Er det kun mændene, der skal gøre et godt indtryk på første date? Og har kvinder opfundet udtrykket 'narrefisse'?


Jeg er en én af de debaterende madammer i Christianes nyeste forretningseventyr, ChriChriTV. Jeg så forleden det første afsnit, jeg medvirker i, som hedder ‘Damerne om det runde bord’, og her diskuterer vi emnet ‘dating anno år 2017’. Jeg er i selskab med damerne Sarah Bro, Mascha Vang, Maria Erwolter og så selvfølgelig Christiane selv,  og da Christiane, for at starte diskussionen spørger, hvad der er et absolut no-go på en første date, er det øvrige af selskabet rørende og nærmest harmdirrende enige om, at det mest usexede er, hvis fyren vil dele regningen. D’damer er selvfølgelig i deres gode ret til deres holdninger, og verden er jo netop smuk, fordi vi er uenige, og jeg har lyst til at donere dette indlæg til den uenighed. For jeg ér nemlig lodret uenig, hvilket jeg også gav udtryk for i programmet. Men det var ret kort, og vi var jo mange madammer, så jeg føler ikke, min mening kom til sin ret. Og sååå er det jo heldigt, at man er blogger. 😉
Jeg må hellere tilføje, at jeg på ingen måde holder deres ytringer imod dem, d’damer i programmet! Det var jo tænkt som let underholdning, så man kommer jo ikke helt i dybden med det, man taler om, og derfor får man også tit kun berørt overfladen af det, man mener. Jeg har nok også bare tænkt lidt ekstra over emnet, siden jeg så programmet her i weekenden på YouSee TVs app, så here goes.
Det, der blev ytret i den her sammenhæng var, at selvom en mand er på SU, så må han sgu lige trække over den ene dag, når det drejer sig om at være ridderlig og beleven på en første date ude med en ny dame. Manden skal jo gerne vise sig fra den bedste side, og daten må gerne bære præg af lidt “ekstra” udover det sædvanlige. Det er jo også på første dates, at han skal trække stolen ud, tage jakken og huske at skænke op, når damens glas er tomt.
Jeg er uenig af to årsager:

  1. Jeg synes, første dates er bedst og allermest meningsfulde, hvis man opfører sig så tæt på sin egen hverdagspersonlighed som muligt. Selvfølgelig må man gerne lige stryge skjorten og sætte håret, selvom man ikke normalt gør det en tirsdag aften. Men hvis en mand overtrækker kassekreditten for at kunne invitere en dame på Kiin Kiin, bliver hun da hurtigt skuffet, hvis forholdet bliver en realitet, og den slags er det, der skal til for at gøre hende glad. Og så er de to jo slet ikke kompatible, hvis hans økonomi kun strækker sig til falaffel-baren nede om hjørnet, og hun forventer, at han i tide og utide haler hende med på Michelin-restauranter og i øvrigt betaler hele gildet.
  2. Når det udtrykkes på den måde, at det forventes, at manden skal gøre sig ekstra umage, manden skal betale, manden skal hente og bringe, og manden skal vise sig fra sin bedste side, så synes jeg, vi glemmer, at damer sgu da også skal gøre sig umage! Det er da ikke nok, at vi lakerer negle, klipser kunstigt hår på og strammer os ind med Spanx til uigenkendelighed. Vores personlighed skal da også på banen!
    Som jeg sagde i ChriChri-programmet, så delte Jon og jeg regningen på vores første date. Han havde bestilt og betalt biografbilletterne på forhånd, så da vi efterfølgende blev enige om at købe en sandwich, halede jeg dankortet frem længe før, at hun kunne nå at gøre ansats til det, og han kom ikke med nogen indvendinger. Heldigvis! Jeg ville føle mig undervurderet og misforstået, hvis han mente, at han skulle betale det hele for at imponere mig. Både fordi, han på det tidspunkt var på SU, mens jeg havde fuldtidsjob, men også fordi, at jeg jo gerne ville vise ham, at jeg er typen, der også godt kan lide at give. Og at jeg har situationsfornemmelse og ikke er en prinsesse. Jeg ville jo også gerne charmere, betage og forkæle ham. Vi havde jo en GENSIDIG interesse i hinanden. Jeg skulle ikke “vindes”.
    Hvis vi kvinder bliver ved med at tale ind i den opfattelse, at mændene skal erobre os med elegant belevenhed og sponsoreret aftensmad, mens vi kvinder sidder passivt og lader os opvarte, indtil vi har besluttet os for, om han er værd at forelske sig i og/eller gå i seng med, så synes jeg selv, vi er med til holde liv i en skævvridning mellem kønnene. Og så kan jeg godt forstå, at linjerne kan blive lidt svære at få øje på nogle gange for mændene. DE skal være de udfarende, de erobrende og de aktive. Men fandme ikke før, vi har givet dem udtalt lov! Vi vil helst bare sidde på vores prinsessestole og lade os opvarte, så vi ikke knækker vores negle, og mændene skal helst hente os, betale regningen og køre os hjem igen – og hvis de er heldige, får de måske et kys og/eller sex i slutningen af daten.

Jeg synes ikke nødvendigvis, at kønnene skal ligestilles 100% i alle sammenhænge. Det må man jo selv bestemme indbyrdes i sit parforhold. Jeg lever rigtigt godt med, at kønsrollerne nogle gange er en smule 50’er-agtige hjemme hos os nogle gange, fordi Jon farer rundt og arbejder, mens jeg er hjemme og tager mig af børnene. Til gengæld deler vi alle opgaver 50/50, når han er hjemme. Han vasker mere tøj end jeg, faktisk, og jeg er måske lidt bedre til at købe små gaver eller erkendtligheder med hjem, end han er. Og jeg kan godt lide, at han er større og stærkere end mig. Den fysiske side af, at han er en mand, sætter jeg stor pris på, og det får mig til at føle mig urationelt tryg (for der kommer nok ikke lige en sabeltiger springende, som han skal forsvare mig imod). Så jeg har ikke brug for, at han er større end mig, men jeg nyder det.
Men jeg synes, (som det meste af resten af verden), at mænd og kvinder skal sidestilles seksuelt! Det er noget pjat, at en mand er en tyr og en kvinde en slut, hvis de begge har været i seng med eksempelvis 50 forskellige seksualpartnere. Og det er dybt forkert, at mænd bruger deres størrelse, deres job eller deres position til at udnytte kvinder seksuelt på den ene eller anden måde.
Derfor synes jeg, vi kvinder skal holde op med at gøre os selv til en præmie, mænd kan vinde, hvis de spiller deres kort rigtigt. Hvis det er et turn-off, at mænd foreslår at splitte regningen eller glemmer at trække stolen ud på første date, som det blev sagt, går jeg ud fra at det er et turn-on, hvis de betaler og husker manererne? Altså kan man jo direkte aflede, at sandsynligheden for sex er større, hvis manden opfører sig på en bestemt måde, som ret mange kvinder er kollektivt enige om?
HVIS det er sådan, det er skruet sammen, så er det jo (nogle) kvinders skyld, at (nogle) mænd forventer sex til gengæld for drinks i byen eller i hvert fald i enden af en date, hvor de har ladet dankortet gløde, ikke? Så er det kvinder, der gør, at vi bliver kaldt ‘narrefisser’, når vi siger ‘ja, tak’ til drinks men ‘nej, tak’ til horizontal tango, og ikke mænd? For det er kvinder, der opstiller præmissen og sætter sig selv op på et pedestal som noget, man(d) skal gøre sig fortjent til.
Lad os lige lade være med det og så i stedet bjergtage, forføre og opvarte de mænd, vil gerne vil have, mens de gør det samme. Både på første, anden og otteogtyvende date, i øvrigt.

(Visited 6 times, 2 visits today)

Kommentarer

  • Enig enig enig!!!
    Jeg synes dog at det med at dele regningen er usexet. Altså, jeg hader at italesætte det. I dag har vi mobilepay og det er på mange måder roden til alt ondt. Så hellere at man skiftes lidt, ligesom dig og Jon fx gjorde.
    Jeg havde en date fornylig hvor vi aftalte at jeg lavede noget mad, og at han så stod for nogle drinks. Så er jeg sådan set ligeglad med hvor meget han bruger på at handle kontra hvor meget jeg bruger, men det er hyggeligt at varte hinanden op. Og jeg vil også gerne have chancen.
    Jeg har set flere af mine veninder blive “skuffede” når det så reelt bliver til et forhold, for så kan mændene ikke holde kadencen og der er lige pludselig ikke er sushi hver torsdag og Michelin-besøg hver mandag. Ellers får de i hvert fald lov til at splitte, og så føler kvinden sig pludselig mindre begæret. Det er et sidespor!!
    Jeg svinger hellere selv kortet hvis jeg kan fornemme at en snak om økonomi er under opsejling. Jeg kan det ikke haha.

  • Jeg har lyst til at give dig stående applaus! For du har igen igen, ikke bare pillet lidt ved mine egne holdninger men ændret dem. Hvor må jeg bare tage det i mig igen, at jeg i mange år netop har ment, at fyren da skulle vise sig som et stykke mandfolk og betale regningen, men jeg forstår fuldstændigt din pointe og kan jo kun give dig ret. Det er netop derfor, at jeg elsker din blog så meget, dine indlæg går nemlig ind og roder lidt rundt i folks hoveder (i hvert fald mit) og det kan jeg bare så godt lide.
    Nu kommer jeg så med et lille spørgsmål, hvis det er ok ☺️.? Jeg tænkte nemlig på, hvad din holdning så er når man er helt nye spæde kærester og sådan skal ud til andre ting, hvor man engang imellem skal have dankortet op. Det kan være en tur i biffen eller i tivoli, er det ikke lidt kikset at betale for hver sin billet der? Det føler jeg nemlig og vil langt hellere at man så bare skiftes lidt og betaler på må og få, så man ikke står som kærestepar og skal splitte regningen. Men er det egentlig kikset eller er det igen en lidt plat holdning fra min side? Hmm, man kan snakke om de her slags enmer længe. Men flere af den slags indlæg, de er så mega gode ☺️.

    • Jeg forstår godt hvad du mener, jeg synes der er forskel på at splitte regnen lige over og betale af to omgange eller f.eks. bare skiftes til at betale ligesom MM gjorde på sin date med Jon. Jeg er KLART mest til bare at skiftes til at betale, det andet er for akavet ?

    • Hej Jannie.
      TAAAAK for dine rosende ord! KÆFT, det gør mig stolt!! Ikke fordi, jeg er interesseret i at manipulere med folk og ændre deres mening, men fordi jeg har formået at få formuleret det, jeg ville, så du kunne forstå mig! TAK! 🙂
      Og angående dit spørgsmål, vil jeg sige det samme som Julie. Jeg ville nok bare sørge for at svinge dankortet hver anden gang. Med mindre, jeg tjente mest, så ville jeg gøre det lidt oftere, som jeg gjorde, da jeg var nye kærester med Jon. Sådan gør jeg i øvrigt også med de fleste af mine veninder. 🙂

  • Er helt enig med dig. Mellem mig og min kæreste har det altid været sådan, også inden vi blev kærester men blot dalede, at den der inviterede også betalte. Det er aldrig noget vi har snakket om, men på den måde giver den ene lidt den ene gang og den anden giver på et andet tidspunkt. Nu hvor mange kvinder så gerne vil have ligestilling gælder det vel også økonomisk? Og ikke kun når der skal penge i kassen men også ud af kassen igen. ?

  • Kunne ikke være mere enig! Ja, jeg elsker når jeg bliver forkælet og får blomster, men det er ikke noget jeg forventer på nogen måde, og det er jo netop derfor jeg bliver glad. Som udgangspunkt forventer jeg altid at vi skal dele regninger mv.

  • Jeg så godt programmet i sidste uge på YouSee. Jeg sad og klappede i poterne fordi jeg (åbenlyst) er enig, men også fordi jeg slet ikke forstår, at man ser så firkantet på (det heteroseksuelle) parforhold anno 2017. Altså at kvinden skal modtage og manden give på første date. Stærke selvstændige kvinder sad og tilkendegav at manden da skal tage sig sammen og betale det hele (fred være med, at vi er uenige). Og at det er et turn OFF hvis kvinden skal betale for manden (vel at mærke også hvis kvinden selv gerne vil, fordi hun.. ja er et givende væsen der gerne vil vise generøsitet). Men jeg sad og tænkte at vi vel også bare er to mennesker der mødes og som gerne vil vise sig fra sin bedste side. Uanset køn. Jeg synes faktisk det er pisse fedt at give også. Eller at det er 50/50. Hvorfor skal nogen betale noget for mig udelukkende fordi jeg er kvinde?
    And on another note: og hvad så med homoseksuelle par? 😉 ved godt programmet ikke handlede om par af samme køn, men hallo! Synes stemmerne (dog ikke din MM) blev noget gammeldags og kønsstereotypt – hvis man må skrive sådan noget provokererende noget? Mener bare, at vi er i 2017. Med al dens mangfoldighed – og ikke mindst med al dens fantastiske debatter for tiden om stærke kvinder. Kvinder der viser omsorg for en mand, ved at betale hist og her, er da lige så stærkt og sexet, som hvis en mand betaler for en kvinde på samme vis? Vi skal da give os selv et klap på skulderen, for vores hårde arbejde (jeg mener økonomien og pengepungen), og ikke kun et skulderklap og forventning til manden, for det samme stykke arbejde, kun fordi han er en mand.
    ? et lille indspark. Håber det gav mening.

    • **altså: jeg mente “fordi jeg åbenlyst var enig – med DIG” da jeg så programmet haha. Men det er nok pænt…åbenlyst nu:-)

  • Jeg er enig, og jeg hr altid insisteret på at deles om betalingen for daten.
    Da jeg var i midten af tyverne, var min anden date med en fling, jeg havde, og der havde vi aftalt, at han gav middagen, og jeg gav biografturen.
    Da vi havde spist (indisk, ca. 250 kroner alt inkl), gik vi hen til Impire bio, hvor han fandt en 200-kroners seddel midt på gadenn og puttede den i lommen, hvorefter jeg betalte biografen som aftalt.
    Jeg var ludfattig dengang, og jeg kunne ikke lade være med at føle, det var lidt fesent.

  • Jeg er så enig! Jeg har også altid tilbudt at betale min del eller give næste omgang 🙂
    Dog synes jeg der er enkelte undtagelser, fx har jeg oplevet at flere ældre og mere velhavende mænd (dengang var jeg studerende) inviterede mig ud på dyre restauranter (ofte sagde de ikke hvor vi skulle hen inden) og insisterede på at vi skulle have den helt store menu og en masse at drikke (selvom jeg jeg udtryk for, at jeg ville bestille mere beskedent). I sådan situationer forventede jeg at han betalte, fordi jeg simpelthen ikke havde råd (jeg tilbød alligevel altid ar betale, men de insisterede heldigvis altid) ? Men det er uafhængigt af køn, synes ikke man bør invitere nogen ud et sted, hvor det vil ruinere dem, og så ikke betale! Fx gav jeg også ofte i starten af mig og min kærestes forhold fordi jeg havde fuldtidsjob og han var studerende og jeg alligevel gerne ville have ham med dyrere steder…

  • Jeg er enig – dog med den nuance at ordlyden spiller en central rolle for mig. Spørger jeg en veninde, date, familiemedlem om vi skal spise frokost sammen, tænker jeg som udgangspunkt at vi splitter regningen. Men siger jeg “jeg vil gerne invitere dig”, betaler jeg. Og forventer det samme den anden vej rundt. Derfor ville jeg klart synes det var usexet hvis en mand inviterede mig ud, men forventede at vi splittede regningen. Men ville også synes det var sært hvis det var en veninde.

  • Ja, det hele kom ikke med på TV. Sådan er det jo gerne.
    Men der blev også sagt, at selvom manden var på SU, måtte han sgu trække over. “De plejer jo at få det til at fungere alligevel”, som Christiane så grineren udtrykte det. ???

  • Enig!
    Det der med at splitte regning er generelt ret fesent, også med veninderne synes jeg – men så kan man jo skiftes til at svinge dankortet. På en bar skiftes til at hente øl/drinks, i bio én giver billetter, én giver popcorn osv. Så man begge/alle bidrager til gildet – men uden at sidde med lommeregneren:)

  • Sikke et fint indlæg, og jeg kunne bestemt ikke være mere enig. Til tider føler jeg mig næsten en grådig satan, hvis det altid kun er manden der betaler. Jeg tjener også mine egne penge, og forventer bestemt ikke at det kun er mig som skal opvartes. Tværtimod.
    Jeg synes det lidt nærigt når pigerne ikke vil betale, eller når de kun tager på dates for at få gratis mad. Så får jeg det lidt skidt på mit køns vegne. For jeg tror mænd værdsætter det lige så meget, hvis de engang imellem får lov til at blive opvartet, uden at det behøver at betyde, at de mister deres maskulinitet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *