Noget om en ødsel livsstil

12920941_10153922866996886_1733513072_n
I går tilbragte jeg hele formiddagen med at arbejde og spise morgenmad på The Union Kitchen. Jeg kan tit godt stene lidt over, hvor ofte jeg rent faktisk spiser ude.
Da jeg var barn, blev morgenmad, frokost og aftensmad indtaget rundt om spisebordet i køkkenet i Mommark. Min far sad på slagbænken op ad væggen, jeg sad på min plads med ryggen mod vinduet, min søster sad på sin med ryggen mod opslagstavlen, og min mor sad overfor min far, tættest på komfuret.
Jeg kan huske, at vi på min 12-års fødselsdag var på Jensens Bøfhus, hvilket var en ret stor oplevelse – nok mest grundet softicebaren. Og så kan jeg huske at være ude at spise på sommerferier i det hedengangne Tjekoslovakiet, hvor priserne på ingen måder lignede de danske. Jeg valgte i øvrigt altid gullash med knödeln. Både til frokost og aftensmad.
Men vi gik aldrig ud at spise til dagligt. Det gjorde man ikke – det kostede jo kassen. Ligesom at når vi om sommeren fik is, måtte vi vælge frit fra nederste række. Jon og jeg går ud og spiser med ungerne, når vi ikke gider lave mad. Ikke fordi, det er spændende og festligt – oftest bare fordi, det er nemmere. Og jeg spiser morgenmad og frokost på café flere gange hver uge. Og sådan er det egentlig for de fleste, jeg kender.
Jeg kan ikke helt finde ud af, om det kun skyldes, at vi bor i København, hvor udbudet er et andet (jeg tror ikke engang, at begrebet “brunch” var opfundet endnu i 80’ernes Sønderjylland), at vi tjener flere penge, end vores forældre gjorde (min mor gik ikke på arbejde, da jeg var barn. Hun tog sig af os børn i stedet), eller om vores generation bare har et andet forhold til penge. Alle mine venner bruger overordnet set flere penge end deres forældre. Men ingen af os har forbrugslån i banken, Jon og jeg har en fornuftig opsparing, og jeg har ikke haft overtræk, siden jeg gik på universitetet.
En del af mig kan selvfølgelig godt lide den her livsstil, fordi jeg synes, det er dejligt at have økonomisk frihed til at gøre det, man har lyst til i det daglige. Alt med måde, selvfølgelig – der er også perioder, hvor vi spænder bæltet lidt. Og der findes også maaange mennesker, der bruger mange flere penge end os. Men på den anden side kan jeg nogle gange godt rammes af tanken om, hvor mange penge, vi nok kunne have stående i banken, hvis vi levede lidt mere efter samme princip som vores forældre. Hvis tøj bare var noget, der skulle holde kroppen varm, hvis taskers eneste formål var at transportere de nødvendige ejendele, og hvis restauranter var nogle, man kun frekventerede ved særlige lejligheder. Og jeg bliver nærmest skidtmas ved tanken. Tænk engang, hvis vi/os/jeg ikke var så stor en del af det, man vel kalder “oplevelsesøkonomi” og så nøjedes med at bruge penge på ting, vi rent faktisk skulle bruge.
Men hvad Søren skulle vi så bruge gysserne på? Pensionsopsparring?
Dette indlæg har egentlig ikke det helt store formål, blot en smule eftertanke. Og så er jeg nysgerrig efter at høre, om I på den anden side af skærmen har det på samme måde. Eller om I mon blot forarges over min ødsle livsstil. 🙂

(Visited 40 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Jeg/vi har det på samme måde og jeg undrer mig faktisk ofte over hvor mega luksusagtigt vi lever uden egentlig at gøre noget helt vildt i hverdagen. Vi henter maden når vi er for trætte, går ud når vi har lyst. I torsdags købte jeg en ny computer. Vi har købt et hus, og joker meget med at NU er det snart slut med luksuslivet. Men samdheden er at vi faktisk har købt noget som ikke presser os helt vildt. Selvom det næsten koster det tredobbelte af mine forældres store hus i provinsen. Jeg fatter det ikke. Men jo, vi har det godt og giver derfor også ok pæne beløb til en lang række organisationer hver måned. Fordi vi bilder os ind at have for travlt til frivilligt arbejde?

  • Jeg ville ønske, vi havde penge til lige præcis den slags friheder. Det har vi ikke, faktisk er vi nok egentlig, hvad der må betegnes fattige. Men derfor har vi det ret godt alligevel 🙂

  • Det er dejligt at have luft og overskud til at nyde – mon ikke det er meningen med det hele? Verden kan ændre sig hurtigt og hvem ved måske en dag er der ikke så meget luft og overskud, så er det dejligt at varme sig ved tanken om at der var engang og krydse fingre for at man kommer igennem og tilbage til livet, fyldt med luft og overskud.

  • hvem gad ikke leve sådan ..? Men sandheden er nok også at vi er mindst lige så mange der ikke har den mulighed.. Men !! din tilgang er uovertruffen og man kan ikke andet end heppe med og nyde det lille indblik i det liv I lever, så det skal du endelig fortsætte med at indvie os i..

  • Jeg bekymrer mig ret meget om økonomi, men det er svært at holde fast i sin “forældre-wannebe” tilgang til pengene, når alle ens venner også køre den sjovere og mere ødsle livsstil. Selvom jeg har større grunde til at være tilbageholdende end mine venner, så har jeg det altså stadig godt. Jeg har et sted at bo, kan da godt tillade mig at gå ud engang imellem og sådan. Men på en måde ville jeg ønske jeg kunne lade mig nøje med forældre-stilen. Der er noget ved den mere mådeholdne livsstil, som egentlig tiltaler mig, men kan ikke helt sætte en finger på det – vel noget med de syv bud og hvad man tænker er det rigtige hæh 😉

  • Gør det – hvis i har pengene til det. Jeg ville ønske vi havde flere penge til den slags og en masse andet. Vi har 5500kr på madkontoen om måneden, som også skal dække evt restaurant besøg (vi er 2 voksne, 3 børn). Derudover har jeg 2500kr til mig selv om måneden som skal dække cafe besøg med veninder, tøj, bio etc. Dog sætter vi relativt meget af til ferie da vi prioterer højt at rejse flere gange om året. Det lyder som om i har et stort råderum økonomisk. Fedt, og brug det på det der passer jer :-). Jeg håber dog at i huske pensionsopsparingen da i vel begge er selvstændige og selv skal stå for den slags. Jeg regner ihvertfald ikke med der er noget der hedder folkepension når jeg bliver gammel (er i 30’erne)
    Så alt i alt syntes jeg i skal bruge pengene på mad, restaurant og fede ting som gør jer glade ..

  • Jeg synes på ingen måde, det lyder til, at I har en ødsel livsstil. I lever jo ikke over evne:) Personligt går vi aldrig ud og spise. Hvis det sker, er det på den lokale kinesiske restaurant med buffet til 119;) Men vi er også en lærer og en håndværker, som har prioriteret at have hus, og som har smidt en mindre formue efter fertilitetsbehandlinger og selvbetalt barsel. Så vi spiser gerne maden herhjemme fremfor i byen og tager på ølejr fremfor til Cran Canaria – og det er jeg faktisk ret godt tilfreds med:) Jeg kan huske, at du engang i et indlæg skrev, at du også nogle gange var sådan lidt leverpostej (underforstået, helt almindelig), og jeg tænkte, at du i så fald måtte være en varm leverpostej med bacon og champignoner. Jeg er vist mere en grovhakket af slagsen;)
    Du skal da gøre lige præcis dét med dine penge, som gør dig glad – du har jo selv tjent dem:)

  • Jeg er studerende, og har selvfølgelig ikke alverden at gøre med, men jeg spiser ud min. en gang om ugen. Jeg arbejder en del ved siden af studiet, så der er mulighed for både at spare op, købe tøj og spise ude. Jeg elsker det, og tror ikke, jeg stopper med den livsstil. Jeg elsker at komme ud, og gør det så ofte, som jeg kan tillade mig – andre gange gider jeg bare heller ikke at Lave mad ?

  • Jeg ville ønske at vi havde penge til at rejse eller tage ud at spise. Men vi er på røven og må købe alt brugt og sidde hver søndag aften og kigge tilbudsaviser og møjsommeligt sammensætte en sund madplan ud fra tilbudene. Så sæt pris på, at du har mulighed for at leve som du gør 🙂

  • Synes det lyder som en drøm, den måde i lever på 🙂
    Jeg har ikke samme muligheder, af flere årsager. Er alene med 2 børn, og har ikke økonomien til at spise ude så tit, eller take away for den sags skyld. En anden grund er også, at vi her i Horsens hvor jeg bor, slet ikke har et udvalg der ville gøre det attraktivt. Maden er kedelig og usund, og jeg ville meget hurtigt mangle afveksling.
    Mine børn har også været ret kræsne, og jeg gider bare ikke betale en del penge, for mad de bare sidder og stikker i. Dette er dog så småt begyndt at blive bedre…..

  • Jeg synes folk skal bruge deres penge, bare det ikke ender i kæmpe gæld og luksusfælden 😉
    Jeg selv bruger mange penge. Vi tager ud, spiser godt, rejser ofte og går meget i biografen.
    Men jeg smider et ordentligt beløb ind på min opsparing og kapitalopsparing hver måned.
    Min opsparing har ofte været min redning, når der kommer noget uventet.. eller en ferie 😉
    Jeg er lige nu studerende på min kandidat og glæder mig så meget til at få et rigtigt job og få en ordentligt lån udbetalt. Men jeg tror ikke jeg vil leve meget anderledes end jeg gør nu, når jeg engang er færdig. Jeg vil stadig lave madplaner, vi vil stadig få rugbrød engang imellem osv.. Det hele skal ligesom gå op 🙂 Det samme gælder med shopping. Jeg har mange sneakers.. rigtig mange! men en regel er, kommer der noget nyt ind, skal noget andet ud. Og det gør altså også noget for økonomien. At man får solgt lidt ud i det, man måske ikke bruger så meget.

  • Før vi fik vores dreng, havde vi (naturligvis) også mange flere penge mellem hænderne. Vi boede på Vesterbro, spiste ofte ude, hentede endnu oftere take away, shoppede løs og lignende. Tror vi rundt regnet havde 6000 kr. hver i lommepenge, når alle regninger var betalt, og der var lagt til side til bryllupsopsparing og andre opsparinger. Det syntes jeg var ret mange penge. Vi er nu flyttet til Aalborg, da vi gerne vil købe hus tættere på vores familier, og vi har prioriteret at vi hellere vil give 3 mill. for et 200 kmv., ny i standsat hus, end en 70 kvm. (ældre) lejlighed i Kbh. Rykket har gjort, at jeg måtte sige mit job op, før jeg havde fundet et andet. Dvs. at vi lige nu sidder med én
    lønning og to huslejer, institutionsplads og lignende. Vi lagde budget for denne mdr. i går, og i april mdr. har vi hver 1300 kr. i lommepenge! – og vi har måtte droppe bryllupsopsparingen og de andre opsparinger denne mdr.! Ved overhovedet ikke, hvordan jeg skal klare det. Men pointen er, at jeg sgu aldrig har været gladere. Vi har fået en fantastisk dagplejeplads til vores søn, vi har have han kan tumle rundt i med vores hund, vi har ingen overboer (med 4 børn), vi har ingen underboer eller genboer. Vi har så heller ikke 5 caféer rundt om hjørnet, men vi har da en del, hvis vi cykler 5 km. efter det. Så take away og lignende bliver nok lidt begrænset denne mdr. 😉 – Men vi har i stedet fået presset ind i budgettet, at vi får leveret en Skagenskasse med tre aftensmåltider om ugen. Det synes jeg er en fremragende løsning, når vi ikke så ofte har mulighed for, at spise ude i øjeblikket. – Og lidt luksus skal man da have 🙂 Jeg satser på, at der snart kommer et godt job til mig, og at vi får afsluttet handlen på Vesterbrolejligheden, så vi igen får lidt flere lommepenge. For det er jo også en livsstil man vænner sig til. Tror bestemt også, at den hører storbylivet livet til, da det jo er lidt nemmere bare lige at ‘smutte ned’, frem for at gå ud og ‘starte bilen’, som det første.. Nyd at I har de muligheder I har, og at I kan gøre de ting, som gør Jer glade. Så er der jo sikkert andre ting I sparer på..

  • Så længe det ikke er for lånte penge, så skal I da helt sikkert bruge dem, på lige præcis det I finder bedst. I har jo også bevidst fravalgt at have bil – det handler alt sammen om prioriteringer.
    Jeg bor i London og min kæreste og jeg har prioriteret at bruge åndsvagt mange penge på husleje, så vi bor centralt – det gør os glade at have fantastisk områder indenfor gåafstand.

  • Gør det så længe I har råd og lyst.
    Vi har herhjemme 1000 kr. om mdr. når alle udgifter er betalt, som vi er 4 der skal have medicin, ferie, tøj, gaver etc for. Så der er ikke råd til cafe, eller take away.

  • Jeg ville bare nyde det, så længe I også indtænker lidt pensionsopsparing. Min kæreste og jeg havde et åndssvagt stort rådighedsbeløb på 26.000kr tilsammen før vi fik tvillinger og købte hus. Vi var også tit i biografen og ude at spise, det sker meget sjældent nu. Det skyldes nok også at børnene er så små, men vores egne lommepenge er nu skrumpet til sølle 1500kr hver om måneden..

  • I skal gøre det, der gør jer glade. Bum. Er det ikke netop derfor i elsker at bo i byen 😉 Jeg har selv prøvet lidt af hvert af livsstil og lige nu hvor budgettet er stramt varmer det at tænke på alle de gode oplevelser dengang det ikke var.

  • Jeg undrer mig nogle gange over, hvorfor du spiser morgenmad ude? Hænger det sammen med den måde du arbejder på?
    Vi har selv en søn på 2 og for mig er det vigtigt at vi spiser morgenmad og aftensmad sammen i hverdagen. Nuvel, jeg kan sagtens spise morgenmad 2 gange (2. Gang i den afsindig dyre kantine på studiet), men jeg går aldrig ud for at spise morgenmad, andet end hvis det er med en veninde eller familien.
    Jeg er også typen der kan lide at leve godt og spise godt. Vi får (lidt for ofte) take away når jeg ikke gider lave mad, og ja, nogle gange kan jeg godt tænke over at det et lidt for ødslet..
    Vi burde virkelig spare mere op, men det skal heller ikke blive for surt! Og madlavning skal ikke være en sur pligt.. Vi lever nok mere i nuet end vores forældre gjorde det..

  • Jeg arbejder ikke særlig meget men bruger min tid sammen med ungerne og på at fortælle andre om mit fremtidshåb. Til gengæld handler jeg ind en gang om måned i Tyskland – spare mange penge som vi så bruger på ferier, ungerne og lidt kluns. Det gør os lykkelige. Og det jo nok det der får en familie til at fungere, at man er glad for sit liv og for hinanden. ?

  • Jeg lever meget anderledes. Jeg køber meget sjældent drikke og mad på farten, og spiser nok ude max 4 gange om måneden. Og så shopper jeg ikke særlig meget.
    Men jeg forarges altså ikke over jeres måde at leve på!
    Det er dejligt at spise ude, og jeg kommer nok til at gøre det oftere, når jeg ikke er på su. Men lige nu prioriterer jeg min opsparing.
    Det, med ikke at købe særlig meget nyt tøj, er dog et helt bevidst valg. Det er både pga penge, bæredygtighed og så er der jo grænser for, hvor meget tøj jeg kan have på!
    Jeg kan blive helt forundret (og lidt dømmende), når jeg ser hvor meget nyt tøj, sko og tasker nogle bloggere køber. Og hvordan får de plads til det hele?! Og råd? og hvad med miljøet?

  • Jeg forarges ikke, overhovedet! Det handler jo om, hvad man prioriterer. Vi prioriterer anderledes herhjemme.
    Min kæreste tjener på den gode side af 80.000 kr. om måneden. Jeg selv er studerende et år endnu.
    Vi spiser max. ude 2 gange om måneden. Det hænger dog mest sammen med, at jeg elsker at stå i køkkenet og kokkerere til den helt store guldmedalje. Så vi bruger penge på gode råvarer. Vi lever vegetarisk i hverdagene, – det er egentlig ret billigt. Men al vores mad er økologisk og vi nyder ofte champagne og god vin på vores lille altan.
    Herudover har min kæreste i en alder af 35 år, allerede en kæmpe pensionsopsparing (han er sønderjyde og elsker at spare op ;)… )
    Sidst men ikke mindst, er drømmen et af de smukke rækkehuse med egen badebro på Islands Brygge – så der skal vi smide 9 af de store på et tidspunkt. Ikke endnu – men det er vel godt at forberede sig 😀

  • I har da en dejlig livsstil! Man skal nyde mens man er her, og det lyder det til, at i gør 🙂 Har selv sabbatår – arbejder fuldtid og sparer op til mit eget lille rejse eventyr til januar. Men jeg nyder så sandelig også! Går meget i byen, på café og shopper, da jeg også vil nyde min hverdag. Ellers bliver det sgu for surt det hele. Det betyder så også bare, at jeg må rejse senere (1 1/2 år) inde i mine sabbatår, end mange andre af mine gymnasievenner gør. Det handler jo alt sammen om prioritering, og sådan her er jeg glad for, jeg har valgt det.

  • Jeg tror helt sikkert, at en af de primære årsager til dén livsstil er byen. For jeg synes ofte der er en opfattelse af, at hvis man bor i byen, så skal man også bruge den. Altså gå på café, købe tøj, tage til koncerter osv. Jeg er selv vokset op på en ø – Møn, i den anden ende af landet end Als – og der brugte jeg ikke så mange penge, fordi mulighederne ikke var til det. Nu bor jeg i København, men på SU er det altså kun få gange på en måned jeg “flotter” mig med mad udefra. Og det kan jeg egentlig godt lide! Også fordi jeg godt kan lide at lave mad selv, men mest fordi, jeg synes det er så dyrt(!) på restauranter. En hypet avo-mad med karse på toppen koster snildt 70 kr., og den kan man da lave ligeså godt selv, og få dobbelt portion 😉 Jeg kan da sagtens være misundelig på dig og andre, som ofte spiser ude, for det er en luksus og maden er da altid lækker. Men jeg bliver alligevel lidt ærgerlig, når jeg skal betale bagefter. Var det det værd? Oftest ikke… Og så tænker jeg på, hvordan de penge kunne ryge ind på opsparingen og give mulighed for flere rejser eller oplevelser herhjemme med dem, jeg holder af 🙂
    God dag til dig!

  • Min mand og jeg lever præcis lige så ødselt, som jer – og nøj hvor er det dejligt. Jeg kører budget og topprioriteterne er oplevelsesøkonomi – det hjælper på det, at jeg elsker genbrug! Det betyder mange flere rejser, mere øko og mere restaurant/café og tant og fjas.

  • Nu måtte jeg lige læse kommentarerne efter det nyeste indlæg – jeg er faktisk ret vild med at du satte økonomi ind som et tema. Det er sgu lidt tabu ude i virkeligheden at sætte rigtige beløb på og snakke om proriteringer og overvejelser. Er ret vild med hele rækken af søde damer, som både er ødsle og nærige og som rummer det hele.

    • Hej Lotte.
      Jeg synes også, det var så fedt at læse! Overvejer lidt, om det er et tema, man kunne gøre sig mere i. Der er så mange, der slås med økonomien, og i skolen lærer man alt om at disektere en frø – men intet om privatøkonomi. Måske man kunne lade sig inspirere af hinanden noget mere?
      God aften og tak for din kommentar! 🙂

      • Jeg ville elske det som et tema! Slås selv meget med en dagpengeøkonomi for tiden – og bare det at vide at der også er andre, som døjer med noget der ligner, er en hjælp i sig selv.
        Selv god aften 🙂

  • Efter at vi er flyttet til USA, så har vores prioritering ændret sig en del. For her kan virkelig brænde penge af dagen lang på Starbucks, ny cafe hver dag og tøj overalt. Men samtidig har der også åbnet sig en hel ny verden op af muligheder for hvad man ellers kan bruge penge på? Vi vil nu heller tage til weekendture til NYC, roadtrips over landet, camping på de små øer, der ligger tæt på vores by, ture til Sydamerika osv. De materielle og alle to-go kaffer’ne er faktisk blevet zonet helt ud, da her er SÅ meget af det! Så er det vildt befriende at tage en ret europæisk hat på, og fravælge den altoverskyggende forbrug, som amerikanerne kører. Altså, hvordan skal man beskive det? Det som københavnere hyper og flipper ud over i halve år ad gangen, det popper op herovre hver uge og er på hvert gadehjørne. Der er for meget at fordøje 😛
    Det er faktisk ekstremt tilfredstillende at skære alle de der små beløb væk, det er lidt ala en sport, når man først er igang 🙂

  • Jeg synes også, det er et fedt tema. Jeg kender mange, som virkelig kæmper med deres økonomi – tit helt unødvendigt.
    Hvis det at spise ude giver glæde og overskud i din hverdag, så synes jeg det er pengene værd. Hvis det derimod bare bliver rutine, så kan det være, det er spild af penge. Det interessante er jo, at når du går ud og spiser i dag, er det slet ikke den samme store oplevelse som da du var barn. Hvis man spiser kage hver dag, smager det bare ikke det samme, som hvis man får det en gang om måneden. Det fænomen er der faktisk blevet forsket i – det hedder “hedonistic adaptation”. Mennesker er programmeret til at vænne os til gode omstændighederne – så vores lykke bliver efter en kort periode, ikke højere selv om vi vinder en million/får drømmejobbet/spiser på restaurant hver dag.
    Det handler om, at bruge penge på det, der virkelig giver gode oplevelser og glæde – og så spare på de ting der ikke betyder noget. Og det er helt forskelligt fra menneske til menneske! Nogle prioriterer kæmpe bolig og fed bil – andre vil have økologi og luksus rejser. Det lyder som om I allerede har tænkt over hvad der betyder noget for jer, så heller ingen fordømmelse eller misundelse herfra.

  • Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg den form for livsstil er ved at ændre sig. Min søster er også i 30’erne og hende og hendes kæreste har nogen Lunde samme livsstil som jer med højt forbrug, de spiser ude et par gange om ugen, bruger mange penge på mærkevarer, møbler, vin osv. Min fornemmelse er, at sådan gør hende og hendes veninder ligesom bare. Det er ikke til reflektion, det er sådan livet skal leves og sådan de måler hinandens ‘velstand’.
    Jeg selv er 24. Jeg er på su og arbejder og min kæreste har fuldtidsjob, så det er jo egentlig ikke fordi vi ikke har noget at gøre med. Jeg ved ikke om det bare er i min vennekreds, men jeg fornemmer at der er en anden tilgang til det med at have så Stort et forbrug hos mig og mine venner. Det er ligesom lidt ‘gammeldags værdier’ at bruge sine penge på bøffer og dyre tasker. Det sejeste er at bruge sine kreative evner og fantasi til at gøre billige møbler lækre. Måske har vi fået banket lidt mere KLIMAKRISE ind i hovedet? Jeg ved det ikke. Det er bare en fornemmelse jeg har om at hele forbrugsmøllen er ved at ændre sig med den næste generation.

    • Jeg havde det på præcis samme måde, da jeg var 24. Jeg elskede genbrugsfund, jeg kunne ALDRIG drømme om at købe mærkevarer – heller ikke når jeg engang fik pengene til det – og dem, der gik på MASH og Pastis var nogle snobber. Hjemmelavet mad og hygge i privaten var meget mere værd.
      … Men så begyndte jeg at tjene penge. Og lige nu behøver jeg ikke træffe de afgørelser, for der er råd til tingene. Dérfor har jeg det ikke sådan længere. Så jeg vil gerne lige have den her snak med dig igen om 10 år. 😉

      • Jeg er i slutningen af 30erne. Levede den “vilde” livsstil op gennem slutningen af tyverne og et godt stykke ind i 30erne. Jeg har sgu efterhånden fået en led omgang forbrugsforstoppelse, og er på vej i den modsatte grøft. Jeg gør mig tænker om bæredygtighed og de psykologiske mekanismer bagved forbrug, og jeg kunne vildt godt tænke mig at lægge min livsstil mere om. Bevares, Vi spiser da ude af og til, og vi bruger da penge, også på luksus og fis, men jeg ville virkelig gerne nå derhen, hvor mine vaner var styret af behov frem for lyst og trang. Jeg tror helt bestemt, at det er en tidsstrømning mere end et aldersbetinget/økonomibetinget vilkår at vi tænker mere spartansk og bæredygtigt.

      • Ih Hanne det var måske mere det du skriver, jeg mente. Jeg håber faktisk ikke jeg får behov for et vildt forbrug når jeg får flere penge mellem hænderne. Jeg synes generelt der mangler en debat om konsekvenserne af et stort forbrug på de ber blogs.
        Det er ikke for at være hellig. Men alt tyder jo på at det ikke kan blive ved med ‘køb og smid væk og køb lidt mere’-mentaliteten. Jeg siger hurra for fremtiden med et håb om at den kritiske forbruger med omtanke for miljøet vinder mere frem. 🙂

  • Det er jo et spørgsmål om prioritering. I har en lejlighed og bor centralt og sparer dermed penge på transport. Vi har valgt at bruge alle vores penge på hus, bil og pension. Mon ikke vi bruger omtrent de samme penge hver måned, bare forskelligt? Her gør det os lykkelige at vide at vi om 20-30 år har penge mellem hænderne når huset er betalt ud og vi kan nyde det hårde slæb vi tog da vi var unge. Jeg har bestemt også overvejet hvilket liv vi ville kunne leve hvis vi istedet solgte huset og flyttede i en lejet bolig. Men for os er lykken villa med plads til børn og gæster, høns i baghaven og vin på terrassen. Det vigtigste er at man gør det man synes giver værdi og så værdsætter at man har muligheden for at tage et valg som desværre ikke alle har.

  • Jeg er lige det yngre end dig, der nok gør, at dine forældre nok er nærmere mine bedsteforældre i økonomi. Og altså.. min mormor kan da betale både deres diamantbryllup OG deres begravelser kontant i morgen, selvom de er på folkepension (uden anden pension!) og kronisk syge begge to. Men til gengæld har hun nu talt om en forpulet bluse til fucking 400 kr (undskyld mit sprog) i 6 måneder nu. Så nu har jeg købt den til hende. For det er simpelthen for latterligt. De HAR pengene, fordi de tænker sig om, men de puger.
    Jeg kom af SU i januar, og min kæreste gør til sommer, og vi skylder et par hundrede tusinde i su-lån, men ellers nada. Vi betaler hele vores flytning (inkl indskud, flyttefirma, et par nye møbler, første måneds leje osv) til sommer kontant, vi kan og kunne uden problemer klare både februar og juli (som er kun med én indtægt) uden at låne penge, og vi får Aarstiderne-kasse, og regner med at have betalt de 20000 af om max 5 år, hvis ikke før osv.
    Vi lever ikke ødselt, for vi er trods alt stadig én på SU og en på start-sygeplejerskeløn, men jeg nægter simpelthen at puge penge og aldrig have til mig selv bare fordi man så kunne have penge stående på en konto til sin begravelse. Arhmen altså.
    Jeg vil æde en magnum fremfor filur hvis jeg har lyst. Jeg vil have økogrønt og pepsi max, og jeg vil kunne købe 5 par nye bukser på én gang, fordi ingen af mine bukser har plads til den alarm jeg skal bære på arbejdet. Det er fair, hvis vi engang vil købe et hus, og må nedprioritere nogle ting i en kortere eller længere periode, men så er det jo også fordi vi har VALGT at prioritere noget andet. Jeg gider simpelthen ikke leve som om jeg kunne dø i morgen.

  • Hvis I har råd til det, og det fungerer godt for jer, så kan jeg ikke se problemet. For mig er det kun at ødsle med pengene, hvis man ikke har dem – og altså optager forbrugslån for at kunne dække restaurantbesøg osv…
    Det du beskriver er jo bare et spørgsmål om prioritering. Og for pokker, hvor er jeg misundelig på, at jeg ikke også kan/tør/vil prioritere mere af det sjove ;D

  • Dejligt at høre andre reflektere over forbrug/overforbrug/fedteri hvad angår privatøkonomi. Det burde virkelig være et fag i skolen og have mere plads i den folkelige debat. det er jo noget som vedrør os alle sammen og som tilmed er kilde til stor frustration og stress hos mange.
    Min kæreste og jeg er begge i færd med at nyde et par sabbatår inden SU-situationen indfinder sig til efteråret. Og hold nu kæft, hvor har vi nydt de sidste 2 år. Vi har rejst, vi har spist ude, hentet takeaway, købt lækre møbler og dyre sko, drukket god vin og jeg kunne blive ved. Min mor, der perifert er mærket af efterkrigstidens sparemani, har set misbilligende til med et konstant: “hvorfor sætter i ikke nogle penge til side, TÆNK for en opsparing i kunne have hvis i ikke klattede jeres penge væk!” Og jojo, jeg har da af og til fået mavekneb i panik over ikke at have sat penge til side til andet end en tur til bali og en fin taske, MEN ville jeg være foruden de sidste to års livsnyderi? Nej sgu. Jeg er sølle 22 år gammel, og jeg har meget svært ved tanken om at spinke og spare for på et tidspunkt i fremtiden at kunne høste frugten. Livet er NU, og jeg vil meget hellere leve livet end at have et fint beløb stående i banken. Dermed ikke sagt, at der er noget galt i at spare sammen til f.eks. drømmehuset, drømmebrylluppet osv. da det jo netop er et valg man tager om, at det er sådan man vil leve livet. Men at spare sammen for opsparingens skyld, I just don’t get it…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *