Det får jeg ud af at gå i parterapi


Jon og jeg går jo i parterapi. Det er på ingen måder noget intensivt forløb, og det er måske heller ikke sådan voldsomt nødvendigt, men vi synes bare, det er fedt. Jeg tror bedst, jeg kan sammenligne det med et vennepar, jeg har, som spiller badminton sammen. Det er egentlig heller ikke nødvendigt for dem med den motion, men de nyder at gøre det sammen og har det sjovt med det.
Sådan har Jon og jeg det med parterapi. Det er en hobby – ligesom vi elsker at rejse, se Marvel-film og tage på casino sammen. Det er jo meget forskelligt, hvad forskellige kærestepar kan lide at gøre sammen, og hvad der gør, at man føler sig mere eller mindre i zen i sit parforhold (i mangel på et bedre udtryk). Og herhjemme elsker vi at nørde følelser og at dyrke forelskelsen. (Hvis man mangler en hobby, er det altså noget, jeg kan anbefale). ?
Vi startede i parterapi i sensommeren 2017, og så blev vi ved til engang i forsommeren 2018, indtil vi syntes, at vi ikke rigtigt havde mere at tale om i den omgang. Og nu er vi lige begyndt igen. Det vil sige, at vi havde en aftale for en måned siden, og om en måned har vi en til. Om vi skal have flere derefter, ved jeg ikke, men der var lige nogle småting, vi gerne ville have vendt. Vores terapeut griner gerne lidt af os efter endt session efterhånden, da hun synes, vi er meget, meget langt nede i materien, og det er jo selvfølgelig fantastisk at vide, at en fagperson ikke synes, vi er sådan vanvittigt kriseramte. Ligesom at det er fedt, når ens træner synes, man er i god form, eller ens massør siger, at man ingen spændinger har. Men det betyder jo ikke, at man stopper med at træne eller takker nej til en massage. ?
Nogle gange er der et par af mine veninder, der har spurgt lidt ind til, hvad det er, vi får ud af at gå i parterapi, og hvad det egentligt batter, og jeg plejer at formulere mig ret ens hver gang, så nu syntes jeg lige, at det var på tide at dele de tanker med jer herinde.
Når man er kærester, og har været det i noget tid, er der nogle ting, der bliver hverdag. Her tænker jeg ikke på oprydning og leverpostejmadder, men en forudindtaget opfattelse af, hvem hinanden er. Og en forventning om, at modparten i mange tilfælde bør kunne forudse, hvordan vi vil reagere i en given situation. Man springer tit forklaringer på, hvorfor man reagerer, som man gør, over, fordi “du kender mig jo”. Det er tit en fordel, men det kan også være en ulempe.
Den ulempe (og fordel, sådan set) ryger fløjten hos en terapeut. Her sidder man overfor et fremmed menneske, som man er nødt til at forklare en given situation til. Og her kan man ikke springe noget over, man er nødt til at formulere, hvorfor man reagerer, føler, siger og forventer, som man gør. Og det kaster i min erfaring to ting af sig:
1. Man er nødt til at tænke sig om og komme med et fyldestgørende svar. Og måske er svaret ikke det samme, som det var, dengang man blev kærester. For der sker jo gerne det, at vi mennesker udvikler os hele tiden. Og især, når vi lever sammen med en, vi elsker. Kanter rundes af, nye ting opstår, og “sådan har jeg altid været!” er i og for sig sig kedeligt svar. Når man hører sig selv formulere sine årsager, tager man dem gerne samtidig op til genovervejelse og afgør, om de stadig er repræsentative for, hvordan man har det.
2. Ens kæreste hører de formuleringer, han eller hun måske tit forventes at kunne huske eller vide på forhånd. Fordi man er nødt til at formulere sig overfor et helt nyt, intetanende menneske, sætter man måske nye ord på, og man siger tingene i en anden tone, og derfor er der langt større sandsynlighed for, at tingene ryger ind på lystavlen hos kæresten, som forbinder dem på en ny måde og måske for en ny forståelse af dem, fordi tingene siges i en anden kontekst.
Det, vil jeg mene, er det, jeg har fået mest ud af i de sessioner, vi har haft hos vores terapeut. At formulere mig på ny og tænke over mine begrundelser og at høre min mand gøre det samme – og virkelig lytte efter.
Mange har, siden jeg udgav det her indlæg, bedt om kontaktoplysningerne på vores terapeut, og dem har jeg indtil nu ikke villet af med, idet jeg synes, det er for privat. Men jeg har skiftet delvist mening. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis nogle af jer, der læser med, har fået mod på at starte til parterapi, men løber panden mod muren, fordi det er så pokkers svært at finde en terapeut, der har tid, og som man har tiltro til.
Nu handler den slags selvfølgelig også om kemi, så der er ingen garantier for et match, men de, der godt kunne tænke sig oplysningerne på vores terapeut, kan skrive mig en mail eller en privatbesked på Instagram, så skal jeg nok hooke jer op.
Min nye ting er at give nybagte forældre den første time hos en parterapeut i barselsgave. Jeg synes, det er synd, at 50% af alle ægteskaber ender i skilsmisse, hvis nogle af dem kunne være undgået, hvis man bare ville tilbyde sit forhold den samme service, som man gør sin bil – for så at være så fræk. ?
God mandag, venner!
Møs fra en gul stol i Køge. <3

(Visited 314 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Måske lyder dette surt og unødvendigt, men det er altså udelukkende ment konstruktivt. Når man læser med hos en blogger, der tjener penge på, at man læser det, synes jeg gerne man som læser må forvente en vis standard. Det synes jeg, du lever op til på så mange områder, men det er ærgerligt, at der er så mange korrektur/slåfejl. Det er virkelig småting, men når det er flere gange, kan man ikke undgå at lægge mærke til det. Bare nogle eksempler fra denne tekst: “en give situation”, “og måske for en ny forståelse”. Ja, det er småting, men jeg læste et af dine andre indlæg for nylig, hvor der var så mange, at det forstyrrede teksten. Så udelukkende konstruktivt, måske ville det være en idé at læse igennem en gang eller to.

    • Folk er jo gode til forskellige ting. Det samme er bloggere. Nogle skriver ad helvede til, andre kan ikke sætte komma, og nogle har svært ved at få øje på deres egne slåfejl, fordi de har det med at stirre sig blinde på tekstens rytme og variation (???). Nogle er supergode til at tage billeder, andre er bedre til at tekstforfatte, og nogle tager al den spons, de overhovedet kan få, uden at skæve til, om det har relevans for læserne.
      Jeg sætter selvfølgelig pris på, ag du har høje forventninger til mig. Det tager jeg som et kompliment. Men du behøver ikke forvente mere af mig, end jeg leverer, kan man sige. Og til din info har jeg læst indlægget her igennem i hvert fald fire gange – hvis ikke fem. Og alligevel er der så smuttet et ‘n’.
      Det sker. For mig. ?

      • Jeg vil bare lige sige, at jeg altså ikke opdagede dine slåfejl, og jeg plejer ellers at være kendt som lidt af en ‘grammar-nazi’. Du skriver så godt og medrivende – og ofte om spændende emner, som giver mig ny indsigt – så jeg sluger dine indlæg helt uden at se mindre slåfejl. Men sådan er vi jo så forskellige som læsere 🙂
        Derudover studsede jeg over Josephines kommentar om, at vi som læsere kan forvente en vis standard, fordi du tjener penge på at vi læser dine indlæg. Det er jeg som sådan ikke enig i. For det første betaler vi jo som læsere ikke for at læse med – det gør dine samarbejdspartnere til gengæld, så de kan forvente en vis standard. Men her mener jeg, at de kan forvente din vanlige standard, og hvis de ikke er tilfredse med din vanlige standard, ville de nok ikke samarbejde med dig (og nu er det her indlæg jo ikke annoncørbetalt, men jeg synes bestemt, det er lige så godt, som dine indlæg plejer at være!). På samme måde kan vi læsere jo også bare lade være med at læse med, hvis vi ikke er tilfredse med “standarden”.
        Nå, jeg ved ikke, om det blev lidt rodet? Jeg studsede bare over Josephines kommentar og ville give mit besyv med. Jeg håber, alle får en dejlig dag! 🙂

      • Hej Laura.
        Jeg synes ikke, det var rodet, jeg synes, det var supergodt skrevet, må jeg sige! 😉
        Tusind tak – jeg er ganske enig! <3

      • Jeg er normalt også ret obs på grammatik fejl, dog ikke hvis det ikke påvirker forståelsen af teksten, og det gør de små fejl på ingen måde ved dig. Tværtimod er du den eneste blogger jeg følger, hvor jeg læser oplæg fra – og det gør jeg egentlig konsekvent. Du har generelt noget på hjertet og det stråler dine tekster af.

  • Hvor ville jeg ønske, at jeg turde tage springet og foreslå parterapi for min kæreste. Vi har det godt sammen, men med et lille barn på snart 2 år, tidligere tunge ting i bagagen, så tror jeg virkelig det kunne gavne os. Men jeg ved helt ærligt ikke om jeg kan klare, at “pakke rygsækken” ud og rippe op i noget, som jeg egentlig har lagt lidt bag mig.
    Så fedt at høre, hvad I får ud af parterapi ??

    • Hej Line.
      Jeg forstår virkelig godt dine overvejelser. Hvis der ér ting i den rygsæk, kan det jo også blive en tung omgang.. Men jeg vil stadig sige: Hellere gøre det nu, hvor der måske er lidt overskud i det, end når der alligevel går hul på rygsækken, og du mister grebet om, hvornår du vil tage hvad frem… ❤️
      Skriv, hvis du vil have en mailadresse. ?

  • Jeg er HEL på røven over det her indlæg – som jeg vil be min kæreste om at læse! Imens jeg så håber på at det kan overtale ham til at give det der parterapi et forsøg.. ? Jeg har nemlig nævnt det for ham flere gange, når du har talt/skrevet om det, jeg er som du nok kan fornemme vild med ideen.. ?? Med en lille bebs på 3 uger, er en evt “skilsmisse” pt min største frygt.. ??

  • Kære MM,
    Jeg vi høre om vi måske må få en e-mail adresse på jeres terapeut?
    Vi har 3 børn heriblandt tvillinger på 2 år, og ja vi kunne virkelig godt trænge til lidt hjælp ??☺️
    Og kan du måske oplyse hvad en session koster? ☺️
    Kh Tanja

    • Det kan du tro. Skriv, som beskrevet i indlægget, en mail eller en PB til mig, så videregiver jeg informationen. ???

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *