Ting tager tid nogle gange

Endnu en glæde ved at være i slutningen af 30’erne og derved have levet længere, end dengang min røv var stram og mine babser symmetriske er, at jeg efterhånden ved, hvad ting kræver. Af mig.
Jeg fik et regulært chok i mandags. At finde ud af, at jeg og min familie havde været i livsfare i vores eget hjem – helt usynligt – satte sig i mig. Og oven i det skal faktisk lægges, at et menneske, jeg og min familie elsker meget højt, for nylig fik en kræftdiagnose. Heldigvis opdaget i tide – det bliver en af de gode kræfthistorier. Men et chok. Det var faktisk den viden og virkelighed, vi sad herhjemme og pustede ud efter i den uge, hvor vores fyr lækkede kulilte. Og så skete det oven i hatten.
Så siden vi kom hjem fra hospitalet, har jeg ikke været ude af mit nattøj. Hvilket er lidt ironisk, idet jeg ikke har kunnet sove. Jeg har lavet så lidt som muligt og tænkt så meget som muligt. Ladet hjemmet sejle, ikke lavet aftensmad en eneste gang, men har ladet min søster og svoger komme med mad en aften, bestilt takeout en anden og sådan noget. Jeg har set romantiske komedier (Lov mig, at I aldrig ser ‘Den Romantiske Englænger’ med Pierce Brosnan. Det får man det sgu ikke bedre af), tænkt, følt, talt, lyttet og kysset og krammet min familie helt åndssvagt. Jeg har ikke kunnet overskue særligt meget på arbejdsfronten, og heldigvis har Christina og Roza samt mine kunder haft min ryg og ydet forståelse, og det føles så rart.
I går bad jeg den mand, der kom ud til os i mandags fra forsyningsselskabet og konstaterede udslippet, om at komme tilbage og lige forklare mig det hele. Hvad gik galt, hvordan kunne det gå så galt, hvad er repareret, og hvordan kan jeg føle mig sikker på, at det ikke sker i morgen. Jeg har nul forstand på naturgas, men efter den her oplevelse, havde jeg brug for at få lidt kontrol over det hele. Og lidt øget forståelse.
Så skiftede jeg sengetøj og luftede ud i hele hytten for 1.000.000. gang siden i mandags, gik i seng og sov i en time. Det føltes som en kæmpe sejr. I nat har jeg også sovet. Ungerne har vækket mig en 4-5 gange, men det føles næsten som en større bedrift, at jeg er faldet i søvn igen hver gang, end hvis jeg ikke var blevet vækket overhovedet.
Jeg synes ikke længere, at jeg kan mærke giftgasser i mit hus. Jeg synes ikke længere, at jeg er svimmel eller har svært ved at finde de ord, jeg leder efter. Jeg begynder at føle mig som mig selv igen. Jeg har følt og mærket alle tanker, tvivl og følelser af frygt og angst, og nu er de forhåbentlig snart følt færdig. Og jeg er for 1.000.000. gang dybt taknemmelig over det menneske, jeg er gift med. Både fordi, han erkendte situationens alvor i tide, men også fordi, han er så sindssygt stærk, når jeg er svag. Hver gang.
Vi har kun nu. Det har vi hele tiden haft, og det er jeg blevet mindet om endnu, endnu, endnu en gang. Børn er meget inspirerende i deres tilgang til livet, og mine 5-årige har ikke misset så meget som et sekund af livsglæde, siden vi kom hjem fra hospitalet. Situationens potentielle alvor interesserer dem ingenlunde – det gør kun nuet. Heldigvis slap vi alle sammen helskindede igennem den her oplevelse. Ikke alle er så heldige (og selvom det er vel ment, vil jeg faktisk gerne have mig frabedt at få tilsendt flere beretninger om, hvor galt det kunne være gået. Jeg håber, I forstår. ❤️). Nu vil jeg smide mit nattøj til vask, tage et bad, sætte noget julemusik på, rydde op i huset, så her er rart, når Jon kommer hjem, og så vil jeg holde weekend!
God weekend, venner! Og tak for alle jeres søde, medfølende hep og kram! ❤️

(Visited 124 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Man kan bli helt utslitt av å tenke, drodle og vende tanker, og derfor er det godt å høre at du har det bedre med alt nå?Så fortjener dere alle en riktig hyggelig weekend; kjøp inn deilig mat og goddis, og kryp under pleddet med dine yndlinger og koooos deg❤

  • Puha altså MM. Sikke en grim oplevelse, det er klart det må tage sin tid at komme over❤️ Jeg er faktisk glad for at du delte episoden med os læsere, jeg har ikke hidtil været opmærksom på den, omend sjældne, fare et gasfyr kan udgøre. Nu skal vi på den foranledning have købt en kuliltealarm.
    Min mand er faktisk ret nysgerrig på, hvordan nøjagtigt det kunne gå galt med jeres fyr, så hvis du får lyst til at dele lidt om det sidenhen, læser jeg meget gerne med.
    Med ønske om snarlig bedring af de sjælelige reaktioner.

    • Hej Christina.
      Jeg har ikke lyst til at dele mere, end jeg allerede har gjort, desværre. Jeg har (til trods for det, vi har været igennem) ikke lyst til at hænge nogen ud offentligt. Og jeg har nok også bare delt det fra den oplevelse, jeg ønsker. Nu skal vi fremad!
      God dag til dig! ❤️

  • Det glæder mig at du har fået bearbejdet dele af traumet, så du atter kan begynde at samle energi.?
    Må den gamle pædagog foreslå gåtur i skoven for familien, for at lede efter ting til juledekorationer? Og skulle været være helt slemt er saltdejsfigurer altid et hit, medmindre du går All in og hopper direkte til pebernøddebagning. ??
    God weekend til hele klanen ❤️

    • Det er en supergod idé! Ture i naturen er altid godt, når man spekulerer over liv og død, og at samle juledekorations-sager optimerer jo blot oplevelsen! ??? ❤️

  • Kan godt forstå at sådan en oplevelse sidder i kroppen, og tænker også det vil tage tid at bearbejde den.
    Håber I har nydt og nyder weekenden trods alt

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *