Noget om at færdiggøre en uddannelse – selvom man ikke gider

1918840_361226125444_8088884_n
Billedet er taget den dag, jeg for sidste gang var oppe at forsvare mit speciale i august 2009.

Jeg har et par gange nævnt, at jeg synes, det var relativt røv-sygt at gå på universitetet, men at jeg alligevel synes, det var en knaldgod idé at gøre det færdigt, og nogle af jer, der læser med, har udbedt sig nogle flere tanker fra min hånd i den sammenhæng. Det efterkommer jeg natullervis gerne – så here we go. 😉
Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have en videregående uddannelse, men det har aldrig været fordi, jeg i forvejen vidste, hvad jeg ville bruge den til. Jeg kommer nok bare fra et af de der hjem, hvor den slags ikke er noget, man sådan bruger meget tid på at overveje. Sådan var det bare – gymnasiet og så en videregående uddannelse bagefter. Jeg havde dog lige fire sabbatår ind imellem, hvor jeg havde en masse underbetalte skodjobs og brugte et enkelt år på en 1-årig HHX. Men det var nogle vigtige år for mig.
Jeg synes, det var siiindssygt kedeligt at gå på universitetet, men jeg er hamrende taknemmelig over, at jeg alligevel gennemførte. Det, at jeg har en (to, faktisk) kandidat gør, at jeg har følt mig mere selvsikker og har rettet ryggen nogle gange, hvor det har været fordelagtigt. Jeg fik heller ikke mit job på ELLE på grund af min uddannelse, men jeg tror ikke, jeg ville have fået jobbet, hvis jeg ikke havde haft den. At man har færdiggjort en uddannelse kan i hvert fald aldrig være en ulempe. Chefredaktricen på ELLE er i øvrigt uddannet jurist – selvom man tager en uddannelse i den ene boldgade, kan man snildt ende op et helt andet sted.
Jeg var nok egentlig nogle gange hende i grupperne på RUC, som de andre synes var lidt irriterende. For efter de indledende faser, som gik ud på at idéudvikle, blev jeg gerne blev lidt doven og gjorde kun det, vi direkte havde aftalt. Men til sidst affandt jeg mig med den rolle. Jeg har altid været ret god til at skrive, så den del, jeg leverede, kunne sagtens bruges, men det var altid noget, jeg gjorde aftenen før deadline, og jeg gik aldrig den ekstra mil for at gøre tingene ekstra-godt. Altså, forstå mig ret: Jeg holdt ikke folk tilbage, men jeg var heller ikke med til at hæve niveauet i det, vi udrettede. Jeg var en stabil arbejdskraft, men jeg var ikke inspirerende. Jeg var ganske tilfreds med at flyde derfra med måsen i vandskorpen. Jeg var en ganske almindelig, gennemsnitlig middelstuderende, og det passede mig helt fint.
Skolen blev passet, men det var fritiden, der var sjov! Jeg er ikke én af dem, der ser studietiden som en tid, jeg tænker tilbage på med våde øjne og et vemodigt blik vendt mod et sted i horisonten. For mig var det noget, der skulle overståes og alt, der er sket siden, har været meget skæggere. Men det er ikke sikkert, de ville være faldet ud på samme måde, hvis jeg ikke havde truffet de valg, jeg gjorde.
Min far fortalte mig engang om en ven, han skrev speciale med. De fulgtes ad i processen, men skrev hvert deres. Min far brugte det år, der var afsat til projektet, afleverede det og fik karakteren 8 (på den gamle skala. Svarer vist til 7 på den nuværende). Hans ven var ikke tilfreds med sit værk, da der var gået et år, så staklen valgte at bruge et år mere på projektet, og han fik 9.
“Er det det værd?”, spurgte min gode far mig, da jeg påbegyndte mit speciale og bekymrede mig for, om det nu skulle gå. “Det skal ikke være perfekt – det skal bare være færdigt”.
Jeg skrev integreret speciale i psykologi og kommunikation. Til projektet lavede jeg to interviews, som jeg analyserede i opgaven. Jeg fik 4 (på den nye skala) fra både psykologi- og kommunikations-instituttet og valgte så at forsvare projektet mundtligt begge steder. Til den mundtlige fremlæggelse havde jeg forberedt nogle kvantitative analyser, som jeg byggede på et spørgeskema, jeg havde sendt ud til alle i hele LADY-LOGEN. Der var kommet 247 besvarelser, hvilket talte op, da jeg vidste, at censor nok ville brokke sig over, at jeg var for kvalitativ i mit speciale. Men fordi, jeg valgte at gemme spørgeskemaerne til eksaminationen i stedet for at bringe dem i spil allerede i specialet, sparede jeg en MASSE papirarbejde, og det fik alligevel presset mit speciale op på 7 på begge institutter.
… Og ingen har siden læst det fordømte speciale. 🙂
Jeg vil til alle tider anbefale alle, der spørger mig (jeg er jo ret gammel efterhånden, så det sker. Hehe.) at tage en uddannelse. Om man vælger at læse jura, pædagogik, blive tømrer eller butiksassistent er fløjtende ligegyldigt, men i min optik giver det noget, at man har gennemført noget. Det har givet en del til mit selvværd, at jeg kom igennem det, og jeg tror nu egentlig også godt, man kan sige, at jeg i nogen grad bruger min uddannelse i det daglige – også sådan rent fagligt.
Samtidig skal jeg skynde mig at indskyde, at jeg kender en masse ekstremt intelligente, kreative, inspirerende mennesker, som har valgt en helt anden vej end jeg, og som aldrig har så meget som overvejet at tage en uddannelse, og dem lærer jeg absolut mindst lige så meget af at være sammen med.
Jeg mener nok bare, at hvis man egentlig gerne vil have en uddannelse, så er de år, det tager at tage den, godt givet ud. Også selvom det er røv-hamrende kedeligt indimellem. Så I, der lige nu knokler med eksamener og overvejer at skippe bøgerne og i stedet tage på backpacking i Asien: Gør det bagefter. Få det nu bare færdigt. Det behøver ikke være perfekt. 🙂

(Visited 136 times, 1 visits today)

Kommentarer

    • Jeg slutter mig til her, med et stort tak. Har 3 reeksamener denne sommer, løbende fra 3 til 22. August, hvilket betyder jeg ikke har noget sommerferie, i min sidste ‘store’ sommerferie. Overvejede kraftigt at droppe ud eller tage orlov, men dit indlæg er meget inspirerende, og jeg kan genkende mig selv i det meste af det du siger – Tak!
      Vh en stud.merc.jur

  • Sidste eksamen i morgen inden sommerferien. Mundtligt forsvar af opgave om Foucault. Lidt nervøs. Mere ligeglad. Dejligt lige at vide, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Lige hvad jeg havde brug for – TAK 🙂 Vh stud.cand.soc #stikmignubaredet4tal

    • HAHAHA! Jeg elsker dit hashtag! Åh, Gud, Foucault! Ham havde jeg næsten (lykkeligt) glemt. Good luck! Og GOD FERIE!! <3

  • Tak for et skønt indlæg :)!
    Du snakkede på et tidspunkt om at skrive et indlæg om økonomi – synes du flere gave har nævnt, at du er god til at spare op samtidig med at du har det sjovt 🙂
    Knus 🙂

  • Tak! Jeg er ikke altid så god til ord, så hvor er det rart, at du kan skrive netop det, jeg tænker ? Jeg et år tilbage af mit kandidatstudie, og jeg hænger i ?

  • Fantastisk indlæg mm! ?
    Kommer fra en midt i sin bachelor – som ikke kunne være mere enig!
    Jeg tvivler på, at de på særlig mange uddannelser kigger på karaktererne! Det er stressende at være midt i karakter-land, hvor der efter en eksamen først bliver spurgt om karakter, frem for hvordan man selv syntes det gik. Har før fået medfølende blikke efter en eksamen der endte med et 4-tal, hvor jeg selv var ganske tilfreds.
    Det er så dejligt og befriende, at andre deler min holdning om, at alt ikke behøver være perfekt – det er alligevel urealistisk for resten af livet! ?
    (En studerende der lige pt er midt i en 48-timers eksamen om, hvorfor så mange får angst i dagens Danmark)

    • Jeg har engang skrevet et projekt på RUC om frygt overfor stress.. 🙂
      God arbejdslyst med opgaven!

  • TAK! For godt og vigtigt indlæg. Det var i hvert fald rigtig godt for mig at høre 😉 Har pt kronisk paniksved over eksamen og kandidatstart og “vil der nogensinde være mennesker der rent faktisk vil betale mig penge for noget jeg kan?”-tanker.
    Godt med sådan et velskrevet indlæg af en så sej kvinde!
    Tak igen! Og god mandag 🙂

    • De første halvandet år af min ansættelse på ELLE, kluklo jeg i det skjulte hver gang, jeg fik løn. Jeg følte, at jeg snød dem helt vildt, for det kunne da ikke passe, at jeg var penge værd!!

      • Jeg startede på mit første voksen-job i november, og jeg føler mig stadig som et barn der har sneget sig med ved voksenbordet. Venter bare på de opdager det!

  • Det ser også ud til, at du nød friheden 😀
    Og orlov findes jo heldigvis stadig!
    Med kærlig hilsen fra Asien (hehe) fra Tetris’ Sidsel.

    • Nu er det lidt svært at tage orlov som blogger, but I do get your point! 😉
      Hav en fantaaaastisk tur!!!

  • Åh tak! Jeg skal forsvare mit speciale på onsdag. Rart at der er en der har kunnet sætte ord på mine tanker ?
    Specielt de sidste to år har bare skulle overstået.
    Hilsen en anden almindelig, gennemsnitlig, middelstuderende.

  • Jeg er på 8.semester og har haft et stort fag, der slet ikke var mig. Jeg var til eksamen i det i dag fik et 4 tal. Censor spurgte om, jeg var tilfreds og jeg svarede “jeg synes, det har været mega svært og jeg har overvejet kraftigt at udskyde det, men jeg har brugt meget tid på det”. Censor var verdens sødeste og sagde “nogen gange så kommer man ud for at nogen fag er svære, og så er det sejt man tager kampen op og udfordrer sig selv. Det kan ikke ses på karakteren at kampen har været stor, men det skal du tage til dig, at det er sejt”. Jeg blev pludselig meget gladere for mit 4 tal – altså om jeg havde brugt hele sommeren og så fået 7, havde nok ikke gjort mig til en gladere person alligevel. Nu har jeg to måneders ferie, yay!

  • Tak for et skønt indlæg! 🙂 Jeg tilslutter mig koret af specialefolk. Har første (digitale) afleveringsfrist 1.august (hvad sker der lige for at man nu skal aflevere ‘toppen af kransekagen’ med et klik på en ‘knækpil’ og ikke fysisk – total antiklimaks.com). Jeg overvejer dog at snuppe en mrd mere da jeg har arbejdet 24/7 den sidste 1 1/2mrd uden fridage og er ved at brænde sammen for at leve op til andres forventninger til hvornår jeg aflevere. Skammer mig endda lidt over ikke at ku nå første frist, selvom det skyldes en dårlig vejleder. Hverken karakterer eller andres forventninger bør ha’ alt den magt vi tillægger dem.
    Mangle hilsner Hende der bare gerne vil være færdig.com

  • Tak MM! Det trængte jeg til at høre!! ?
    Jeg afleverede mit speciale her d. 1. juni og jeg har virkelig gruet for resultatet. Jeg har nu fået noget så fint som en forhåndsgodkendelse, specialet er altså bestået og ikke mindst overstået, karakteren er bare ikke landet endnu. I stedet for at være rigtig glad, har jeg fortsat været nervøs for at få en “dårlig” karakter og derfor føle, at arbejdet har været spildt(!), men for fanden hvor har du ret. Det er jo færdigt! Og der er endnu ikke nogen, der har stillet dig i kø for at læse skidtet! Så tak ☺️

  • Jeg vil også stemme i, og skrive, at det er et yderst klasse indlæg. Mest fordi det faktisk bare er så meget nede på jorden. Vi vil så gerne gøre alting til noget særligt og spændende – men det er ikke alle, der har det sådan med uddannelse. Jeg står overfor, at skulle vælge imellem, at skulle læse HA(psyk.) på CBS eller ren psykologi og jeg er kæmpe meget i tvivl. Så meget i tvivl, at det har taget mig tre år, at vælge og jeg tror sågar ikke, at jeg nogensinde bliver overbevist om det skal være det ene eller det andet. 😉
    Apropos ingenting: Hvor gammel var du, da du var færdig med din uddannelse? 🙂
    Kh.

    • Blander mig lige ?
      Hvis du er interesseret i at vide mere om Psyk-studiet, så skriv din mailadresse.
      Ellers er mit forsigtige og meget psykologagtige bud, at din tøven stikker dybere end bare valg af studie.. Måske en nervøsitet for endelig at skulle påbegynde det kapitel i dit liv?
      I sidste ende så kan en psykolog arbejde med rigtigt mange ting – også ikke-klassiske psykologjobs. Titlen er dog beskyttet, så med en HA(Psyk) må du ikke kalde dig psykolog. Heller ikke Erhvervspsykolog. Så det er egentlig 2 meget forskellige ting du vil vælge imellem, og derfor tænker jeg din tøven kan stikke dybere.
      God aften ?

    • Jeg tillader at svare ? Jeg har selv læst HA(etik/ledelse) på Au, og var slet ikke sikker, da jeg startede. Jeg er nu på kandidaten og er stadig ikke sikker på, at det er rette hylde. Dog er jeg glad for, at jeg kom i gang og jeg kan se, at der begynder at åbne sig muligheder, som jeg dengang slet ikke vidste eksisterede – og det er fedt! ?

      • Hej Sandra,
        Tak for svar! 🙂 Nu bliver jeg lidt nysgerrig; Er det nogle spændende muligheder du synes, der har åbnet sig så? 😀

      • Jeg havde det på præcis samme måde som 20årig, hvor jeg ikke beslutte mig for om det skulle HA-jur, jura, Ha-almen eller en tur i hæren.. Men jeg lukkede øjnene og pegede på papiret, hvor uddannelsen for enden af fingeren blev valgt!:) Så jeg sprang bare ud i det og inden man får set sig om, så er man færdig 🙂 Jeg fik for godt en uges tid siden min kandidatgrad i management accounting og oven i købet et job.. Jeg ville nok også have klaret det godt med de andre uddannelser, men desto længere jeg kom med Ha og cand. Merc., desto mere følte jeg mig som en fagperson og hjemme i faget.. Jeg har altid synes, at det var lidt fesent ikke at brænde mere for sit valg, men hvad skal man lige gøre? :p man bliver nød til gøre noget frem for ingenting 🙂

  • Rigtig skønt indlæg.
    Jeg kan godt forstå din følelse af at det har styrket dit selvværd at du har fået en kandidat (2 faktisk) – det troede VI også at jeg skulle, men det fik jeg ikke, altså prøvede ikke engang og det har jeg til tider nærmest grimmet mig over at skulle sige højt. Til gengæld har jeg kunne prale af to smukke børn, med 15 mdr. Forskel, en kontoruddannelse med efterfølgende fedt job, og er nu igang med en deltids akademi uddannelse i kommunikation og formidling – alt dette på 6 år og herhjemme er vi alle vindere, både børn og voksne og mor tager da bare den lange vej til toppen.
    Hvis ikke jeg når at finde mig til rette undervejs ?

  • Yay skønt indlæg! Og ja skønt at læse, at man faktisk kan klare sig rigtig godt og stadig kan være/er super dygtig til dét man laver, selvom man ikke gik efter 12-tallerne på studiet… Sådan en tankegang og levemåde kunne mange helt sikkert have gavn af, inklusiv mig selv 🙂 Elsker også at høre om eksempler som din gamle chef, der var uddannet noget helt andet, end hvad hun arbejder med – det giver mig sgu lidt “håb”, at man altid kan gå andre veje og ikke behøver at være låst fast!

  • FANTASTISK indlæg, og SÅ rigtigt? Derudover skriver du altså helt fantastisk, sikke en gave?Allersidst vil jeg gerne høre, hvor du har købt dine lækre solbriller?

    • TUSIND tak, hvor er du bare SØD!
      Solbrillerne er fra Celine, og jeg købte dem i London i november. Jeg overvejer faktisk lidt at sælge dem, da jeg egentlig tror, jeg er en Ray-Ban-pige, men nu må vi se. 🙂

    • HVIS du vælger at sælge, er jeg MEGET interesseret? Jeg har sukket efter dem lige siden jeg så dem på dig 1. gang…..

  • Amen to that! Hold kæft hvor er det et godt skrevet altså!❤️ Tak tak tak fordi du forstår at sætte ord på dét, så mange studerende måske ikke helt tør sige, men som fandens mange tænker!
    Er selv lige dimitteret fra en videregående uddannelse i dag, og détte indlæg, har bare lige været prikken over i’et for dagen <3

  • Jeg sidder ikke og har specialestress, men til gengæld har jeg lyst til at sige, at det er fantastisk dejligt med den tone/ros/hep/opmuntring, der er i kommentarfeltet.
    Det bliver alle sgu os’ gladere af i længden.
    #overskudtilalle
    🙂 Tanja

  • Fantastisk indlæg – lige hvad jeg har brug for at høre. Jeg har altid været perfektionist og samtidig lidt laid back, men jeg har altid følt, at det var vigtigt at få en høj karakter dog har jeg ikke knoklet ekstra. Det har gjort mig stresset og nervøs fordi jeg har stillet høje krav til mig selv, selvom jeg har valgt ikke at gå all in. Det har derfor været en mundfuld i en alder af 33 og mor til to at begynde på en overbygning – det har været svært at vænne sig til eksaminer igen. Derfor giver dit indlæg bare sådan ro, netop fordi jeg også har skulle acceptere, at jeg ikke har ville bruge al min tid på studiet også fået karakterer derefter. ??

  • Hej Mette Marie,
    Hvor er det rart at høre din historie, da den er så forskellig fra min. Jeg tror, at din tilgang til at (videre)uddanne sig er/var rigtig sund! Jeg er uddannet sygeplejerske, og kom ud med et gennemsnit på 10. Jeg har altid været meget nervøs for at gå til eksamen, hvilket afspejlede sig meget på mine eksamenskarakterer i gymnasiet – så da jeg begyndte at læse videre, tænkte jeg ‘det skal ikke hedde sig, at jeg får lave karakterer’. Men det ville jeg nærmest ønske nu!
    Jeg dedikerede mig nemlig alt for meget til studiet, og her to år efter, kæmper jeg stadig med hvor tomt mit liv har føltes (staves?) siden da. Jeg lod det stige mig alt for meget til hovedet, og lukkede alt andet ude af mit liv, hvilket jo viser sig nu. Har selvfølgelig fuldtidsarbejde, hus og mand, men jeg har ikke før nu vist hvad jeg har ‘skullet gøre med det’ ? Så jeg ville ønske, at jeg havde grebet det anderledes an, for det er virkelig noget jeg har kæmpet med. Og ja, mine eksamenspapirer er jo flotte, men det har ikke gjort mig gladere (og jeg er ret sikker på, at jeg er blevet ansat på verdens bedste arbejdsplads på baggrund af min karakter (personlighed) og ikke mine karakterer ?)
    Tak for en dejlig blog, som jeg altid bruger det meste af mine nattevagter på!

  • Årh tak! Bare tusinde gange tak! Det giver mig godt nok noget håb… Jeg synes godt nok, jeg har lang tid tilbage og for det helt dårligt, når folk så spørger om jeg skal have en kandidatgrad bagefter.
    Du giver mig håb 🙂 hvis mit liv ender med at blive halvt så godt som dit, så kan jeg ikke andet end være lykkelig!

  • Det er virkelig et godt indlæg! Jeg har sindssygt høje forventninger til mig selv, og kan blive skuffet over et 10 tal hvis andre har fået 12. Jeg ved godt at det er en ret nederen tankegang, men alt andet lige er det sådan det er. Det er fedt at du sætter sådanne emner på dagsordenen. Det får hvertfald mig til at tænke over hvad dælen karakterer lige kan bruges til – noget der er ret sundt for alle at tænke over tror jeg 🙂

  • Super indlæg og så enig i dit opråb: færdiggør studiet, hvis det er påbegyndt! Det giver helt sikkert noget – også for en fremtidig arbejdsgiver – at studiet er færdiggjort. I mit fag tæller karakterer – men studiejobs, erhvervserfaring, en superskarp ansøgning mv tæller mere. Plus man får nogle grundlæggende færdigheder på et studie, der kan bruges i virkelig mange jobsituationer.

  • Tak MM!
    Jeg har lige fået 02 i mit speciale og jeg kunne ikke være mere ligeglad. Det har været en kamp at komme igennem så at bestå var en befrielse i sig selv. Hvem kigger også nogensinde på én karakter? Man har jo også gået i skole de andre 4,5 år 🙂

  • Jeg har droppet ud op til flere gange, både fordi der ligger et kæmpe press på ens skulder, men også at man har svært ved at se en værdi i nogen af de ting, foretager sig. ( Kedsomhed og atter meningløshed )
    Nu sidder jeg her, har været ude at rejse, har haft fuldtidsjob, og bliver ved med at sige til mig selv, skal jeg flygte fra den rigtige verden igen. Vil hellere have det sjovt for altid.-)
    Fandme nej! Hvordan kan jeg så blive i det, uden at flygte?
    Jeg skal arbejde med mig selv, det helt okay hvor du/jeg er, hvordan vi kan gøre livet til et meningsfuldt sted.
    For mit vedkommende bliver jeg nød til, at sætte nogen grænser for mig selv.
    Jeg ved jeg har min fremtid her, mit netværk her, jeg kan bruge min tid med min elskede familie, og det er her det giver nogenlunde mening at være. 😉
    Hvis man vil noget i livet, har man kun sig selv, med grove ord, og det dig selv der skal stillet spørgsmålet om det er det værd at få en uddannelse ? Eller man skal flygte igen 😉 Måske, tjaaa naarrhhh… Hvem ved, det ved du kun selv. Amalie

  • Hvor er det bare et dejligt indlæg! Meget befriende at læse, at der er andre, der har det ligesom mig 😀 Tror lidt, at man i løbet af en uddannelse med karakterræs og det hele godt kan glemme, at det er okay, at alt ikke er perfekt. Det havde jeg total meget brug for at få bekræftet, tusind tak for det! 🙂

  • Hej MM!
    Jeg fandt frem til dette indlæg, da jeg nok mente, at du havde læst noget med kommunikation. Jeg interesserer mig nemlig også for det felt, og er ved at finde ud af, hvilke veje jeg kan tage. Må jeg spørge, hvilken bachelor du tog inden?
    Håber du kan hjælpe.
    Hilsen Louise ?

  • Fra en der lige nu sidder og er ved at visne op over sit speciale 25 dage før aflevering. TAK for dette skriv. Så dejligt at læse sådan en vinkel på tingene, hvor jeg kan genkende mig selv uden at føle mig håbløs. Det gav mig gejst til kæmpe videre og bare få det gjort, selvom det ikke bliver til topkarakter.

  • Meget inspirerende at læse!
    Tak!
    Jeg sidder og har et år tilbage af min uddannelse til farmakonom! Og jeg keder mig så gevaldigt! Hader det faktisk.
    Jeg kan mærke at selve jobbet der venter absolut heller ikke er mig, men føler alligevel at det mest fornuftige er at gøre det færdigt!
    Så kan jeg følge alle mine drømme bagefter.
    Endnu engang tak for motiverende læsning <3

  • Tak for dig❤️ Det var lige de ord jeg havde brug for at høre, at få sat ord på de tanker og følelser jeg har omkring min specialeskrivning og processen med at nå her til. Jeg har ved Gud lyst til at smide håndklædet i ringen. Både hvad angår min nervøsitet omkring kvaliteten af specialet og angsten for at nå i mål til tiden. Og med tiden mener jeg mit tredje forsøg, da jeg har afleveret blankt første gang og kommer til det også anden gang. Min koncentration har været nærmest ikke-eksisterende da andre ting i mit liv tynger, -har ikke flere SU-klip, har en søn som nyligt er blevet diagnostiseret med ADHD, og ved Gud jeg er træt og brugt i forhold til at have en hverdag der er fyldt med de problemstillinger der følger med når ens barn har et handicap, og ikke mindst at skulle “slås” med kommunen om hjælp til ikke mindst min søn men også os som familie. Så tusind tak for dine ord, og hvor har du ret, et speciale behøver ikke være perfekt, mens det er perfekt at nå i mål❤️

Skriv et svar til Sofie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *