Corona-tanker fra Køge


I dag er det en uge siden, at vi rejste fra Los Angeles mod Køge, og hvor er jeg glad for, at vi gjorde det. Vi har siden erfaret, at vores oprindelige fly, som skulle fragte os samme vej i mandags, faktisk fløj. Eller, man sørgede i hvert fald for, at passagererne kom hjem, blot med en genvej over Chicago. Så vi kunne have sparet 26.000 kr. Men det var ikke til at vide, for den besked kom først ud mandag formiddag fra flyselskabet. Og vi var ikke trygge. Så vi handlede i tråd med vores mavefornemmelse, og det er vi tilfredse med. Så all is good.
Nu, hvor vi er hjemme, følger vi alle myndighedernes henstillinger. Vi ringede faktisk til Udenrigsministeriets corona-hotline (yes, det er en ting nu!) i forgårs, fordi vi ville være stensikre på, hvad de mener med, at folk, der har været ude at rejse skal “blive hjemme” i 14 dage. Var vi i karantæne? Skulle vi købe ind på Nemlig.com? Eller var vi i lockdown ligesom alle andre og måtte godt selv gå ud at handle?
Jeg forklarede manden på hotlinen, at vi kun køber ind én eller to gange om ugen, og at vi altid gør det med håndsprit i lommen og i ydertidspunkterne. (Der er ikke mange i Netto i Køge kl. 21.30). Når vi er udenfor og møder andre, sørger vi for, at der er to meter imellem os og dem. Vores børn leger med genboens dreng, men kun udendørs. De ved, de ikke må røre ved hinanden (og det overholder de sgu!), og kun i korte intervaller af gangen.
Hotline-manden roste os og sagde, at vi bare skulle fortsætte på den måde, så det gør vi.
Forleden handlede jeg planteskolejord og højbede på Silvans hjemmeside, betalte online, og så hentede jeg det i deres drive-in. Det er åbenbart ikke et corona-tiltag, det kan man altid! Jeg blev i bilen, rullede vinduet lidt ned, meddelte manden, at jeg for nyligt kom hjem fra USA og ikke ønskede kontakt, han bad mig holde mig kørekort op som legitimation, hvilket jeg gjorde, og så lagde han alle mine varer i bagagerummet. #nemt
Så i går tilbragte vi udenfor nærmest hele dagen. Og fordelen ved at have hus er endnu engang til at få øje på. For vi har en her grund, som vi kan boltre os på uden at møde andre. Jeg har plantet stedmoderblomster, påskeliljer og hyacinter, og min forhave bærer i høj grad præg af, at vi ikke har børn i skolealderen.
Mit hjerte går ud til folk, der har skolesøgende børn. Det der hjemmeskoling lyder benhårdt! Min ene genbo har to børn, der går i skole, og den enes login til internet-skolen virker ikke, så hun må gøre det hele manuelt. Hendes have har ikke fået hverken påskeliljer eller stedmoderblomster.
Mit hjerte går ud til kronisk syge mennesker – især dem, der bor alene. Det må altså være hårdt i denne tid, hvor man nok ikke kan undgås at hjemmesøges af en vis grad af angst – og så ikke have nogen at kramme oveni. Jeg, personligt, kan ikke lade være med at tænke, når jeg handler i Netto, at jeg jo ikke aner, om dem, der arbejder der, har taget deres forholdsregler. Hvis de ikke har sprittet af, inden de placerede de varer, jeg nu smider ned i min kurv, kan virus jo overleve i 48 timer, er det ikke noget med det? Hvad med dem fra Nemlig.com? Hvad med ham fra Silvan, der fyldte min bil? Han var superflink, men han var i gang med en anden kunde, netop da jeg ankom, og de stod og så på nogle blueprints, kunden havde med, og de havde deres munde så tæt på hinanden, at det nærmest lignede en date. Mine handlinger er ikke nok, jeg er  til en vis grad afhængig af andres også, og det er sårbart.
Ikke alle går op i retningslinjerne, og det går ud over alle andre. De, der ikke bliver hjemme, forlænger den tid, vi andre skal blive hjemme, og det synes ikke helt fair.
Mit hjerte går ud til alle de børnefamilier og mennesker i det hele taget, som bor inde i byerne i lejligheder, så de ikke kan gå ud, når vejret er så smukt, som det er i går. Og jeg ærgres, når jeg ser, at mange gør det alligevel. Flyt til Køge! Her er skovstier nok til alle. ?
Mit hjerte går ud til dem, der er ansat i sundhedsvæsnet. Det må være en underlig tid. De er mere udsatte end alle os andre, og ingen ved, hvor travlt, de får, inden kurven sådan for alvor knækker. Og hvad sker der egentlig på landets hospitaler lige nu? Og i lægekonsultationerne? Er der nogen på linjen, der kan svare på det? Er det stilhed før stormen? Alt, der kan vente, er jo udsat, og indtil videre er der jo ikke nok corona-indlagte til, at det kan opveje den arbejdsbyrde, har jeg ret? Så hvad sker der lige nu?
Mit hjerte går ud til amerikanerne. Nogen fortalte mig, at 75% af alle amerikanere lever fra lønseddel til lønseddel, og mange af disse står inden længe uden job, fordi deres arbejdsplads ikke har brug for dem under den her lockdown. Så de risikerer at skulle forlade deres hjem. Jeg har læst, at militæret opruster i mange lande, fordi man forventer optøjer i halen af alt det her. Det er forfærdeligt at forestille sig. Hvad bliver den egentlig, globale konsekvens af det her?
Mit hjerte går ud til Søren og Mette, som vi alle sammen lytter til i den her tid, og som gør det så godt, værdigt og på samme tid menneskeligt! Mette Frederiksen er det mest voksne menneske, jeg nogensinde har set, og så er hun kun fire år ældre end mig. Godt, at vi har hende og den øvrige regering lige nu. Det er jo umuligt for en som mig at sige, hvad det rigtige er at gøre i alt det her, men de har truffet en beslutning og ser den til ende med en overbevisning, der er medrivende, og det er det, vi har brug for. Og længe leve det danske velfærdssystem.
Og til sidst går mit hjerte ud til alle de små selvstændige, som ikke aner, hvad der er på den anden side af den her situation. Hvis man vil støtte dem, der bor i min yndlingsby, kan man gøre det og samtidig gøre et kup! ?
10 – 70% rabat på Anni Lu, Stine Goya, Baum und Pferdgarten, interiør, blomster, sneakers og nærmest alt andet lige her! <3 På forhånd tak!
Selv har vi det godt her i Langehjemmet. Efter to måneder med fuld fart på i Hollywood, føles det helt fantastisk at have god tid til at lande i hjemmet. Vi har reddet lidt på jetlag-bølgen til vores fordel på den måde, at ungerne nu sover ved 21.30-tiden om aftenen og står op omkring kl. 8.30. Det føles ret luksus! Bare det, at jeg ikke selv går i seng kl. 22 for at være nogenlunde frisk til kl. 6, hvor de normalt vågner, er labert! I går aftes brugte Jon og jeg tiden på at flytte rundt på nogle af møblerne i stuen, og selv græsplænen er blevet slået. I dag skal jeg lave slim af kartoffelmel og formentlig også bage en kage med ungerne, og så tror jeg, at jeg skal i gang med at rydde op i drivhuset, så det er klar til sæsonen.
Jeg er en lille smule bekymret for, hvordan min branche kommer igennem den her krise, men samtidig er jeg optimistisk. Det skal sgu nok gå. Ellers må jeg jo begynde i cirkus et sted. ?

(Visited 108 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Min mand er læge (ortopædkirurg) og de kører pt en slags nødberedskab. Alt der ikke er vigtigt for liv og førelighed udskydes. Skadestuen er larmende stille, da alle tænker sig om en ekstra gang, og de modtager derfor kun dem der virkelig har behov for at komme. (Der er overraskende mange der normalt kommer med ting de sagtens kunne gå til egen læge med).
    Hvis han har bare et symptom skal han melde sig syg? Og må først komme igen 48 timer efter han er symptomfri.
    Det betyder også at han kan kaldes ind med kort varsel, hvis der er en kollega der pludselig skal blive hjemme.
    Vi prøver at udnytte tiden mens han er hjemme, og ellers er vi så heldige at jeg er på barsel med nr 2, og derfor ikke skal koordinere både børn og arbejde herhjemme

    • Ja, det er jo så en silver lining i sig selv. At færre kommer til skade, fordi flere bliver hjemme og ikke kommer galt af sted. 🙂
      Stort tillykke med nummer to! <3

  • Takk for dine små ❤som du sender ut til alle! I Norge har vi det som dere i DK, men som du sier så sant; vi vet aldri om alle er like nøye med hygienen og etterlever restriksjoner. Selv ble jeg testet i går, da jeg er sløj og har symptomer. Jeg arbeider i helsevesenet, og har kroniske pasienter som jeg ikke vil smitte. Ergo er jeg i isolasjon inntil jeg får svar. Men de dage jeg har arbeidet, var underlige. Vi hadde en pasient som fylte 80 år, men pga restriksjoner, kom familien i flere omganger med flagg og blomster, og sto og sang utenfor vinduet. Alle våre pasienter kom til for å høre med, og det var så hyggelig stemning selv om fødselaren ikke fikk fysisk besøk på sin dag❤Familien sørget også for stor kake, og to flasker Prosecco, så det ble feiret like mye inne som utenfor vinduet❤Sender deg og alle danskere klemmer fra deres brødre i nord ?

    • ÅH, det er bare de historier, der gør, at man genvinder troen på menneskeheden! Kærligheden skal nok slippe igennem – bare man elsker højt nok! Hvor lyder det dog bare vanvittigt hyggeligt!!! <3 <3 <3

  • Jeg kan give mit input til hvad der sker på sygehusene da jeg arbejder på et. Se evt TV2 nyhederne fra kl 19 i aftes, der er et indslag om at opkvalificere medarbejdere til at kunne indgå i beredskab som læger, sygeplejersker, rengøringshjælp mv. Så en læge der har siddet og forsket i mange år og ikke haft direkte patientkontakt kan nu stå og visitere/pode osv. i et fortelt ved akutmodtagelsen. vi har planlagt en masse uddannelse og kurser de næste uger. Ja alle ruster sig til stormen, som jeg tror bliver rigtig slem for bla. læger og sygeplejersker

  • Godt, I nåede hjem i go’ behold – jeg sender personligt også mange tanker rundt, til dem der står i beknebne situationer; sammenlignet med dem, er vi rigtig godt stillet herhjemme??.
    Jeg har ferie pt., og nåede at have lidt vagter i karantænetid inden, og er godt nok spændt på, hvad der møder mig, når jeg vender tilbage om halvanden uges tid – det er en skør, skør tid, at passe mennesker i. Men msn’er med et par af mine kollegaer, som øjensynligt holder fanen og humøret højt blandt borgerne, efter bedste evne og alle er ved godt mod i de små hjem.
    Det er jo dejligt at høre ? ??

  • Jeg er sendt hjem fra job, og bruger tiden sammen med mine børn på 3 og 5, som er hjemme fra børnehave. Det går… sådan nogenlunde… selvom jeg vitterligt ikke får lavet meget rigtigt arbejde, eftersom jeg er alene med dem.
    Forleden lavede jeg et kanban board til dem, i forsøget på at skabe lidt struktur – og undgå at jeg bliver helt gak ? Jeg ved ikke helt om det virker, for jeg synes, at lunten er noget kortere end normalt, og at der bliver udstedt en del flere ordrer, der ikke tåler modsigelse ?
    Men altså det går jo nok.
    Jeg faldt over denne læge i går på LinkedIn. Han laver små daglige (?) opdateringer fra det sygehus, han abejder på – og det giver et meget godt indblik i dagligdagen i sundhedsvæsenet ☺️
    https://www.linkedin.com/posts/ulf-h%C3%B8rlyk-99626548_akutafdelingen-dag-16-efter-f%C3%B8rste-tilf%C3%A6lde-activity-6646473751158497281-VN-K

    • Gud, hvor spændende, tusind tak!
      Og held og lykke med ungerne! Vi er nok bange, der kommer til at sætte bedre pris på lærere og pædagoger, når det her engang er overstået! 🙂 <3

  • Jeg er læge i uddannelses stilling i almen praksis. Det der i gamle dage hed turnus. ☺️
    Der har den sidste uges tid været tomt, og vi har stort set ikke set patienter. Nu begynder vi med videokonsultationer, billeder af fx udslæt og ser fortsat de akutte i klinikken , selvfølgelig med forholdsregler. Dog kommer ingen med luftvejssymptomer inden for døren.
    Alle uddannelseslæger er ansat af regionerne, og vi har netop modtaget mails om, at vi skal gøre os parate til at blive kaldt ind på hospitalerne igen.
    Der er ret meget en ‘stilhed før stormen’ stemning.

    • Det er så vildt! Jeg kan ikke rigtigt lide at tænke på den kø, der kommer til at være bagefter… Jeg forstår jo godt, hvorfor man aflyser, men samtidig virker det så VILDT, at der sidder så mange læger og sygeplejersker med hænderne i skødet, når man nu ved, at I i forvejen er underbemandede. Min far venter på en ikke-haste-operation, han skulle have haft nu her. Og det er jo umuligt at sige, hvornår han får den. Men han er ved supergodt mod, heldigvis. Vi skal jo alle bidrage, som han siger! <3

  • Jeg er læge i en medicinsk modtagelse, og der er generelt fortsat ret stille, men dog er vi allerede pressede på intensivpladser til patienter, der skal i respirator. Jeg er generelt optimist, men tanken om hvis dette kun er toppen af isbjerget er lidt…. overvældende. Og samtidigt er jeg allerede ved at være træt fordi så mange kolleger er blevet sendt hjem på grund af symptomer eller fx graviditet (og sådan skal det naturligvis være!) , så os der er tilbage arbejder langt mere end vi plejer. Men fællesskabet og solidariteten lever i bedste velgående, alle er søde og forstående og så må vi sove, når vi bliver gamle 🙂

    • Er I pressede på grund af corona? Hvilken region arbejder du i om man må spørge?
      Dejligt, at solidariteten og humøret holdes højt, for jeg kan fandme godt forstå, at I vakler!

  • Os i byen kan da godt gå ud? Der er skam plads nok i gården eller i parken eller på gaden. ?
    Og jeg kan kun tale for mig selv, men hjemmeskole er sgu okay. Det, der er udfordringen, er, at man skal passe sit normale arbejde samtidig. Her tænker jeg faktisk, at dem med børn i institutionsalderen har det sværest – skolebørn er trods alt lidt mere selvhjulpne.

    • Joeh, men nu hentydede jeg også til artiklerne i går om, at politiet måtte tale med voksenstemme af en del i byerne i går. På Amager Strandpark, Christiania, i Frederiksberg Have og ved søerne var befolkningstætheden ALT for tæt. Det sker ikke rigtigt her på villavejen og ude i min have. 😉
      Vi har det sgu ikke så hårdt med vores unger, må jeg sige. Men altså, de har jo også været hjemme fra børnehave siden januar, så måske er vi bare vante til det, alle sammen. Jeg er personligt lykkelig for, at jeg ikke skal hjemmeundervise, som mange andre skriver, at de skal. 🙂

      • Nej, nu tænkte jeg også mere på andre familier med anden type arbejde.
        I ser ud til at klare jer fint. 🙂

  • Er sygeplejerske på en afdeling med kræftpatienter.
    Der er en meget underlig stemning generelt på sygehuset og alle tænker stilhed før stormen. Det er lidt ubehageligt at være i.
    Oplever at mange af vores patienter er rigtig bange og utrygge og faktisk også nogle af mine kollegaer. Flere kollegaer er brudt grædende sammen efter at have haft tæt kontakt med en patient, som man senere har fundet ud af er smittet. Kan godt være bekymret for hvad det gør ved sundhedspersonalets psyke hvis det her kommer til at vare rigtig længe.

  • Mine forældre som begge er praktiserende læger arbejder som “normalt” eller dvs de går stadig på arbejde, men det er meget begrænset hvad de laver og hvem de ser, rigtig mange ringer over telefonen, og de sidder derfor længere ved telefonen end de plejer. Dog tør folk ikke komme ind og de gamle bliver helt væk. Hvilket i’er for sig er godt, men min mor havde en patient som skulle indlægges fordi han havde hjerteflimmer og kunne risikere blodprop i hjertet, så det går jo heller ikke at folk er så skræmte at de ikke dukker op, og derved dør af noget andet i frygt for corona.
    Desuden havde min far en patient som havde haft feber i en uge og havde haft det dårligt, hvor hun fik en henvisning til sygehuset, men sygehuset mente ikke hun var syg nok ifølge de symptomer hun beskrev, og derfor blev hun ikke testet. Men problemet er lidt at det formentlig ikke er en læge hun har snakket med, men en sundhedsfagligt personale eller en ambulance redder, og det er jo et kæmpe problem at de ikke tager seriøst (og ikke har faglig mok viden), når egen læge siger hun skal tjekkes. Derfor endte min fars kollega i praksis med at udskrive antibiotika til hende (da hun formentlig har fået lungebetændelse fordi hendes immunforsvar er svækket grundet corona). De må Nemlig ikke tilse hende i praksis når der er mistanke for corona og sygehuset ville jo åbenbart ikke tjekke hende! Mega langt ude, og totalt meningsløst, man kan jo for fanden dø af lungebetændelse uden behandling. (Og hun var altså ikke i forvejen kronisk syg). Så det undre mig pt at man har ikke fagligt nok personlig til at udføre en læges job, især når der pt jo ikke er så mange indlagt at systemet er overbelastet. Mange læger har jo mindre at lave, så forstår slet ikke hvorfor man allerede nu får andre til at lave deres job. Men på sigt når først flere bliver indlagt, ender det nok med at de begge skal hjælpe til på sygehuset også.

  • Hejsa ❤️
    Jeg er lige blevet opereret og indlagt på sygdomme for kvindeliv – ingen relation til Corona. Her er roligt og alt personale er søde (på afstand ☺️) – men det kan føles lidt som stilhed før stormen, men som en læge sagde “det er dejligt fortsat at hjælpe dem, der har brug for det, og ikke blot sidde og vente!”
    Jeg har så kæmpe stor respekt for vores personale på sygehusene, og jeg håber sådan alle overholde regeringens formaninger om at blive hjemme og holde afstand – så andre som mig fortsat kan blive behandlet på vores sygehuse ??

  • Tak for et dejligt indlæg som altid – jeg vil dog gerne li kommentere på det med supermarked. Jeg arbejder selv i et supermarked og jeg kan love dig for vi spritter af! Vi har fået udsendt en masse regler vi SKAL overholde ellers kan vi risikere at få bøder. Fx så skal vi vaske hænder hver 30 min. Vi ska Sprite alt af. For hver kunde der er ska vi Sprite vores hænder eller bære handsker. Vi har personale der går rundt og sørger for at folk ik er for tætte. Der er sprit sat op over alt og mulighed for håndvaskning. Ville blot li sige det:)

  • Jeg arbejder i ældre og subakutte område som freelance vikar. Jeg fornemmer det er stilhed før storm lige nu. Meget underligt. Jeg oplever også kollegaer som er smadder bange for selv at blive smittet, og derved et yderligere pres. Igår aftes kørte jeg i hjemmeplejen, og havde 29 besøg, jeg vaskede hænder hver gang jeg kom ind i et hjem som det første, og sprittede når jeg var kommet ud. Mine hænder har det ikke så godt idag. Jeg er SOSU assistent, og forventer vi får møgtravlt indenfor alle de områder vi dækker. God weekend MM ?

  • Jeg arbejder på en medicinsk afdeling, vi kører minimum beredskab, alt der kan undværes er taget til oplæring på sengeafsnit og i skadestuen (FAM).
    Det er en virkeligt underlig verden at bevæge sig i lige nu, vi ved toget rammer, vi kan se det i horisonten, men om det tromler lige henover os, eller om det faktisk drejer lidt af, ved vi ikke – vi er i sådan et underligt vente vakuum – på en gang rart at det endnu ikke er startet, så vi stadig har tid, og på den anden side ser vi frem til at være ude af det igen, med alt hvad det nu indebærer.
    Vi er klar til “krigen” og venter på den første kanon for alvor går af. Så må vi se, hvor dybt den borer sig ned i jorden.
    Men vi er fælles om det her, og vi står nok så stærkt, som vi efterhånden kan, så vi klarer den, det SKAL vi ❤️❤️❤️

  • Jeg arbejder som fysioterapeut på et af hovedstadens hospitaler. Vi har i de seneste dage også oplevet en følelse af stilhed før storm. Fra i morgen er vi dog blevet inddraget i et nyt akut corona-afsnit, hvor vi fysser skal møde ind i både dag-, aften- og nattevagter for at hjælpe læger og plejepersonale i behandling af patienter. Vi må bidrage med alt, hvad vi kan.
    Vi går en udfordrende tid i møde. På trods af travlhed står vi dog heldigvis tilbage med en følelse af sammenhold og forståelse, og alle byder ind med kompetencer og fleksibilitet, så vi kommer godt igennem det her. Det er en rigtig rar følelse! Vi krydser fingre for, at vi klarer os igennem de kommende uger (eller måneder) uden for meget besvær.

  • Velkommen hjem?
    Jeg ville sådan ønske, at um havde været mere klar i spyttet vedr hjemkomst fra udlandet! Der er langt mellem “bør “og “skal” og blive i karantæne i 14 dage. Det kan give anledning til konflikt med sit arbejde og man gerne vil vise samfundsind.

    • Hej Lena.
      Som jeg skriver, ringede vi jo til UM, som altså siger, at vi gør alt det, vi BÅDE bør og skal. <3

      • Jeg tro du misforstår!
        Min mand er selv kommet hjem fra udlandet og ALLE vores venner og familie har sagt, at han skal i karantæne. Men ifølge um BØR man og det er 2 forskellige ting. Det betyder bl.a. at han SKAL møde på arbejde og ikke kan holde 14 dags karantæne, uanset hvor meget han ønsker at udvise samfundssind.
        Derfor kunne det være rart, at der havde stået SKAL!
        Selv TV2 havde en artikel med kan, bør og skal vedr virussen og de skrev også SKAL, indtil jeg gjord dem opmærksom på um’s vejledning! Så vi forsøger også at navigere i det her, også med de selv udnævnte politi på facebook mm..

  • Jeg vil gerne komme med en kæmpe virtuel krammer til de ansatte hos SAS og andre flyselskaber som kæmper det bedste de kan med at hjælpe folk på bedst mulig måde.
    Jeg havde selv behov for at vi kunne komme tidligere hjem fra USA, da det blev meldt ud med at Trump ville lukke ned og selvom jeg måtte vente i telefonen for at komme igennem, blev jeg mødt af et super flinkt menneske og fik hjælp uden tøven til at ombooke, jovist skulle jeg betale 473 kroner per person for det, men det er ok for os, og hellere det end vi var strandet i USA.

  • Jeg er hjemmesygeplejerske, og vi kører nødberedskab. Alle planer ligger klar til at håndtere de tilfælde der må komme.
    Jeg oplever mange ensomme og magte ældre og udsatte borgere, der har fuldstændigt isoleret sig i frygt. Det er en kæmpe byrde for dem, at skulle kæmpe med et dårligt helbred, alvorlige sygdomme etc. Og så uden støtte fra familie i denne tid.
    Vi er voldsomt pressede ift. vi ingen værnemidler har. Vi tømmer seriøst byggemarkeder for visir og leder desperat efter masker, der beskytter os… det er så chokerende at vi intet kan få til at beskytte os og derved alle dem vi er hos samt vores familie.
    Jeg er også intensivspl. Og kan håndtere patienter med behov for hjælp til respiratorer. Jeg hr derfor også meldt mig, som tilkald, men det er endnu lidt uvist om vi må arbejde på tværs er sektorer ift. smittefare.

  • Jeg arbejder på en intensiv afdeling, og jeg kan love for, at ingen sidder på deres hænder dér.
    Vi har virkelig travlt med at forberede os så godt som overhovedet muligt, for at undgå italienske tilstande.
    Vi udvider med flere pladser, og det er desværre ikke kun at stille en ekstra seng og en respirator ind på en ny stue. Det kræver et enormt arbejde med at koble mange forskellige maskiner sammen til én enhed, der hver især udgør en enkelt intensivplads.
    Derudover uddanner vi alle de ledige sygeplejersker og læger fra andre afdelinger, som vi kan. Og det er sin sag at lære om alt dét, som har taget os andre flere år at blive kloge på.
    Og så tæller vi. Tæller maskiner, tæller mandskab, tæller udstyr, mundbind, katetre, væsker, medicin og meget mere. Så vi ved om vi har nok.
    Og så laver vi krise-vagtplaner, fordi vi forventer at vi skal være dobbelt så mange på arbejde døgnet rundt som normalt. Og så forsøger vi at ensrette vores måde at arbejde på, så alle corona-patienter får samme gode behandling. Og erfaringsudveksler med sygehuse fra andre lande. Og træner hvordan vi får beskyttelsesudstyr hurtigt af og på, uden at vi spreder smitte, men samtidig så vi kan nå at behandle patienterne i rette tid.
    Så vi har allerede travlt, og vi skal passe på, at vi ikke brænder for hurtigt ud. Dét er virkeligheden på landets intensivafdelinger lige nu.
    Men jeg er fortrøstningsfuld. Med den indsats, som jeg oplever at alle bidrager med, så er jeg overbevist om, at vi nok skal komme helskindet igennem.
    Vi er i hver fald forberedt til tænderne!

  • Her er vi to pædagoger der er sendt på hjemmearbejde (og vi deltager i selvfølgelig i nødpasning ?)
    Vi hjemmeskoler 5 (sammenbragte) børn på 5, 6, 6, 8 og 11 år (altså førskole, børnehaveklasse, 2 klasse og 5.klasse. Heldigvis bor vi på en lille gård så vi kommer meget ud – især når nu vejret viser sig fra sin flotteste side. Det er kun den ene af os der handler og børnene får ikke lov at komme med. Ellers er vi kun herhjemme eller tager i skoven. Igår måtte vi aftale med alle børnenes andre forældre (ex’erne) at de desværre ikke kommer hjem til dem på weekend før det her er slut, fordi de andre forældre arbejder og kan udsættes for smitte hver dag og alle er enige om at det vil vi ikke risikere at børnene udsættes for.

  • Stor respekt og TAK til alle dem der arbejder i sundhedsvæsenet og som har lagt beskrivelser her ovenfor, det giver et godt indblik i hvordan jeres hverdag ser ud og nok kommer til at se ud når det for alvor går løs. Pu ha… Skræmmende billeder fra Italien hvor militærbiler på række kører lig ud af byen da der ikke er plads!
    Jeg har ferie, det var planlagt, men min staycation er da anderledes end håbet da alle de ting jeg skulle er aflyst. Så jeg er bare mig, helt alene og havde endda fødselsdag i onsdags, helt alene. Jeg går en tur hver dag i store buer uden om andre (møder næsten ingen her hvor jeg bor i Kbh NV ) og så handler jeg lidt ind imellem. Skulle der komme et udgangsforbud så har jeg heldigvis to store altaner så jeg kan sætte mig lidt ud ind imellem. Jeg var ved lægen i går, havde en planlagt tid til en lungebetændelse vaccine og lungefunktionstest (noget vi har kørt nogle måneder) og jeg ringede dagen før for at høre om det var aflyst. De ville rigtig gerne se mig, der var ingen andre patienter, ingen telefoner der ringede i den halve time jeg var der, hvor der normalt ville have været 10 opkald og 7 andre i venteværelset grundet åben konsultation. De oplyste at det også var vigtigt at tage sig af andet så som mig, da hverdagen jo også går videre og at de iøvrigt afviste alle der var syge…(lidt sjovt, da der jo normalt er fyldt med folk der er “syge” hos en læge). Mine brødre inkl niecer, min mor og jeg er begyndt at “mødes” én gang om dagen på videomøde så vi lige kan sludre lidt og se hinanden, for ingen af os besøger hinanden før vi er ude på den anden side ❤️ Stay safe – stay home!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *