Lidt om kærlighed, singleliv og timing

skaermbillede-2017-12-11-kl-12-24-25
Billedet er fra 2011. Sgu. Vi havde mødt hinanden to måneder tidligere, og det her billede fik Jon trykt på en kop, han gav mig i morgengave dagen efter vores bryllup. Vi har nok aldrig været så meget fra Nordsjælland, som vi ser ud på dette billede, og så slanke bliver vi sgu nok heller aldrig igen. Alt har jo sin tid. 😉

At jeg blev forelsket i Jon, er intet under, synes jeg. At han så simultant med det også blev forelsket i mig, er så det heldigste, der nogensinde er sket i mit liv.
For let’s be honest: Timing betyder denundenlyneme meget, når det kommer til kærlighed.
Jeg har været forelsket i en del mænd i mit liv, og der er også nogle stykker, der har været forelsket i mig. Mange af dem, jeg var forelsket i, synes aldrig rigtigt, at jeg var noget særligt, og sådan havde jeg det desværre også tit med dem, der synes, at jeg var det.
Til gengæld, når jeg tænker tilbage, kan jeg også sagtens se, at tingene kunne være faldet anderledes ud, hvis timingen havde været anderledes. Der var en fyr, som jeg engang arbejdede sammen med, som vist havde et crush på mig. Han lavede i hvert fald et mixed tape (bare på CD. Jep, det var dengang!) til mig. Men på det tidspunkt var jeg optaget af en mand, der vist egentlig mest var optaget af sig selv.
Et par år efter mødte jeg Mixed Tape-manden igen, og så begyndte vi at se lidt til hinanden. Jeg tabte pludselig mit hjerte til ham, men nu var sagen så den, at han havde en kæreste, han var i gang med at forlade. Hende brød han med, men pludselig var jeg så en rebound, der satte gang i en lavine af dårlige følelser, og så løb vores relation ud med badevandet.
Jeg kendte også engang en anden fyr, som var alt for pæn til mig. Han gik i jakkesæt, behandlede kvinder ordentligt, var galant og betænksom, og i de år kunne jeg ikke komme i tanke om noget, der var mere kedeligt og kvælende. Det mest usexede, jeg kunne forestille mig dengang, var, hvis en mand blev forelsket i mig, før jeg blev forelsket i ham. Jeg ville ikke jagtes, jeg ville selv være jægeren! Så det blev aldrig til noget med ham og mig. Og han er sådan én, jeg godt kan tænke tilbage på og spekulere på, om hvis timingen havde været anderledes, kunne tingene nok have udviklet sig i en anden retning.
Jeg tror au princip ikke på den eneste ene. Det virker for nemt! Så kan man jo bare lægge sig på ryggen og slappe af, når man har mødt vedkommende, for man er jo meant to be. Den tanke bryder jeg mig ikke om. Men efter, at jeg har mødt min egen mand, er det blevet krystalklart for mig, at der er nogle, man passer bedre sammen med end andre, og hvis man møder en af dem, man passer virkeligt godt sammen med på et gensidigt gunstigt tidspunkt, så kan det sgu godt føles ret The One-agtigt.
Det betyder bare ikke, at man ikke skal kæmpe for kærligheden! Lægge kræfter i sit parforhold og gøre sig umage hver dag. Det behøver ikke være hårdt og svært, og det behøver ikke at betyde, at man skal gå på kompromis med sig selv. Det betyder i min bog blot, at man tænker i 2’er i stedet for i 1’er. At man husker den anden, gør tingene nemt for sin kæreste, når man kan, og påskønner det, han eller hun betyder, og siger det højt.
Nogle af jer, der læser med her på bloggen, har i beskeder efterspurgt flere indlæg om kærlighed og singleliv. Både den kærlighed, jeg har i min familie med min mand og den ulykkelige kærlighed, som jeg (som så mange andre) mødte igen, igen og igeeeen i 20’erne.
Så nu åbner jeg lige ballet engang! Vil I, der er nysgerrige, ikke være søde at spamme mig med spørgsmål herunder? Intet er helligt – man må spørge om ALT! Så kan det være, jeg springer de virkeligt stygge spørgsmål over, hehe. Men de kan også nogle gange være med til at sætte en tankerække igang, som ører til noget, der er sjovt at skrive (og forhåbentlig også at læse).
Så emnet er kærlighed og singleliv!
GO! 🙂
På forhånd tak!
Pssst …: Husk at tjekke vores julekalender, som Christina Dueholm i dag åbner den 11. låge i her!

(Visited 29 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Hej kære MM,
    1. Hvordan holdt du modet oppe ift. at det nok skulle lykkes at finde en mand, mens du var single? Det er vist en tanke, der kan ramme os alle – i hvert fald mig.
    2. Hvordan kunne du mærke, Jon var den rette? Føltes det anderledes end med tidligere kærester, og i så fald hvordan? (Jeg elsker at høre om din og Jons kærlighed!)
    Mandagskram herfra

  • Hvordan tacklede du dine kærlighedssorger. Jeg er selv i en dyb kærlighedssorg lige nu, hvor fyren valgte en anden til fordel for mig. Jeg kunne godt bruge nogle gode råd.

  • 28, snart 29 år og single. Mine veninder bor med deres søde kærester og de fleste har børn eller er gravide. Hvordan finder man så den rette, når tinder kun vrimler med mærkelige typer. Hjæææææælp. Hvordan gjorde du? Og var du single som 28 årig? Jeg har en fornemmelse af, at alle de gode er taget for 5 år siden 🙂

  • Hej mm. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan jeres forhold har ændret sig siden børnene? Hvis det altså har ? min kæreste og jeg er netop blevet forældre for første gang og synes vi kæmper lidt med at vi ikke har den samme tid til hinanden ?

  • Ikke et spørgsmål, men bare en Thumbs-up til et skønt indlæg som jeg kun kan nikke genkendende til! Jeg klager bestemt ikke, hvis der kommer flere af den slags 🙂

  • Hvad er den mest kiksede date date, du har været på? 🙂 (totalt teenage spørgsmål, but why not). Du skriver så godt, så vil gerne høre…..

  • Måske noget tidslinjeagtigt. Hvor længe gik der fra i mødtes til i blev kærester? – og til i flyttede sammen? – til i blev forlovet? – gift? – fik børn?

  • Jeg har indtryk af, at både du og Jon er meget åbne i jeres relation til hinanden. Har alt fra jeres fortid været gennemsigtigt i jeres forhold, hvor I fx har delt alt om exkærester og tidligere flammer og 1) På hvilken måde har det givet et positivt afkast, og 2) Oplever du, der er en grænse for, hvad man skal dele, således at man måske blot “sviner med sandheden” og fx skaber unødvendig jalousi.

  • I lader til at være et fantastisk match, du og Jon. Hvor passer I mindre godt sammen, hvad er jeres udfordringer og hvordan kommer I overens med dem?

  • Hej! Jeg har længe tænkt at jeg gerne ville høre om dette emne. Tak!
    Du virker som en person der er meget laidback og som er ret meget ovenpå..
    Men. Hvis du nu blev ramt af kærestesorger, hvordan kom du så over det?
    Og hvordan holdt du gejsten oppe, hvordan holdt du fast i modet til at kaste dig ud i det igen og tanken om “det skal nok ske”?
    Mvh

  • Hej
    Jeg er gravid med min mands og mit første barn. Vi har været sammen i over 9 år, og jeg elsker hvordan vi i perioder stadig er teenageforelsket i hinanden. MEN, i forhold til det kommende barn, slog det mig at min mand kom til at elske en anden person højere end mig, og omvendt.
    Kan du sætte ord på om kærligheden føles anderledes til barn og mand? Vil det være naturligt at vi begge bliver anden prioritet for hinanden? Kærligheden mellem mor og far vil vel også vokse?
    Jeg ved vel godt svarene, men kunne godt tænke mig at høre din oplevelse.

  • Yes, godt emne!
    Jeg synes der findes så mange damebladsartikler om hvordan man holder liv i kærligheden, kæmper for den og hvad det vigtigste man skal have sammen, for at holde i lang tid.
    MEN – ingen taler om hvornår man bør gå fra hinanden. Hvornår bør man indse, at man ikke skal kæmpe (mere) og komme videre? Føler selv at noglr måske holder fast i forhold, fordi de er bange for at være singler, eller ikke kan overskue et reelt break-up/starte forfra..

  • Hvordan håndterede du både de tilfælde, hvor du var forelsket og han ikke var, og når det var omvendt?
    Hvad tænker du om det der med at lære at elske hinanden? Skal den være der nogenlunde fra start eller tror du godt man kan lære at være forelsket i og elske et andet menneske?
    Skide god blog! Keep up the good work 🙂

  • Har ikke noget spørgsmål … Vil bare sige at jeg synes du er skøn og følge, og jeg synes du og Jon virker som det der overskuds par … Og det er bare mega fedt og totalt misundelsesværdigt ???
    I virker så meget match made in heaven ?✨

  • Hvordan ville du forholde dig til at være single idag? Det kribler i fingrene hos mine veninder for at afprøve mine forskellige apps, som jeg i øvrigt sletter og installerer i et væk. Jeg føler helt seriøst der er sket et skred, og kemien skal være God-damn-special for at mændene ikke bare swiper videre i livet (og ja, det inkluderer da nok også mig selv til tider).
    Jeg bruger kun de der apps når jeg trænger til et knald to be honest, for jeg tror simpelthen ikke på at der er andet at finde derinde. Hvad ville du gøre hvis du stadig var en 20-something-girl uden Jon ved din side? Ville du ligesom mig insistere på at kærligheden er ude i virkeligheden, eller tror du man kan finde kærlighed i et virvar af uopfordrede dick pics og mænd der sletter en for et godt ord.

  • Hej MM, jeg kunne godt tænkte mig at høre lidt mere om de tanker og eventuelle frustrationer du gik rundt med i 20’erne. Både i forhold til kærligheden, men også livet som studerende, som veninde, ven, datter og søster, og ikke mindst dig selv – hvordan håndterede du dine eventuelle frustrationer omkring livet og fremtiden? Jeg er selv 23 og har været single i et års tid snart, og livet/fremtiden skræmmer mig lidt. Lige nu har jeg det som sådan godt der hvor jeg er. Men her bliver jeg jo ikke for evigt, og det er heller ikke fordi, at det er det jeg vil. Men jeg bliver sgu lidt skræmt når jeg tænker på fremtiden. Jeg er bange for, at jeg ikke ender det rigtige sted, både karrieremæssigt, men jeg er også skide hamrende bange for, at jeg ikke møder ham, hvor det hele bare giver mening, hvilket det virker til at gøre for dig og Jon. Så hvis du ville dele nogle af dine “MM 23 år”-tanker 🙂

  • Boede du ikke engang i Berlin? Ved godt det ikke har meget med singleliv og kærlighed at gøre, men det kunne jeg virkeligt godt tænke mig at læse noget mere om! Fordi Berlin bare er fantastisk!

  • Havde du også mange relationer, hvor det mest af alt bare var sex der stod på dagsordenen?
    Hvor man håååber, de måske en dag får øjenene op for ens mange andre fantastiske sider? Men hvor man også er bange for at hvis det sker, fordi så synes man måske ikke at DE er interessante mere?
    Og hvordan bar du dig afsted med, at du bedst kunne lide at være jægeren? Jeg har det på samme måde, og det betyder så, at jeg de mænd jeg ser oftest er utilgængelige på den ene eller den anden måde

  • Spændende indlæg!
    1) Hvor meget kontakt synes du, skilsmisseforældre skal ha’ – for barnets skyld? Skal de spise sammen et par gange om ugen, skal de lave ting sammen alle tre, skal de ha’ kontakt hver dag, eller hvordan ser du på det? Kan de være “bedste venner”? Jeg har lige indtil for nylig stået som 3. part – altså farens kæreste… (Det er vi så ikke længere, men det er en helt anden historie). Jeg har svært ved at se, hvor meget kontakt, der er normalt. Ikke at noget nok er decideret unormalt, jeg er bare interesseret i at høre din mening, og hvordan I mon ville håndtere det.
    2) Tror du på, at man kan have et skidegodt og hedt forhold, selvom man er mega-forskellige, og sagtens kan være uenige et par gange om ugen? Hvis der er så meget andet, der fungerer?
    – Tak for verdens fedeste blog!

  • Fedt emne!
    Gad godt høre om dine tips og tanker om at holde gejsten og gnisten i hverdagen med børn, to-do’s og for få timer. Var vild med indlægget om parterapi. Super inspirerende og fedt med en hvorfor-ikke-også-arbejde-på-det-der-går-godt-vinkel.

  • Jeg er 21, og tænker at det ville være DØDEN (!!) at være single sidst i tyverne-start-tredvierne, men dit liv er jo perfekt!! <3
    Hvordan ved du at Jon er den rigtige for dig?
    Har du aldrig "lyst" til andre? og MÅ man have lyst – så længe man ikke handler på det?

  • Er det en alders-ting at man lige pludselig skifter retning og går efter de gode fyre? Hvorfor skal man gennem en bunke knap så søde mænd, før man kan sætte pris på den galante type, du nævner? Og hvad sker der med the bad guys? Udvikler de sig til søde mænd, eller er der bare en anden stakkels kvinde, der ender op med dem?

  • Jeg er 28 og har været single i 4 år. Jeg tænker tit, at det ser helt håbløst ud, og ved hver mislykkede romance overvejer jeg at anskaffe mig en hund. Men jeg er blevet lidt mere optimistisk omkring at det nok skal ske – at jeg finder kærligheden. Og det kan jeg takke dig og dine indlæg om kærlighed om. Det hele skal nok ske og løbet er ikke kørt, bare fordi jeg er i slutningen af 20’erne, sygemeldt med kroniske smerter og har en hel masse uforløst kærlighed med i bagagen. Det hele skal nok gå, i hvert fald så længe jeg klæ’r mig med optimisme, en pose positivisme og et kæmpe smil!
    Og glædelig juuuuuuuul!

  • 19-årige mig, som har sabbatår i Australien har en super sød nabo, som jeg faktisk godt gad at se noget mere til. Han virker ikke super interesseret og har halvtravlt. Uden nogen som helst ægte kærlighedserfaring kunne jeg godt lige bruge et tip til, hvordan man “jagter”, når man helst ikke vil ende med at være halv til grin, når nu man bor lige ved siden af hinanden, hvis det ikke er gengældt (hvilket jeg har på fornemmelsen det ikke er)? Kh

  • Jeg har læst med på din blog i laaaang tid, også dengang jeg var evigt single (og bitter), hvor jeg sad og tænkte ‘hun ved ikke hvad hun snakker om, hun har sit på det tørre og bla bla bla’, når du skrev om den umiddelbare kærlighed der havde været mellem dig og din mand. Jeg prøvede at være optimist, men det var altid lidt halvhjertet. Men så pludselig en dag, så stod han der sku. Han var slet ikke fyren jeg troede jeg skulle have, faktisk overhovedet ikke. Men det gik stærkt, og kærligheden var så umiddelbar, at alle mine regler og ideer gik fløjten.. og i dag lidt over et år senere har vi en dejlig lille dreng og jeg er helt væk i ham. Så tak for, at al din optimisme alligevel smittede af på selv den mest hårdføre pessismist 🙂

  • Hvordan var dit forhold til kærester, da du var helt ung/teenager? Jeg er 16, og har ikke så meget som kysset én eneste dreng, og synes det er voldsomt pinligt. Var du sent ude eller modsat? Og hvordan håndterede du det dengang?

    • Jeg kyssede første gang, da jeg var fem minutter i 17 og synes, det var voldsomt pinligt. Men som voksen synes jeg faktisk, jeg har vundet lidt. Der er mange, der fortryder, at de startede for tidligt, men ingen, der fortryder, at de startede for sent. ?

  • MM. Jeg har tænkt på noget. Jeg er single og har muligvis spottet min Jon. Du har sgu givet mig lidt mod på det der med at være jægeren… Må jeg spørge hvad du skrev til Jon i den aller første mail du sendte ham? 😉 I need some inspiration.
    Godt nytår!

  • Hej – jeg er 44 år, mor til 2 drenge og single! – og det har jeg “næsten” været i 6 år og det er freaking fucking lang tid.
    Jeg havde et år efter skilsmissen hvor jeg festede, et år med nedtur og så havde jeg et år med en kæreste frem og tilbage og derefter lidt kærestesorg og nu 3 år on/off på Tinder og sporadiske dates m.m og jeg HADER det. Jeg var sikker på at jeg igen efter skilsmisse fandt “manden i mit liv” ?
    ….og har aldrig før haft svært med det at finde kærligheden…..men det er somom mænd omkring min alder vil have dem i 30’erne og så hænger jeg jo på dem i 50’erne og de tænder mig ikke – de er både skallede og gråhårede og ser bare gamle ud. Hva’ pokker gør man så, når man stadig føler sig frisk, ung, ser okay godt ud, og har masser at byde på!!…?????
    Venner venner er tjekket og alt det der – hvad ville du gøre?

  • Jeg er 21 og har aldrig haft en kæreste – og selvom det sikkert lyder ungt og naivt, så føler jeg bare, at det aldrig nogensinde kommer til at ske! Jeg har både gået på efterskole, gym og højskole nu og hvis jeg ikke kan finde bare én blandt alle de søde folk, hvordan hulen skal jeg så nogensinde finde en? I min desperation er jeg begyndt at overveje alt og alle jeg møder på min vej… det er jo totalt opslidende og ikke mindst ødelæggende for venskabelige relationer – og er det egentlig ikke også noget med, at “det kommer når man mindst venter det”? Det ser i hvertfald sådan ud med mine venner! Men opsøgte du ikke ret meget din relation til Jon? …Det giver da et spinkelt håb! Vil så gerne høre dine tanker MM, du giver mig ofte energi og håb med din egen kærlighedshistorie!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *