(Indlægget her blev oprindeligt udgivet d. 14. november 2018). I dag er det 17 år siden, at jeg vågnede ved en telefonopringning, der trak tæppet ud under mig for bestandigt og lod mig ligge tilbage, frysende på denne særligt kolde novembermorgen. Det tæppe havde altid varmet mig, og jeg havde regnet med, at det skulle være der mange år endnu. Jeg var vant til tæppet, regnede med det, selvom jeg nogle gange syntes, det var åndet og oldschool. Sådan er…

Jeg har aldrig gjort mig specielt meget i hævn. Jeg kan blive gal i skralden som ingen anden, især når jeg føler, at nogen tager mine ord ud af kontekst, skyder mig ting i skoene og/eller behandler mig uretfærdigt. Men jeg er en hat til at bære nag, og det lyserøde spejlglas, der er installeret i mit bakspejl gør, at jeg har svært ved at få ført nogen egentlig hævnaktion ud i livet, mens det stadig er relevant. Jeg vil…

Det er noget pudsigt noget sådan at bide hul på et år, som vi er mange, der har glædet os til at komme i lag med. 2020 kommer til at gå over i historien på en måde, som de færreste af os nok lige havde luret, da vi for et år siden hoppede ned fra sofaen med truthorn i mundvigen. Og det er mest for det træls. Omend årets første dage af mange på instagram har været brugt til at…

Livet er langt, og der sker så meget, vi ikke kan kontrollere. Nogle gange, når der hænder noget voldsomt og uønsket, får vi en lyst til at kontrollere nogle andre ting. “Det kunne jeg ikke styre, men jeg kan så i det mindste styre det her”. Jeg gendelte i sidste uge et indlæg, jeg skrev for et år siden omhandlende nogle samtaler, jeg havde haft med Berta om hendes mormor. Indlægget kan læses her, hvis man har lyst. Det er…

Det er sjovt med tabuer. Det er dem, der skiller os ad, og det er også dem, der bringer os tættere på hinanden. Når vi tør tale om dem, that is. Sådan har jeg det lidt i dag, efter at jeg i går delte her på bloggen og på Instagram, at jeg er dårligere til at sove, end en hest er til retstavning. Jeg er da ikke stolt, når jeg fortæller, at jeg har brugt morgenen på at forpeste luften…

Jeg har endnu til gode at have en tanke, jeg ikke har delt med Jon. Så længe, vi har været sammen, i hvert fald. Det var vist sig som noget rigtigt godt, for det betyder, at vi i løbet af de sidste snart 10 år har talt om alt og derfor nu kan tale om alt. Nu har vi jo endnu ikke oplevet alt, så det er selvfølgelig en noget overmodig udtalelse at komme med, men jeg vil sige så…

For nogle uger siden sad jeg til en fødselsdagsfest hos en veninde i det, man vel ret beset godt kan kalde den voksne målgruppe. Vi var alle lutter kvinder, det var en sjældent lun sommeraften, og vi sad udenfor og kiggede op i himlen og så stjernerne tage over for solen, mens vi drak vin og sjusser og snakkede om børn og mænd, drømme og hobbyer, som man jo gør. Efter midnat faldt jeg i snak med en kvinde, som…

Efteråret var en hård nyser for mig. I løbet af to uger fik min far konstateret kræft, og Jon, ungerne og jeg blev indlagt med kulilteforgiftning. Det sidste var heldigvis en kort forskrækkelse, og vi blev udskrevet efter ni timer med blodprøver, tests og iltmasker, omend den psykiske del af at komme ovenpå tog lidt længere tid for mig. Men længe leve det danske sundhedssystem. Det siger jeg særligt, fordi de har været så gode til at tage sig af…

Jeg kan godt lide at se godt ud. Nogle dage. Andre dage er der andre ting, der betyder mere for mit velbefindende. At slippe for at gå i bad og lægge makeup, for eksempel. Eller at gå i haven som det første, når jeg vågner, og så ikke komme ind igen, før jeg skal i seng. At jeg sidestiller det at se godt ud med at gå i bad, betyder ikke, at jeg føler mig grim, når jeg ikke har…

Vi har her i familien hele tiden efterlevet regeringens retningslinjer til befolkningen. Og det er jo ikke noget at prale af, det har vi jo alle sammen gjort, for det skal man jo. I starten spekulerede jeg nogle sene aftentimer på, om den vej, Mette og Søren havde valgt, nu var den allersmarteste. At lukke et helt samfund ned så resolut med gigantiske økonomiske konsekvenser for stort set alle i årevis fremover. Men hvad ville alternativet på den anden side…