Jeg er en kliché!

Jo længere, man lever, og jo mere grundigt, man gør det, des tydeligere går to ting i min erfaring op for én:
1) Vi er alle sammen enormt ens.
2) Vi er alle sammen vanvittigt forskellige.
Jep, det er selvmodsigende, og sådan er det sgu med meget her i livet. Tit, når man har besluttet sig for at gå én vej og derved i samme åndedræt at ekskludere en anden, kan man mærke et sug efter det, man har valgt fra. For hvad nu hvis…?
Men det er sådan set ikke det, nærværende indlæg er tænkt til at skulle dreje sig om (og så lidt alligevel, pun intended). Det skal handle om, at jeg (jævnfør pkt. 1) er en kliché!
Jeg synes, som jeg i ny og næ kommenterer her på domænet, at der sker ret mange ting i den tid, vi lever i, og jeg elsker det. Den måde, kvinder ses og ser sig selv på, er konstant oppe til debat. #metoo-bevægelsen og den efterfølgende #timesup-reaktion har sat sind i kog, og mere end nogensinde (i hvert fald siden 70’erne) rejser kvinder sig op og kræver retten til at kunne det samme, som mænd hele tiden har haft lov til. Om det så drejer sig om det, der ligger i lønningsposen, ikke at forarge, når man ikke har lyst til at barbere hele kroppen inden offentlig afklædning, at klæde sig, som man har lyst, uden at blive kaldt “udfordrende” eller lidt selv være uden om, at man bliver befamlet eller voldtaget og meget, meget mere. Som jeg også berørte her, da Instagram censurerede mine brystvorter.
Jeg bliver også påvirket af de forandringer, og det er jeg så glad for. Det er blandt andet på grund af en bevægelse, jeg faldt over på Instagram, som havde til hensigt at normalisere menstruation og få folk til ikke at se det som noget ulækkert eller pinligt, der fik mig til at klø mig i nakken over, hvordan Søren jeg selv i meget af mit liv har gået og sneget tamponer op af tasken og skyndt dem ned i lommen, når jeg har måttet driste mig på toilettet i offentligheden, mens jeg har menstruation. Det er et sundhedstegn, og halvdelen af jordens befolkning har det! Den er et bevis på, at vi kan lave mennesker med vores egne kroppe! Når drenge bliver kønsmodne, konkurrerer de om, hvem der kan skyde “klatten” længst, mens piger bliver skamfulde og pinlige over at skulle købe bind i Brugsen. Hvis menstruation var noget, der tilfaldt mænd, ville det blive hyldet og set som en stor styrke, og mændene ville dele det med hele verden hvor meget, de havde blødt under hver menstruation!
Men kvinder skjuler det. I mange dele af verden bliver de set som urene og kan ikke passe deres skole, mens de bløder, og må derfor droppe at få en uddannelse. Og i vores oplyste dele af verden: Ve den dag, en dråbe blød titter igennem på en buks i forbindelse med en styrtblødning. De fleste af os ville hellere stenes på torvet end at gennemleve den skrækkelige oplevelse.
Sikke noget FIS!

Da ovenstående tanker rigtigt satte sig fast på mig, satte jeg begge mine unger ned og forklarede dem om menstruation. Og de har også begge to overværet mig skifte både bind og tampon. Ikke fordi, jeg gør noget show ud af det, men netop fordi, jeg ikke gør. De ser det begge som en del af min toiletrutine fra tid til anden, og jeg låser ikke døren, fordi jeg har menstruation. De skal begge to lære, at det ikke er pinligt, og at det er et tegn på, at man er en stærk kvinde, der kan føde børn. Og sådan er dét altså. ?
Noget andet, der har ændret sig i min opfattelse de senere år er, hvordan jeg kan tillade mig at omtale min egen krop offentligt på mine kanaler. Og det er særligt på det seneste gået op for mig, fordi jeg er blevet noget nær edderspændt rasende, fordi jeg har set nedladende reklamer henvendt mod kvinder, der som det mest selvfølgelige går ud fra, at hvis de har et BMI over 19, sidder de i et hjørne med hovedet i hænderne og hulker om at få hjælp til at smide de overflødige kilo, så de kan se æggende ud i en sommerkjole. (Som de så senere victimblames for at have iført sig, når mændene kommer med liderlige kommentarer til firmafesten. Anyway, sidespor …)

Men jeg har jo gjort det samme! Jeg har her på domænet indenfor det seneste år endda skrevet indlæg om, hvordan jeg tabte 2,5 kilo på under to uger og delte sidste forsommer en række indlæg, hvor jeg undersøgte, hvor meget jeg kunne forandre min krops udseende op til en badeferie med minimalt input. Fordi jeg var doven, men gerne vil se bedre ud i en bikini! WFT?
Jeg siger ikke, at jeg pludselig er vågnet op og er 100% tilfreds med min krops udseende. Jeg siger bare, at det BURDE jeg fandme da være! Jeg er 37 år, og jeg lever sundt. Jeg spiser varieret, og jeg drikker kun sjældent alkohol. Jeg holder mig nogenlunde i form, jeg har det godt, fysisk og psykisk, min krop har født to børn og klarede en tvillingegraviditet til UG.

Jeg er ikke helt tilfreds, men det burde jeg være. Jeg vil så gerne lige tabe de der 3-5 kilo, som jeg har skrevet om her, at jeg vil være den eneste, der vil kunne se. Hvorfor? Fordi min krop ikke er så tynd, som den var, da jeg var yngre. Fordi jeg ser billeder af mig selv fra alle vinkler på Instagram hele tiden, og derfor har vænnet mig selv til, hvilket præcise udseende, jeg synes er mest perfekt og tættest på det udseende, modemagasinerne, sladderbladene og realityprogrammerne fortæller os er det perfekteste.
Mit udseende betyder sjovt nok mindre for mig i dag, end det gjorde for 10 år siden. Formentlig fordi, jeg har fået så mange andre værdier ind i mit liv, som gør mig meget mere glad, end mit udseende kan gøre mig. Men samtidig forholder jeg mig meget mere til, hvordan jeg ser ud i dag, end jeg gjorde for 10 år siden. På grund af Instagram, og fordi jeg lever af det, jeg gør. Men heldigvis er jeg ikke taget til fange det – jeg har intet problem med at vise billeder, hvor jeg ikke synes, jeg står knivskarpt. Jeg har intet problem med, at andre ser det af mig, der ikke er perfekt og (måske/måske ikke) dømmer mig på det. Andres mening om mit udseende betyder ikke det store, faktisk. Det er min egen opfattelse, der tæller, og den irriterer mig nogle gange.
Og nu er det så på tide at huske pkt. 2: Vi er alle sammen forskellige. Og vi skal gøre det, der gør os glade. Også i forhold til vores fysiske fremtoning. Om det så er at få kæmpestore silikonebryster, lade hårene på og mellem benene vokse langt, tabe de 3-5 kilo eller skide på det hele. Men i fællesskabets og kvindefrigørelsens tegn vil jeg love, at der aldrig igen kommer et indlæg her på kanalen, der handler om slankekure. Det er ganske enkelt for ensporet, usolidarisk og ekskluderende. Det bakker op om en forståelse af, at der er et ideal for, hvordan et menneske (en kvinde) skal se ud, og hvor meget hun må veje, og det vil jeg sgu ikke lægge blog til.
Nu vil jeg gå i svømmehallen med mine børn. Med lange hår på hele kroppen, i øvrigt. For lige for tiden gider jeg ikke barbere mig. Og sådan er dét altså. ?

(Visited 287 times, 1 visits today)

Kommentarer

    • Jeg har været i gang med tre bøger på lige så mange år… Jeg vil så gerne en dag udgive en bog, men jeg må sande, at det er en ganske anden disciplin at skrive sådan én end at blogge. Og apropos kliché, så vil jeg så nødig udgive et eller andet lommefilosofisk, som måske bare burde være blevet på en blog.;-)

  • Det med de 3-5 kg gør virkelig indtryk på mig, for det er jo SÅ rigtigt!
    Jeg blev helt lettet, da jeg læste det hos dig første gang, og så grinede jeg lidt af mig selv, for de 3-5 kg kan jeg kun nikke genkendende til – de har velsagtens fyldt lidt mere i min ungdom end så ganske få kilo burde 🙂

  • Det er så fint skrevet. (Borset fra jeg får en klump i maven hver gang folk bruger udtrykket “vil hellere stenes på gaden”. Skrækkeligt, at det stadig findes i 2019). Men jeg synes det er så fint at lægge mærke til man vokser, udvikler sig, ændre standpunkt, holdning, værdier! Det er sundt! Det er forfriskende at læse du anerkender når du ændre en holdning til det bedre! Jeg husker dengang du postede et billede af en far som så fint sad og legede med hans datter – men han blev udstillet som værende for engageret for så var der jo ikk mulighed for at andres børn kunne lege med pigen hvis faren insisterede på at lege med hende! Senere postede du et indlæg hvor du forklarede du ikk ville vise dine børns ansigt på Instagram fordi de ikk skulle udstilles uden de selv kunne bestemme. Der var en der pointerede du udstillede en far, og du skrev du nu kunne se det aldrig er ok at udstille nogen uden deres kendskab til det! Det synes jeg var fedt!! Der skal være plads til personlig udvikling!

  • Pisse fedt skrevet…. Ja undskyld mit sprog 🙂
    Hvor er det et dejlig indlæg, og hvor har du egentligt vildt meget selvindsigt.
    TAK FOR DIG

  • Jeg bliver lidt undrende, når jeg læser i dit indlæg at kvinder f.eks er skamfulde over at have menstruation og vise bind/tamponer frem i offentligheden.
    Tænker det handler meget om hvilke miljøer, man bevæger sig i. På mit arbejde, som sygeplejerske, er der ingen tabuer. Jo, der kan være mange ting, som kan være ulækre, men der hører menstruation på ingen måde til. Da vi dagligt står med hovedet ned i store ildelugtende sår og oplever mennesker i situationer, hvor de ikke længere har kontrollen over deres krop og liv.
    Vi taler dagligt om afføring osv under vores frokostpausen og det er altså ikke vores borgers afføringsmønster, der bliver drøftet, men vores eget?.

    • Ville du heller ikke blive flov over at bløde igennem en hvid kjole eller et par stramme, lyse jeans på en sommerdag til fødselsdagsfest hos en veninde, hvor der var en masse mennesker? Ville du bare trække på skulderen og feste videre? ?
      Jeg forstår sagtens det med, at de samme ting ikke er tabu alle steder, men overordnet set er det meget få kvinder, der er 100% komfortable i deres menstruation rent offentligt.
      Hvis du er, then I salute you! ??

      • Jeg synes der er forskel på at være flov over menstruation generelt og flov over at bløde igennem. Jeg er helt med på at det ikke bør være et tabu at have menstruation og dermed burde man heller ikke skjule bind osv. MEN at bløde igennem er altså ikke helt det samme. Selvfølgelig skal man ikke være flov over det, men ligefrem at nå dertil hvor man “fester videre” er da ikke ensbetydende med man ikke er flov? Man ville da heller ikke feste videre hvis man sked eller tissede i bukserne, selvom de ting også er det mest naturlige i verdenen? Og hvorfor er det egentlig at man ikke også “hylder” og normaliserer at lave stort, når nu man er igang med toiltvanerne. Det er da om noget også en ting man forsøger at skjule, mand som kvinde, med duftspray, forret toiletkumme osv.

  • Tak! Det er så vigtigt at de emner bliver talt om igen og igen. For vi er ens! Og forskellige!
    Jeg er også på holdet mht at tabe sig de 3-5 kg, der ville gøre en kæmpe forskel oppe i mit hoved, men som egentlig ikke betyder nogetsomhelst.

  • Som mor til tre piger (sidste to twins på 7:-) bliver jeg SÅ glad over dit indlæg, får lyst til at ranke ryggen og selv skide hul i de forpulede 3 kg (!?!) som jeg sværger det kun er mig selv der går og hater på (og som jo er forskellen på dengang jeg var heeelt slank og BMI 18 i 00’erne inden børn – seriøst, det er så latterligt at det er det jeg sætter som idealet for mig selv. 3 skønne børn senere, et rigt og herligt liv. Og så hater jeg på de 3 kg).
    BARE TAK! Fandme dejligt med lidt højt til loftet og perspektiv på tingene – AH! TAK! Du beviser så fint at man kan gå op i både lækre sager, skønhed OG have værdier og perspektiv på tingene. TAK MM! Og lige igen hvis du skulle være i tvivl, TAK:-)!!

  • Shit! Du er for vild MM. Tak for at “rykke” med tiden og være en del af den (fantastiske) revolution kvinderne (+ få mænd) tager. Det er virkelig forfriskende at se en blogger der ser helt “normal/slank” (i forhold til samfundsnormer ((mangel på bedre ord?!……)) ud, tage dén snak. Jeg er kæmpe fan.

  • Jeg blev også grebet af det, du skriver her! Tror, det er meget positivt at blive bevidst om, når ens handlinger og principper/værdier konflikter ❤️

  • Jeg vil ligesom mange andre rose dit indlæg, og derudover erklære mig enig i det med din vinkel på din egen menstruation. Jeg gør det samme med mine børn (også tvillinger, bare to piger på snart seks år). De har også overværet mig skifte bind, hvis de tilfældigt er på badeværelset, og jeg gør meget ud af ikke at sige, at det er ulækkert, træls m.m. Det synes jeg sgu er vigtigt, måske især fordi de er piger.

  • Tak for et fantastisk indlæg? Og jep 52+ og stadig på holdet med de 3-5 kg… er dog kommet så langt, at “skinnypants” er kasseret og det samme er den lillebitte sorte sag ?
    Du er skøn – tak for dig og din skarpe tunge som går hånd i hånd med din fantastiske humor ❤️ Love it TAK

  • Skønt indlæg MM! Det er ikke så tit jeg kommenterer (selvom jeg nok burde, for jeg nyder dine indlæg og det bør jeg jo egentlig lade afsenderen vide ?), men i dag krævede det altså en kommentar omend det “bare” var et “skønt indlæg MM!” ?

  • Dit absolut bedste indlæg til dags dato ♥️
    Elsker når kvinder / medsøstre når til det sted i deres liv hvor de forsager slankekure og forstår at det der med at hate på egen krop er No go…
    Du har en selvindsigt som du selv skriver der måske hører sig med til/ kommer af livserfaringer og livets læringer…. Men som alligevel er beundringsværdig ♥️

  • Jeg vil super gerne høre, hvordan dine børn tog imod snakken om menstruation. Umiddelbart forestiller jeg mig, at min datter vil bliver enormt bekymret eller bange for en dag at skulle bløde ud af tissekonen. Derfor har vi ikke haft snakken endnu – til trods for at hun er et år ældre en Hugo og Berta. Stort tak på forhånd!

    • Berta så mig menstruere, om man så må sige, allerede da hun var 2-3 år. På det tidspunkt var normalbegreberne jo ikke sat fast endnu, så da jeg forklarede hende, at sådan er det bare, var det forklaring nok for hende.
      Jeg tror, det handler om, hvilken attitude du har omkring det. De ved jo, der findes mange slags af alt muligt – det gør der så også af blod. Menstruationsblod er ikke det samme som at bløde, når man falder, det forstår mine unger godt. Og det er jeg sikker på, at din datter også forstår. ?❤️

  • Tak! Bare tak.
    Du sætter ord på mange af de tanker som også spirer i mig for tiden. Vigtige ting som skal ytres og italesættes. Det gør du og det skal du have tak for!

  • Dejligt indlæg! Jeg har selv været, og er til dels stadig, skyldig i alle de ting, du nævner. Have et kronisk ønske om at tabe de 5 kg., være pinlig over menstruation osv. Men det ændrede sig meget, da jeg fik min datter for 3 år siden. Jeg tænkte: “Nej, fandme nej! Hun skal ikke arve den her unødvendige og latterlige konstante selvvurdering”. Jeg husker selv min mor snige sig rundt og gemme sin krop, når hun havde været i bad. Og hendes konstante kommentarer om mad og krop. Der var aldrig nogen, der snakkede om menstruation med mig (altså udover den der skrækkelige sceance med skolens sundhedsplejerske).
    Så jeg har lært mig selv, at være (så) zen (som muligt) i min nøgne krop herhjemme, så min datter kan se, hvordan en helt almindelig krop ser ud. Så hun kan se, at jeg ikke skammer mig og lære ikke at skamme sig over sig selv. Jeg omtaler aldrig mig selv som tyk eller tynd eller grim. Hvis vi taler om kroppe, taler jeg altid om min krop, og hendes krop og alle andres kroppe i positive vendinger: “Det er min mave. Den ordner maden, jeg spiser. Den er rar og blød at røre ved”. Jeg har også bedt min mor om ikke at omtale min datter som tyk, tynd, slank eller hvad det kunne være. Hendes krop er ikke til andres vurdering ligegyldigt hvor godt, det er ment. Min mormor sagde fx i ramme alvor: “Hun er jo slet ikke tyk. Hun er så fint slank!” da min datter var 8 mdr(!!!). Jeg skifter også bind foran hende, og lader hende se blod og det hele, så det bliver naturligt for hende og ikke et eller andet mystisk, der sker, når hun rammer puberteten. Ikke fordi jeg kalder hende ud på badeværelset, når jeg skal skifte bind. Jeg skjuler bare ikke noget, hvis hun er på badeværelset imens.
    Jeg så et program på DR.TV i går, Sex Med Maja. Det kan virkelig anbefales! Det handler meget om sex selvfølgelig, men især meget om, hvordan kvinder oplever sig selv, deres kroppe og deres seksualitet igennem andres (mænds) øjne, og den medfølgende konstante selvbevidsthed, selvvurdering og selvregulering der ofte foregår i mange kvinder.

    • Hej Anna.
      Hvor er det skøøønt, du er kommet så langt! ???❤️
      Jeg er heldigvis ikke ked af min krop sådan overordnet set. Jeg vader ofte rundt nøgen herhjemme, og mine børn har aldrig hørt mig tale dårligt om min krop. Eller godt, sådan set! Altså udseendesmæssigt! Jeg vil helst have dem til at føle, at kroppen bare er noget, der er der. Det er ikke noget, man sådan skal gå og vurdere hele tiden. Sådan har jeg det ret meget selv.
      Bortset fra når jeg forholder mig til Instagram og medierne. Hvilket er noget, der er kommet de seneste 10 år. Heldigvis efter, at jeg er blevet voksen, så jeg har en ret sund distance til det, midt i det hele, føler jeg.
      Ja, det er måske lidt modsætningsfyldt, men det er jo det, der er så weird! ?

  • Det er interessant med menstruation. Jeg har også skiftet bind i overværelse af mine børn, fra de var helt små, hvis de tilfældigvis var på badeværelset samtidig med mig. Men begge (en pige, en dreng) frabad sig dette, da de blev teenagere. Jeg har været nøgen foran dem altid – men jeg har ikke set nogen af dem nøgne, fra de var ca. 12-13 år, og blev opmærksomme på deres egen krop. Der har de lukket døren og pænt bedt mig om at holde mig væk.
    De er begge i tyverne nu, og selvom vi sagtens kan tale om emnet menstruation, så er det stadig lidt “ad”, når der er blod i toilettet eller affaldsspanden. Mon ikke det også har noget at gøre med, at menstruation forbindes med at gå på toilettet og at det ligesom andre ting på toilettet? Altså at kroppen udstøder affaldsprodukter (og det er menstruation jo sådan set også – den afstødte slimhinde), der kan resultere i dårlig lugt. Lort og tis er jo også resultatet af fuldstændigt naturlige kropsfunktioner, men stadig ikke noget man underholder med rundt om bordet, eller ønsker at efterlade spor på ens hvide bukser.

  • Yeeeeeesssss, hvor er det dejlig læsning!! Dine tanker her er præcis det jeg beskæftiger mig med konstant – både privat og i mit arbejdsliv. Det giver så meget mening!
    Hvor er det dejligt at høre fra dig!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *