Hvis du siger det, Mette!


Det er nu lidt over tre uger siden, at vi kom hjem fra Los Angeles. To dage før, vi købte nye billetter, fordi vi ikke turde blive bare tre dage længere, anede vi alligevel ikke, at det var den her vej, vi var på vej nedad. At Danmark ville blive lukket ned, at vi ville låse døren til grænserne, at vi ville stirre ind i en fremtid med ikke bare dødsfald, men også så høj grad af usikkerhed og for manges vedkommende økonomisk ruin.
Der er noget om det, når man siger, at når der er krise i et land, stiger populariteten hos den, der regerer. Og det er nok noget mere heldigt i vores land end i eksempelvis Amerikas Forenede Stater … Jeg har altid været glad for Mette Frederiksen, men jeg har aldrig følt mig så fuld af tillid til en politiker, som jeg har gjort siden pressemødet sidste mandag, hvor hun fortalte om udsigten til en gradvis genåbning, hvis vi kan opføre os ordentligt i påsken, hun talte om vigtigheden af kulturen og var i det hele taget så menneskelig (og ærke-socialdemokratisk, I know) og tillidsvækkende, at jeg faldt fuldkommen til patten. Og det føles rart at stole på nogen, når jorden under en ryster.

Sådan havde jeg det også i går, da Mette atter tonede frem på skærmen i sine afstemte, alvorsmørke farver foran den gråblå pressevæg. Jeg åd, hvad hun sagde, råt. Ungerne skal starte i institution og skole igen? Jamen, så er det nok for det bedste, tænkte jeg. Dog fik jeg også et lille hul i maven. Da nedlukningen blev en realitet, og alle (inden pressemødet sidste mandag) gik og talte om, at en genåbning af samfundet formentlig havde alenlange udsigter, begyndte jeg at indstille mig på, at ungerne nok ikke skulle i SFO før skolestarten i august. Og den følelse landede jeg egentlig meget godt i. Vi er jo ikke sådan rigtigt på skideren herhjemme, når det kommer til tid, da jeg jo sagtens kan gøre det, jeg skal, fra Køge, mens Jon jo også er hjemme.

Efter gårsdagens pressemøde havde jeg en Zoom-aftale med nogle veninder. Den ene arbejder hjemmefra på fuldtid ligesom sin mand, og de har to små børn på tre år og under, så hun havde også set og gjort sig nogle tanker om pressemødet. Den anden har to børn, som også kommer til at skulle starte nu, samt en lille efternøler, hun er på barsel med, og de var alle sammen i deres sommerhus oppe nordpå, og hun anede end ikke, at der havde været noget pressemøde.
Efter vores date gik jeg på nettet for at vejre stemningen. Der var endnu ikke kommet så mange holdningsbaserede artikler på netaviserne, mest var det indlæg, der forklarede den gradvise åbning af landet eller interview med folkene var Roskilde Festival, der er knuste over udsigterne til en festivalfri sommer (og formentlig uoverskuelige, økonomiske konsekvenser). Så gik jeg videre til de sociale medier, og her så jeg, at flere var fnysende vrede. Myndighederne blev beskyldt for at bruge vores børn som forsøgskaniner, og folk var chokerede.

Jeg blev som resultat heraf lidt forvirret omkring mine egne følelser og gjorde derfor, hvad enhver fornuftig blogger ville gøre – jeg startede en live på Instagram. 😉 Her fortalte jeg om mine blandede følelser for opstarten i næste uge og det faktum, at vi sender vores børn forrest ud i noget, vi endnu ikke helt ved, hvad er. Og det gode ved at spørge andre, hvad de mener, om noget, man selv er i tvivl om sine emotioner omkring, er, at man tit kan mærke, hvad man mest hælder til, når man hører andres argumenter. (Som når folk i sidste uge fortalte mig, at jeg da vil ROCKE det grå hår, hvis jeg bare dropper alle fremtidige frisøraftaler og lader det vokse ud, og jeg tydeligt kunne mærke, at der er lysår imellem mig og den virkelighed, og at jeg skal til frisøren og have hældt brintoverilte udover mig ved den førstgivende lejlighed).
Jeg hælder ikke til de vrede udbrud, kunne jeg mærke. Dem, der skrev, at beslutningen var komplet hul i hovedet, og at regeringen må have tabt sutten. Til det er min tillid for stor. Jeg mener, man har fra regeringens side lige bombet den danske samfundsøkonomi tilbage til stenalderen for at redde primært ældre over 80. Når man gør det, tror jeg altså ikke på, at man tre uger senere vender sig om og smider samfundets yngste under bussen. No way. Hvis de siger, at det er sikkert at sende vores børn i børnehave og skole, så er det sikkert. Det tror jeg på.
Så var der én, der skrev, at selvfølgelig starter man med de mindste børn og deres institutioner. For hvad er alternativet? Hvis man starter med at åbne eksempelvis mindre butikker, hvor skal børnene til de forældre, der arbejder dér, så være, når de skal på job? Vores samfundsmodel byder jo vores børn at blive passet, mens deres forældre passer samfundet.
Desuden er der testet 1.800 børn, hvoraf kun 1,8% var smittet overfor 10-11% voksne ud af samme mængde, og det siger jo lidt om, at den her virus vitterligt ikke bider på børn i samme omfang, som den gør voksne (Thank fucking GOD!).

Jeg har også set flere skrive på facebook, at det kommer til at være komplet umuligt med øget rengøring og afstand i eksempelvis vuggestuer og børnehaver. Jeg forstår sgu godt den med afstanden. For det, jeg primært betalte for, da mine unger gik i vuggestue, var krammere fra personalet. (Til dem, forstås). Man kan ikke tage sig af små børn og samtidig holde afstand fra dem, det er både fysisk og psykisk umuligt. Men selvfølgelig er det muligt at gøre mere rent, tænker jeg lidt. Børnene skal efter planen være mere ude, end de plejer, og mens de er det, må der jo være nogen, der vasker LEGO indendørs. Praktikken i det skal jeg nok passe på med at gøre mig klog på, og det her bliver ikke en dans i parken, men hvis regeringen vil have gjort mere rent, har de nok også en plan for det. Flere på arbejde, midlertidige, ekstra rengøringsfolk, hvad ved jeg.

Men resultatet for mig er, at jeg stoler på den her del af planen. Også. Jeg vælger at kaste mig i Mettes arme uden forbehold, drikke hendes limonade og melde mig under fanerne. Vores unger kommer også til at starte i SFO på onsdag i næste uge, selvom det ikke er strengt nødvendigt for os. De vil gerne, de (særligt Hugo) savner deres venner helt vildt efter ikke at have set dem siden d. 13. januar, og jeg vil gerne have, at de får overgangen, hvor der er en pædagog, de kender fra børnehaven, til stede i den nye SFO, og hvor vi kan være med til at køre dem ind. Når indkøringen er overstået, har Jon og jeg aftalt fortsat at have ungerne hjemme to dage om ugen. Både fordi, vi stadig kan, hvilket vi jo ikke kan, når de fra august går i skole, og også fordi, at vi tænker, det må være fordelagtigt for de pædagoger, der er på arbejde, at de ikke kører på fuld kapacitet hele tiden. Der kommer jo nok til at være flere sygedage end normalt, og folk er pressede på måder, de ikke plejer at være.
Corona kommer ikke til at forsvinde, og lige nu ligger vi lidt for langt under den grønne kurve på skalaen. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at få åbnet landets butikker, restauranter, teatre, frisører og så videre igen, skal vi jo have skub i den her virus – på en kontrolleret og stille facon. Og det er så det, der skal forsøges nu. Og åh, hvor jeg dog håber, at vi alle sammen husker fortsat at efterleve de nye leveregler om afspritning, afstand og alle de andre ting, der er blevet new normal de seneste uger. Hvis vi gør det, og der med opstarten af podernes anstalter begynder at sætte en lille smule gang i virussens udbredelse igen på en måde, som betyder, at hospitalerne kan følge med, bliver næste skridt forhåbentlig, at vi kan åbne endnu mere af samfundet igen, at hospitalerne atter kan tage patienter på venteliste ind, at teatre måske har en fremtid (hulk!), og vi langsomt og sikkert nærmer os en almindelig hverdag på et tidspunkt. (Nærmer os…)
Hvad tænker I om det hele? Har I tillid? Er I vrede? Nervøse? Håbefulde? <3

(Visited 435 times, 1 visits today)

Kommentarer

  • Godt skrevet Mette. Jeg har også tillid til regeringen og ikke mindst ledelsen i mine børns institutioner til, at der naturligvis kun åbnes hvis det er forsvarligt. Og det er jeg sikker på det er. Jeg tror de meget store institutioner ikke vil blive åbnet, da det simpelthen ikke er forsvarligt og at der ikke kan laves nok tiltag til at forbedre miljøet – men alle de lidt mindre institutioner skal nok åbne. Men overordnet set så er jeg sikker på at regeringen har styr på hvad de gør. Og det bakker jeg op om. Jeg tror det er vigtigt at vi har tillid til ikke bare regeringen men også de eksperter der rådgiver dem. Fordi vi har levet i Coronaland i 4 uger er vi ikke eksperter alle sammen, og vi er simpelthen nød til at lytte efter, når regeringen siger det er forsvarligt. Det er min holdning!

    • Anne, så godt skrevet! Det er præcis sådan jeg også har det. Mette, Søren og ham fra Serum Instituttet er nogle af de klogeste og Mest realistiske mennesker jeg kender til, så når de siger GO, så tænker jeg at er det fordi det er forsvarligt! Det vælger jeg at tro 100% på!

    • Jeg har det på præcis samme måde, vil folk ikke have Danmark åbner op igen? Vi bliver da nødt til at have tiltro til sundhedsmyndighederne, det er ud fra det beslutningen er truffet.
      Selvfølgelig skal man tage sine forholdsregler, hvis man ikke selv eller en i husstanden ikke ville kunne klare en omgang corona. Så hold børnene hjemme.
      Jeg håber og tror på at Mette ved hvad hun gør, og kun vil det bedste for danskere og for den danske økonomi.

  • Jeg har været med Mette F og myndighederne HELE vejen, og jeg har haft stor tillid og forståelse, og gør som der bliver sagt. Men denne åbningsplan kan jeg ikke lige så trygt tilslutte mig. Jeg er bange for, at det går helt amok, når de små kommer afsted. Vuggestuer og børnehaver er smittereder når det gælder alle mulige andre infektioner, og jeg føler mig ikke overbevist om, at covid-19 vil opføre sig anderledes. Så jeg er bekymret, både for mit eget afkom, at smitten slæbes med hjem til os andre, og bange for, om sygehusene bliver lagt ned af syge børn og deres familier.

  • Tak for det her indlæg.
    Jeg gik i seng igår med ondt i maven 🙁 har en datter på 1,5 år og jeg har ik rigtig lyst til at sende hende afsted, mest af alt fordi jeg er bange for pædagogerne vil holde afstand og ik give hende den omsorg hun har brug for 🙁 Ydermere har jeg en søn der ligesom dine børn skal starte i SFO. Ham har jeg nemmere ved at skulle afsted. Men mest har jeg lyst til at beholde dem begge hjemme til alt er overstået <3
    Men tak for et dejligt indlæg. Har ikk ligeså ondt i maven længere pga det her indlæg. 😉

    • Så godt skrevet! Man føler sig nærmest helt udskammet af at overveje at sende sine børn afsted!
      Men samtidig så bliver man også nødt til at stole på de netop aldrig ville kaste alle Danmarks børn under bussen uden at de stolede på det virkede – og det ses jo heldigvis også i andre lande at børnene som stadig er i skole klarer det fint.
      Uanset hvordan de havde åbnet og hvornår havde det nok været med en smule angst at sende dem afsted. Men vi må også stole på at både regeringen, sundhedsmyndighederne og institutionerne gør det allerbedste de kan og det nok skal gå ❤️

  • Tak for dit indlæg! Jeg er vild med at kunne finde holdninger, overvejelser og følelser et sted uden at det er vredt eller kontroversielt. Jeg er selv lidt i vildrede om, hvad det bedste er at gøre, i forhold til at skulle sende barn afsted, derfor er det rart at få inputs og refleksioner andre (fornuftige) steder fra. Tak!

  • Jeg har set stor skepsis blandt nogle enkelte af mine bekendte på Facebook (dem med børn, forstås). De der gav lyd fra sig var meget utilfredse – i virkeligheden nok mest nervøse? Jeg tror på at det er det rigtige, og som en bekendt skrev, så kunne han godt se det (med hovedet), at det var en logisk beslutning, men han havde (med hjertet) svært med usikkerheden.
    Jeg er med Mette på den her, men jeg har forståelse for, hvis nogle børnefamilier kan blive nervøse eller vrede. Men jeg tror på det både er det rigtige at gøre, det logiske at gøre og sikkert at gøre. Børn har også behov for at komme ud. Og jeg tror, som du skriver, at regeringen ikke kunne finde på det, hvis man ikke mente, at det var forsvarligt. ❤️

  • Jeg er helt enig med dig. Selvfølgelig bliver børnene ikke smidt under bussen. Vi skal starte et sted. Og børn bliver bare ikke så hårdt ramt. Hvad var alternativet? At det var de ældre der skulle holde for? Ej vel?…
    Min datter i 5. Klasse skal afsted. Og så kan hendes storebrødre i 7. Klasse og på ungdomsuddannelse, være lidt længere hjemme.
    Ps: Mette F er politiker-ikke embedsmand😉ikke for at være at være træls men som embedsmand i et ministerium, kan jeg ikke lade være med at skrive det🙈

  • For en god ordens skyld er Mette Frederiksen folkevalgt/politiker – ikke embedsmand😊
    Jeg har ligesom dig stor tillid til vores myndigheder og sådan set også regeringens intentioner. Vi er også heldige hjemme hos mig, at vi ikke mærker krisen økonomisk pga vores typer beskæftigelse. Og det må være så hårdt at arbejde hjemme og passe mindre børn samtidig – OMG.
    Er dog stadig nervøs – hvornår kan vi kramme vores venner og familie igen? Og kan vi holde vores bryllup sent på sommeren? Hvornår kan jeg komme på arbejde igen?
    Håber vores kloge myndigheder får ret på den lange bane 🙂

  • Jeg er jurist og har de seneste mange uger arbejdet 37 timer om ugen, med børn på hhv 6, 5 og 1 år hjemme hos mig. Jeg er ved at blive slidt op – man kan ikke være tre steder på en gang. Så det er for mig at se det eneste rigtige at gøre.
    At forlange at forældre skal arbejde, være pædagog og lærer på samme tid er bare ikke holdbart i længden.

  • Jeg har ikke ligeså meget tillid som jeg ellers har haft. Jeg er sku bange. Jeg er pædagog i en vuggestue. Jeg snakkede med flere af mine kolleger igår som sagde at de ville have maske på og beskyttelsesudstyr. Det grinede vi lidt af, for det får vi selvfølgelig ikke, men det er faktisk ikke ret sjovt. På sygehusene og de fleste steder bærer man masker, handsker og hvad der ellers skal til, men som pædagog og lærer kan man selvfølgelig ikke det, og det bliver jeg faktisk bange for. Jeg tænker faktisk at man kunne starte samfundet op på mange måder og jeg køber ikke den med at vk bliver nød til at få passet børnene før vi kan gøre andet. Måske er det nu vi har chancen for at tænke lidt anderledes. Måske vi kunne hjælpe hinanden med hinandens børn, passe for hinanden i stedet for at smide så mange mennesker ud i noget fuldstændig ukontrolleret ift smitte og afstandsregler.
    Jeg er utryg og bange og mistede noget tillid igår, tak for du skriver om det ❤️

    • Kære Anne Mette,
      Jeg forstår dine tanker og kan følge din bekymring, men husk at alle de billeder du ser fra sygehusene med personale iført værnemidler gælder for de som håndtere folk som er konstateret corona syge. Det betyder, at når vi som sundhedspersonale ellers er omkring patienter og pårørende så har vi ikke værnemidler på – præcis som du heller ikke vil havde det når du skal være sammen med raske børn.
      God arbejdslyst.
      Vh.

      • Hej Anne Mette og Pia
        Jeg kan kun tilslutte mig det som Pia skriver. Jeg arbejder som Lægevikar i skadestuen og vi bærer ingen værnemidler, når vi er i kontakt med patienter uden symptomer. Jeg forstår umiddelbart godt din bekymring Anne Mette, dog er risikoen for at blive smittet af en asymptomatisk person meget lille. Statsministeren gjorde meget ud af at fortælle, at børn skulle blive hjemme, hvis de var det mindste syge. Jeg har derfor troen på, at forældrene retter sig efter dette.
        Knus Emilie

      • Kan tilslutte mig de to kommentarer til dit opslag, Anne Mette. Værnemidler skal bruges, når der er tæt kontakt til syge mennesker. Sådan bliver de også brugt i sundhedssektoren.
        Jeg ville ikke være bekymret for at tage på arbejde i institution.
        Denne sygdom er kommet til landet for at blive er længe. Vi kan ikke holde landet lukket til den er løbet over, men hvis vi håndterer den rigtig kan vi leve med den mens den er her.

  • Jeg har børn i 3. og 5. klasse. De kommer afsted når skolen (måske på onsdag) melder klar. Klar med plan og klar med personale. Er jeg tryg ved det? Njaaa ikke i hjertet, men jeg forstår godt regeringens valg. Og jeg tror ærligt talt ikke jeg ville være mere tryg til fx august. Det er en barriere vi skal over, efter at have været ret beskyttede hjemme i 4 uger. Jeg selv lider af sygdomsangst og det gør det ikke lettere at sende dem afsted. Gik de i børnehave eller vuggestue holdt jeg dem nok hjemme længere. Ikke for deres skyld men min. Jeg stoler også på Mette og hendes bagland. Og er blevet kæmpe fan (er normalt “blå”).

  • Jeg har overvejende tillid til åbningen af Danmark igen. Jeg er selv folkeskolelærer og skal tilbage til 4.klasse, og jeg tror på at vi godt kan. Selvfølgelig skal man holde sit barn hjemme hvis man er i risikogruppen eller barnet er, det må man godt. Men der er ikke noget der tyder på at almindelige børn og voksne bliver særligt ramt af covid 19. Derfor synes jeg at vi som voksne har et stort ansvar for ikke at skabe panik nu, men istedet støtte alt det op vi kan, om genåbningen af skoler og daginstitutioner!

    • SÅ enig i denne kommentar… Vi bliver nødt til at stole på beslutningen (og alt hvad der måtte ligge bag den af overvejelser) og tro på, at vi kan – så børnene netop også har tillid og tro på det. Jeg er, på forhånd, taknemmelig for den indsats, der venter alle pædagoger og lærere i den kommende tid. Tak for dette input fra en gæv lærer! 🙂

  • TAK MM!! Tak for at sætte mine tanker igang om det hele og overveje, hvad jeg egentlig mener og synes. Jeg var rigtig meget i tvivl efter pressemødet idag, men efter at have læst dit indlæg, kan jeg mærke, at jeg (også) er helt tryg i Mettes hænder.

  • Jeg er nok mest på linje med dig. Tror jeg, for jeg vakler frem og tilbage.
    Den der retorik, som lige nu kører på P1 om at vi har sendt vores børn frem som mineryddere, giver jeg ingenting for!
    Men alligevel kan jeg godt få ondt i maven over det. Hvad vil det betyde for vores lille familie at sende afsted i børnehave igen?
    Samtidig stoler jeg på at det faktisk er den rigtige løsning.
    Så ja – frem og tilbage og den dobbelthed fornemmer jeg at mange oplever.

  • Jeg har læst flere steder at småbørnsfamilier er dem der er bedst rustet til at klare sig godt hvis de bliver smittet for deres immunforsvar er i tiptop form. Så jeg synes altså at man skal slå koldt vand i blodet 🙂
    Desuden kan det jo være at de deler børneflokken over, så halvdelen går i børnehave/skole fra 8-12 og de andre fra 12-16 eller noget andet smart! Pædagoger og lærer er jo for seje! Så de skal nok få en smart ide til hvordan det hele skal løse sig 😊

  • Super fint skrevet Mette🙌🏻
    Min søn på 11, starter igen i skole, 5.klasse.. Har aldrig oplevet ham, glæde sig SÅ meget til, at komme i skole☺️ Har fuldt ud tiltro til, at der kommer styr på det.. Syntes det er ærgerligt, at nogle hidser sig sådan op, og sender meget vrede kommentar Mettes vej😔

  • Det jeg har sværest ved i hele det her coronacirkus er alle de web.md. typer der tilsyneladende er blevet eksperter i viruologi i løbet af de sidste 4 uger og nu har fået en hel grundlæggende forståelse af hvordan hele vores samfund er skruet sammen.
    Jeg er VILD med at du endnu engang formår at være nysgerrig, anerkende at du ikke er ekspert og anerkender at folk er dødbange.
    Jeg har ro i maven. En ting er at “ledelsen” har en klar plan og er gode til at kommunikerer den, men jeg har en kær veninde der er infektionsmediciner. Typen der hyggelæser PubMed i kaffepausen. Typen der ikke er bange for at kritisere alt og tager huggene for det. Hendes holdning var at staten har håndteret krisen her ukarakteristisk godt, og det er en udtalelse der vægter vildt tungt for mig.
    Min dreng på 4 starter tilbage i børnehave men regner dog med at han kun kommer afsted 2-3 dage om ugen, fordi det ville kunne dække vores pasningsbehov.

  • Det hjalp at læse dit indlæg. Man bliver SÅ forvirret. Men jeg stoler også på, at når min søn skal i SFO i næste uge. Så har de sørget for at gøre det på en måde, som tilgodeser de krav Mette stiller. Jeg vælger at finde ro, og stole på de gør det kontrolleret og ordentligt.

  • Åhh tak for er godt indlæg. Jeg lagde ud præcis som dig, med en lille forvirring over, hvad jeg skulle mene.
    Jeg er pædagog på en skole og min dagligdag tæller ca 50 krammere og ligeså mange “må jeg sidde hos dig?”
    Det hverken kan eller vil jeg gå på kompromis med, hvis jeg skal gøre mit arbejde ordentligt.
    Men jeg har også et lille sug i maven. Her har jeg gået og passet på min lille familie i flere uger, og nu skal jeg helt i front og lave militær-lignede forhold ift afsprintning, “husk at vaske hænder” osv.
    For helt årligt: 6-7 årige leger og lever tæt på alle andre mennesker og har ofte så travlt med at lege, at et toiletbesøg blir skåret ned til KUN toiletbesøg. Så jeg tænker min hverdag med forbehold og passen på hinanden bliver meget anderledes. Og spændende, hvordan det vil gå i praksis.
    Men dit indlæg hjalp mig til at mærke efter: jeg stoler også på Mette. Jeg tror ikke det er noget hun lige har taget en frisk beslutning omkring, over et glas vin. Hun har de dygtigste folk i ryggen og på sidelinjen og sammen vil de det bedste for Danmark.
    Så jeg er klar til at tage arbejdshandskerne (i mere end én forstand😊) på og få de skønne børn tilbage i skolerne.
    Og det blir en fornøjelse at se dem alle igen.
    Tak for et godt og vigtigt indlæg! 🌸

  • Jeg læser også, at mange hellere så at vi blev hjemme. At der blev totalt udgangsforbud etc. Meeeen der tror jeg den nuværende regering har været lige god nok til at indgyde frygt! Og lige nu styres der på ren frygt – så gør folk nemlig det de skal. Og ingen hører (desværre) de også kloge mennesker der advarer. Advarer om, at vi ligger under den grønne kurve. Det er nemlig ikke smart. Og hvis vi ender med at smadre økonomien totalt, ja så vil der være mange ting hospitalerne IKKE har ressourcer til senere. Som betaling for, at vi ikke brugte sygehusenes kapacitet ordenligt nu. Mette har selv sagt (og DESVÆRRE var der ikke rigtig journalister der bed på denne) at ‘efter nedlukningen bliver velfærden en anden end den vi kender’…. okay. Så lige nu tager vi en regning UDEN åbenhed om hvad det er, vi skal betale på lang sigt.

  • Tak for dit fremragende indlæg! Jeg undrer mig i dén grad over, at folk er så skeptiske. Beslutningen, som blev fremlagt i går aftes, er jo ikke truffet af statsministeren alene – hun er bakket op af adskillelige forskere, læger og andet godtfolk, der jo faktisk (modsat os andre!) ved noget om de her sygdomme. At jeg skulle gøre mig til dommer overfor, om dette er den rigtige beslutningen, er, i mim optik, en smule provokerende – jeg er folkeskolelærer, jeg ved da intet om den her slags, men det gør andre, der har forsket og læst og uddannet sig inde for feltet.
    Min kæreste er læge på en intensivafdeling i Københavnsområdet, så han står med hænderne i bolledejen hver eneste dag, vi har en 2-årig datter, jeg er højgravid, og vi er slet ikke bange eller nervøse for at sende vores datter afsted.
    Hvis vi alle lyttede til statsministeren og eksperter, da de lukkede ned, så bør vi da også lytte nu. De ved bedre – i hvert fald bedre end mig – men måske det er gået min næse forbi, at stort set hele den danske befolkning pludselig er virologer og epidemiologer?

  • Dette indlæg er lige præcis årsagen til at jeg følger med hos dig. Der er indhold og substans, holdning og ærlighed. Synes nogengange der går dum dameblads”journalistik” i den hos mange influencere. Men ikke hos dig. I love it. Tak for dig❤️

  • Jeg bakker, som lærer i 4. klasse, også op om Mettes budskab. Jeg har en tiltro til at mine ledere laver en god plan, som gør det muligt for os at overholde forholdsreglerne. Jeg er dog nervøs. Jeg er bange for at bringe smitten med hjem til min mand og børn (som dog ikke er i risikogruppe, men jeg så dog helst at Covid-19 ikke kom indenfor hjemme hos os). Jeg bakker op, men vores børn (1 og 3 år) bliver hjemme fordi vi kan, så der er plads til de børn der SKAL afsted og så pædagogerne nemmere kan magte den opgave der står foran dem. Derudover er jeg bange på min mors vegne, og jeg er angst helt ind i hjertet for at miste hende.
    Og målet er flokimmunitet, og det skal regeringen altså stå ved. Det følte jeg de forsøgte at lægge lidt låg på.
    Jeg prøver dog at se positivt på det og glæder mig helt VILDT til at se “mine” 24 unger igen.

  • Jeg har fuld tillid til, at det er den rigtige beslutning der er truffet.
    Jeg har siden nedlukningen været på arbejde på et sygehus, vel at mærke uden afskærmning og kun mulighed for håndvask og afspritning. JA Jeg har været bekymret og JA jeg er fortsat bekymret, MEN jeg har fuld tillid til dem, der i denne tid skal træffe de nok sværeste beslutninger i deres liv – vel at mærke om andres liv. Som du skriver MM ingen af dem vil bevidst kaste nogen under bussen. Vil der ske justeringer undervejs? JA, formentlig. Vil de endnu en gang skuffe dele af det danske samfund? JA, uden tvivl.
    Frem med JA-hatten og den sunde fornuft og følge alle forholdsregler, så kommer vi også igennem den næste tid.

  • Har det helt roligt med det. Der er faktisk ikke noget der undrede mig over at det er vejen frem ( for at åbne landet ).
    Forskning viser at den første der bliver syg af virus i en familien altid er den der får det lettes. Forskning er ikke helt enighed om hvorfor det er sådan, men enig om at det er valid fakta.
    Jeg har haft to syge børn. Efter vi kom hjem fra rejse i start marts. De måtte have det samme eftersom vi bare havde været sammen men deres sygdoms forløb var meget forskelligt.
    Den ene havde tør hoste, voldsomt hovedpine, ondt i halsen og i 14 dage væltede feber mellem 37,6-39,8. Og ingen lugte og smagssans. Samt vanvittig højt infektionstal.
    Den anden og yngste havde opkast, diarré og konstant feber på de 38,6-39,1. I kortere tid.
    Lægerne mener de har haft samme virus, men den der havde det milde forløb( yngste barn) blev allerede syg på rejsen. Og altså den der fik det først. Andet barn rammes lidt senere og derfor bliver det ( jævnfør forskning ) en hårdere omgang.
    Så derfor giver det for mig ro i maven at de yngste sendes først. Bliver de ramt, bliver de ramt mildere ( og det har det jo så også vist hidtil med de Corona tilfælde der er opdaget).
    Og ja. Vi kan ikke åbne op for noget før vi har pasning af de ( der ikke kan passe sig selv ) på plads. En 9 klasse elev kan godt passe sig selv, så mor og far kan arbejde.
    Men jeg respektere at mange er nervøse, men husk at hospitalerne er gearet til at tage evt syge børn og familier ind.

  • Beslutningen om at åbne for de mindste er naturligvis taget udfra både et sundhedsfagligt og samfundsmæssigt synspunkt! Jeg er mest ærgelig over, at mine tvillinger i 9. klasse ikke får deres eksamen😉
    P.S. Du kan jo købe en skyllefarve til håret i Netto, den metode har jeg benyttet mig af i årevis, fungerer upåklageligt og er noget billigere😉

  • Godt skrevet MM! Jeg er helt på samme hold – Go team Mette! 🙌🏼
    Jeg har fuld tillid til, at det er det rette at gøre, jeg er sikker på, at pædagogerne nok skal finde ud af hvodan de bedst løser den opgave i de enkelte institutioner med de børn de har. Og hvis man lyttede efter hvad Kåre Mølbak sagde, så sagde han jo faktisk at deres scenarier bygger på at børn er børn og ikke nødvendigvis kan huske at holde afstand. Så ja de kommer måske til at være smittebærer, men det bliver jo ikke i en grad som vi ikke kan håndtere i det danske sundhedssystem. Så jeg har fuld tillid til at det hele nok skal gå. Og som du selv skriver så godt, så har jeg også svært ved at se, at regeringen skulle vende på en tallerken og smide børnene under bussen – til det har de kæmpet alt for hårdt.

  • Jeg er egentlig også enig i planen. I mit hoved giver det god mening at starte på denne måde, da børn ser ud til at blive mindst påvirket og de forældre de kommer hjem til også, som ofte, er i den yngre generation, som kan modstå sygdommen bedre. Det vil give ro i familierne til at effektiviteten og mulighederne for hjemmearbejde vil blive bedre (hvert fald hos os). Når det så er sagt, så er jeg nervøs for den nærhed, omsorg og tryghed som børn – Specielt i vuggestue og børnehave alderen – har brug for, som vil være anderledes og formentlig også sværere at give. Dette vil betyde meget for børnenes generelle udvikling og trivsel, og det er det jeg kan være nervøs for. Børn har brug for krammere og nærvær. Jeg arbejder som socialrådgiver i en børn og familie afdeling og jeg kan være bekymret for følgevirkningerne af at sende så små børn af sted under den slags restriktioner.

  • Jeg bliver nød til at kommentere. Du skriver, at vi har lukket ned for at beskytte primært de 80 plus årige, det er ikke helt rigtigt. Vi har lukket ned, også for at redde dem, men mest for at redde vores sundhedsvæsen, så det ikke kollapser. Ved et kollaps vil vi pludselig se, at folk (også børn og unge) dør af andre sygdomme. Det kan være en blindtarmsbetændelse eller ved et biluheld, fordi lægerne ikke har tid til at hjælpe eller der ikke er flere respiratorer.
    Jeg er sikker på, at der er mange eksperter indenover åbningen, så det er nok ikke fordi de bare lader vores børn være prøveklude. Vi må og skal tro på, at regeringen vælger den rigtige vej. Vi skal dog stadig huske, at det er op til kommunerne om de kan og vil efterleve regeringens forslag.
    Som alenemor til to, må jeg indrømme, at jeg glæder mig til at sende den ene afsted, så jeg måske kan begynde at arbejde mere koncentreret og på den måde hjælpe samfundet tilbage.

  • Jeg tror, vi kollektivt er lullet lidt ind i en tanke om at “udrydde” virussen. Men det har aldrig været realistisk. Det er simpelthen ikke muligt. Derfor er vi nødt til at kigge på realiteten, og det må man heldigvis sige, at der er blevet gjort. Når Statens Seruminstitut siger, at de har modelleret udviklingen i forskellige scenarier, er det en utroligt præcis måde at analysere situationen og vurdere, hvad der er mest fornuftigt. Men følelsesmæssigt er det jo svært at anerkende at kurven ikke hverken kan eller vil stilne af lige foreløbig. Verden er ændret om ikke andet indtil vi har en effektiv behandling eller vaccine og vi skal selvfølgelig stadig tage os alle de forholdsregler, vi kan, for at komme godt igennem det sammen.

  • Jeg må indrømme, at jeg som lærer og mor til en 4-årig er noget (læs: MEGET!) betænkelig ved det hele. Når de siger, at alt legetøj skal vaskes af to gange om dagen, at børnene skal lege med de samme hver dag, at de skal holde afstand, og at rammerne skal tilpasses, så føler jeg ærligt talt ikke, at de aner ret meget om, hvordan livet i en institution (og skole!) fungerer. I vores børnehave er der tre voksne til 24 børn – de løber i forvejen stærkt, og nu skal de så løbe endnu stærkere.
    Samtidig skal jeg selv på arbejde, hvor jeg skal ‘undervise så meget som muligt udenfor’ i min 4. klasse og samtidig sørge for hjemmeundervisning og vejledning af min 6.+7. klasse, der fortsat er hjemme. Det bliver ren opbevaring, og det er ikke i orden.
    Jeg har stor tillid til Mette & Co., men lige denne beslutning har jeg det godt nok ikke godt med.

    • Fuldstændig enig, Trine! Og så vil jeg også lige påpege ift indlægget, at det er lidt en fejlslutning at tænke, at stuerne bare kan blive gjort rent mens børnene er ude og lege 🙈 Jeg forstår godt beslutningen om at åbne langsomt op, men det gør mig vildt nervøs, når jeg tænker på, hvordan personalet på vores skoler og daginstitutioner i forvejen løber meget stærkt. Jeg er selv lærer og er bange for, at der (stadig) ikke er hænder nok til at løfte denne kæmpe opgave, som alle lærere og pædagoger står overfor i den kommende tid.

    • Jeg er pædagog, og jeg glæder mig ekstremt meget til at høre, hvordan de påtænker at dette skal udføres. Altså.. det er utopi at tro at vi kan få en flok 3-årige til at holde afstand. Vi er pt 25 børn på en stue.
      I forvejen er det ikke fordi vi har voldsomt mange kvadratmeter at gøre godt af… og jeg har altså ikke tænkt mig at trøste et barn med to meters afstand. Det kan jeg jo ikke?

  • Er selv pædagog i en daginstitution og jeg glæder mig til at se de søde børn og at de kan få lov til at se deres venner… Men jeg er da også mega nervøs for det er da skræmmende at bevæge sig ud i en hverdag som jeg ærlig talt ikke har nogen anelse om hvordan kommer til at se ud…. Og en kontrol freak som mig har ret svært ved ikke at vide hvad der skal ske

  • Dejligt indlæg – synes også, at retorikken er lidt for dramatisk. Det har jo aldrig været på tale, at vi kan undgå at blive syge, det handler om at sygehusvæsnet skal kunne følge med. Så derfor skal en masse af os (forhåbentlig) sunde og raske mennesker smittes. Og børn går jo netop altovervejende fri.
    Og hvad er også alternativet – vil man så sende sine børn afsted om et halvt år? Eller først om et års tid, når der måske er en vaccine? Corona forsvinder jo desværre ikke, fordi man holder børnene hjemme nogle uger endnu.
    Altså ved godt, at der er nok at bekymre sig om, og det gør jeg bestemt også selv, men kan ikke se andre mulige veje, hvis vi skal beskytte de svageste.

  • Tænker at det ikke er en beslutning Mette F har truffet helt alene. Der har været fagpersoner (læger) med i den beslutning. Jeg kan sagtens forstå, at man er bekymret, men det er jo et valg man selv taget, om ens unger skal afsted eller ej. Hvis man føler at det er for usikkert, kan man jo holde dem hjemme.

  • TAK for dig. Min søn er 2,5 år, og jeg har termin med lillesøster om 2 uger. Min mand er desuden læge, men har en mild kronisk lungetilstand, hvorfor han ikke må være i epidemi-fronten. Han arbejder dog stadig på sygehuset.
    Vores regering og eksperter har netop handlet ud fra, at vi ikke skal ofre vores ældre til den her virus, så hvorfor skulle de så ofre børnefamilierne nu. At åbne op for de små er det mest rationelle at gøre, og vi bakker fuldt op om der herhjemme.
    Min mand og jeg ville gerne være de første til at sende vores søn afsted, men med en kommende fødsel og en mand i risikogruppen er en virus i vores hjem simpelthen dårlig timing lige nu. Så vi venter nok et par uger 🤷🏻‍♀️
    Tak fordi, du ikke lader dig styre af irrationelle følelser, når du har så stor en platform. Din stemme er vigtig 👏🏼

  • Jeg er enig i, at det her ER en god ide at starte, men som pædagog mener jeg at det bliver, ikke bare almindelig svært, men helt vanvittigt hårdt at skulle tilbage til en hverdag. Ikke nok med at vi skal varetage de børn der kommer, som vi plejer med omsorg og tryghed, men forklare små børn at vi ikke må kramme? Derudover, så skal vi også agere rengøringspersonale flere gange om dagen og der, hvor jeg er ansat er der min. 20% der selv er eller har familie der er i risikogruppe og dermed ikke kan komme på arbejde! Så allerede fra start er vi i undertal som personale – og vi knokler i forvejen med de normeringer vi har til dagligt! (For vel og mærke en minimumsløn)
    Så det at du skriver “vi sagtens kan” gøre rent – WOW, måske du og alle andre der siger sådan, også regeringen skulle prøve at være i en børnehave/vuggestue i min. en uge inden du udtaler dig!

    • Jeg kan godt forstå hvad du skriver, og at det bliver en større opgave end vanligt og ikke bare “sagtens”…
      Jeg er selv sygeplejerske og lige pt. udlånt til en intensivafdeling for at hjælpe alt det jeg overhovedet kan i denne tid. Mine normale (behagelige) arbejdstider er smidt over bord, til fordel for weekendvagter, nattevagter, aftenvagter, inddraget påskeferie osv… Har selv 2 små børn (på 1 og 3 år) og er ikke berettiget til nødpasning, da min mand arbejder i det private og derved hjemme. Han skal så forsøge at arbejde 100%, samtidig med han tager sig af de 2 små i hverdagenene. For vores familie og mange andre er det fuldstændig altafgørende at institutionerne åbner op igen, for at vi kan få det til at fungere.
      Jeg er startet op i en stilling som ikke har eksisteret på papiret før og skal sætte mig ind i meget fra scratch. Det er learning by doing og i og med det hele er nyt, er vi pt. underbemandede. Men jeg gør hvad jeg kan! Kniber ballerne sammen og agerer så godt jeg kan i et sundhedssystem der også var presset inden alt det her gik løs. Så JA, I får nogle udfordringer. Men det er undtagelsestilstand det hér og jeg er sikker på I nok finder måder at løse de ekstra opgaver og anderledes arbejdsforhold efter bedste evne. Jeg har ihvertfald stor tiltro til jer.

      • Jeg ville ønske, at jeg kunne sende et stort påskeæg til mennesker som dig, Maria♥️. Som én, der for ikke så lang tid siden grundet brystkræft måtte lægge hele mit liv i sundhedsvæsenets hænder, så ved jeg, hvor meget I sygeplejersker gør, hvor hårdt I knokler, hvor meget I rent faktisk også giver af jer selv i de svære situationer og samtaler. Har også oplevet, at I bliver kede af det, når I efter en kemosession må tage lidt brat afsked, fordi I skal ind og tage telefoner. Eller når I ikke fået frokost og må bede en kollega holde øje med én, mens I lige sluger madpakken på 10 minutter. Jeg er nu raskmeldt, skal gå til kontroller et par gange om året og er lykkelig, men lever for altid med en lille frygt for tilbagefald, men det danske sundhedssystem og de ansatte giver mig ro i sindet.

    • Jeg er i samme situation som Maria, og jeg bliver bare nødt til at sige, at vi allesammen må tage den tørn det kræver, og så gøre det bedste vi kan – Der er ingen, der kræver mere.
      Der er ingen, er synes det er sjovt, men sådan er præmisserne nu her. Det er en helt andet situation for os allesammen.
      Samfundssind skal vi også udvise også når Danmark begynder at lukke op igen. Og samfundssind er ikke kun at sidde hjemme på sofaen, det er også at hjælpe der hvor der er behov, på de præmisser der er opstillet.

    • Der er intet ved denne situation, der er nemt. Vi er alle kastet ind i nye opgaver.
      Jeg selv er selvstændig med 11 ansatte i et fag, hvor vi er lukket ned. Jeg hænger i med næb og klør for at kunne passe på mine ansattes job også er her, når tingene er tilbage til normalen igen. Jeg kommer til personligt at tabe over 500.000 kr hver måned dette fortsætter. Og dette er vel at mærke efter jeg har indhentet kompensation fra statens redningspakker.
      Jeg har fuld tiltro til at de har styr på, hvad de laver, men det kræver at alle er villige til at være åbne og ikke stå med korslagte arme og nægte at ændre på deres arbejdsopgaver. De ekstra tiltag der kommer i institutionerne kræver ekstra hænder og de kan findes. Bl.a. fra folk, der normalt varetager opgaver, der ikke er nødvendige lige nu, men det kræver alle tager arbejdshandskerne på.

  • Det er ikke let, det her, men tak fordi du lader fornuft, overvejelse og rationalitet tale frem for den vrede, du selv beskriver, og som også for mig fremstår lige lovligt følelsesstyret og irrationel flere steder. I dag læste jeg hos en af dine kolleger, at hun var forarget over, at “børnesoldater” skulle sende forrest ud i “krigen”. Det synes jeg er en decideret usmagelig formulering, som intet har med virkeligheden at gøre.

  • Jeg er vild med alt hvad du skriver.. Vi må stole på hvad “de voksne” siger.. Super godt skrevet og kæmpe High five herfra hjemmekontoret ✋🏻 Ha en dejlig dag i denne skøre verden vi lever. Stay Safe..! 🙌🏻💕

  • Jeg er vild med ALT hvad du skriver.. Vi må stole på hvad “de voksne” siger.. Super godt skrevet og kæmpe High five herfra hjemmekontoret ✋🏻 Det er IKKE let, men hvem har også sagt at det skulle være det?! Ha en dejlig dag i denne skøre verden vi lever i… Stay Safe..! 🙌🏻💕

  • Tak for et godt indlæg. Jeg har nærmest skammet mig over at ville sende min knap 4-årig i børnehave, fordi alle de mødre jeg følger på Instagram, skal pointere at det er absolut forkert og uforskammet hvis man har muligheden for at holde dem hjemme. Ærger mig over, at Instagram er blevet sådan et medie hvor folk skal gøre sig til dommer overfor andres valg og ligeledes agere politibetjente. Synes efterhånden der er så dårlig stemning på det medie. Kan kun forestille mig hvordan det må være for jer der lever af det. I skal virkelig stå model til meget, det er så synd 😔

  • Selvfølgelig må vi gå ud fra at myndighederne mm. har sat sig så godt ind i det her som de nu kan når det er ukendt terræn. Men praktikken er sgu svær at se sig ud af med et barn i dagpleje – hvordan skal det lykkedes den eneste voksne at gøre ekstra rent og alt det andet? Jeg har ondt i maven over at sende min søn afsted og håber jeg kan fortsætte hjemmearbejde lidt endnu så jeg kan holde ham hjemme indtil der er mere rutine i det hele

    • Jeg er altså ret sikker på, at vi kan være helt trygge ved, at de kloge hoveder i landet godt ved, at børn er børn, og der derfor stadig vil være en vis smitte, fordi afstandtagen og konstant rengøring er en umulighed – men det er jo hele præmissen: en vis del af os SKAL smittes. Og det skal gerne være de mindre børn, som sjældent reagerer ret meget på det – og os de relativt unge, stærke forældre (selvfølgelig er der undtagelser, men de skal jo netop også forsat blive hjemme)
      Hvis man ikke er med på den præmis, så ja, så er løsningen vel at holde sit barn hjemme og isolere sig, til der er en vaccine.

  • Jeg stoler på at regeringen har lagt den rigtige plan. Det giver klart mening rent samfundsmæssigt for mig. Derudover er jeg i den kategori der faktisk har frygtet at kurven blev for flad og dermed vil “pinen” blive trukket alt for længe, eller pludseligt vil kurven stige eksponentielt fordi vi ikke får dannet antistoffer som samfund.
    Dejligt skriv MM!

  • Jeg er meget betænkelig og bekymret og ved ærlig talt endnu ikke hvad vi gør i næste uge. Min søn på 7 har astmatisk bronkitis og hver lille snue sætter sig på luftvejene. Holder vi ham hjemme? Indtil hvornår? Hvad med storesøster? Er risikoen mindre hvis han kun er afsted nogle dage, kun i skole, ikke SFO? Jeg har mange spørgsmål og synes det er svært at få svar, og både i første og sidste ende er det jo vores ansvar som forældre.

  • Jeg var faktisk bange for at læse dit indlæg, fordi jeg altid har kunne lide dig. Jeg frygtede et indlæg, hvor du skrev at det var helt forkert, at børnene skal afsted.
    Men til min store glæde, læste jeg dit indlæg. Jeg er så enig! Børn bliver heldigvis ikke ramt på samme måde og i samme omfang som voksne. Derudover er det her forfærdeligt uanset hvordan vi vender og drejer det, men lad os stole på videnskabeligt evidens! Lad os stole på alle de klog mennesker, som vi i Danmark er beriget med!
    Jeg bliver lidt vred, når jeg ser underskrifts indsamlinger for at stoppe genåbningen, ikke fordi jeg ikke forstå frygten eller bekymringerne, men fordi uanset hvordan Danmark skulle åbne op, ville det være forkert! Lad os se på fakta, lad os stole på de mennesker, der i øjeblikket ikke laver andet, end at prøve at få Danmark igennem dette bedst muligt!
    Tak for dig, og for endnu engang at bevise at du er en sej kvinde😊

  • Jeg ærgrer mig lidt over at børnene nu pludselig er blevet fokus punkt i dette corona kaos. Jeg forstår at man som forældre er lunkne ved at sende poderne ud i virkeligheden igen. Der vil helt sikkert opstå smitte og sygdom. Men i alt dette, glemmer man så ikke de mange, mange mennesker der fortsat tager på arbejde hver dag? Dette tæller langt fra kun sundheds personale. Mange private virksomheder har ikke kunnet sende medarbejdere på hjemme arbejde. Det vil altså sige at mange familier i forvejen har været eksponeret for smittefaren. Det vigtigste er jo egentlig bare at vi fortsat sørger for at være sammen med så få som muligt og ikke besøger de svage! Så skal det nok gå med en enkelt krammer i børnehaven.

  • Tak for det første indlæg, der ikke har givet mig ondt i maven og outshamede mig, fordi jeg synes det er en god ide (og et tilsvarende kommentarfelt!)
    Jeg synes, at det er en vanvittig situation, men vi kan jo ikke isolere os selv i flere måneder eller år, så jeg synes det er det bedste af alle onder – også selvom tanken om at min dreng skulle blive syg gør mig fysisk dårlig.
    Så tak 🙏🏻

  • Jeg er selv pædagog i en vuggestue, jeg glæder mig til at komme tilbage, og jeg har normsæt også helt tiltro til at regeringen træffer de rigtige beslutninger, men jeg har meget svært ved at se, hvordan vi skal kunne sammensætte en hverdag, hvor vi passer på børnene og os selv, sammentiedig med at vi skal yde omsorg og trykhed for de små børn. Jeg kan slet ikke se for mig, at jeg skulle være sammen med “mine” børn, uden at kramme og tomme med dem, og hvad med dem der ikke kan gå? Dem bliver jeg nød til at bære på, og de kan hurtigt lige få sat en savl indsmurt hånd op i ansigtet på mig.
    For slet ikke at snakke om rengøring. Jeg har været på min nuværende arbejdsplads i et år, og i den tid har jeg haft tid til at gøre legetøj rent EN gang (og det var den fredag vi lukket ned), og tro mig, det har været på min to do liste mange gange, men med den normering vi har, og en langtid sygemeldt kollega, som der ikke er vikar dækning for, så er der simpelhent ikke tid, og nu skal jeg så til at gøre det to gange om dagen, hvordan??? Ja vi skal være ude på legepladsen så meget som muligt, men det løser altså ikke problemet med at vi ikke har tid og hænder nok, der er behov for mindst lige så mange voksne på vores legeplads som inden for.
    Og så er der som om alle også glemmer, at vi får en flok børn tilbage, som har været væk fra deres institutioner i langtid, hvilket under normale omstændigheder er svært.
    Jeg gælder mig til at komme tilbage, men jeg er også rigtig bange, og ligeså meget som jeg gerne vil tro på, at dette er den rigtige løsning, så har jeg en stemme inde i mig der skriger at det har er forkert og for tidligt. Jeg kan kun håbe at min ledelse kommer med en rigtig god plan, som kan gøre mig, bare lidt mere tryk ved at skulle møde op på arbejde om en uge.

  • Hej Mette Marie
    Da min kone fortalte mig, at du havde valgt at stole blindt på Mette, og hun syntes at bifalde det, måtte jeg skrive.
    Det er meget farligt at stole blindt på en leder, uden at hun har forklaret sine mål, sin strategi og hvilke facts der ligger til grund. Mettes taktik er moderlig kommunikation : “gør som jeg siger og I får en kage” Der er mange eksempler på, at befolkningen har stolet blindt på en fører med katastrofale konsekvenser . Tyskerne valgte Hitler helt demokratisk til Kansler, fordi de var i en dyb krise, og der endelig var een, der lovede at redde dem, og give dem deres stolthed tilbage. Det er muligt , at din forretning ikke skades af lockdown , men tro mig, der er hundrede tusinde der går konkurs og aldrig kommer på fode igen. Prøv at lave en Zoom med din chauffør , din favorit restaurent , dit rejse bureau og direktøren for dit favorithotel. Så ser du den rigtige verden, der ligger i ruiner udenfor dit vindue. De kan ikke bare stole blindt på, Mette, for når hun er færdig, er de gået konkurs.
    Bh
    Kim

  • Så dejligt med et indlæg der er reflekteret og ikke drevet af panik-artige tanker. Jeg er overhovedet ikke bekymret for at sende mine børn i vuggestue, børnehave og skole igen. Verden skal i gang igen lige så stille, vi kan ikke sidde herhjenme i 1 år indtil de måske har en vaccine. Og nej, børn bliver ikke alvorligt syge af Corona. Meget mindre end af feks almindelig influenza. Thats a fact. Langt de fleste af os vil blive smittet med Corona på et eller andet tidspunkt. Vi kan lige så godt være os til tanken. Det skal sgu nok gå. Jeg stoler også på Mette. Og min egen sunde fornuft😊

  • Min far har altid sagt: “Så længe vi trækker vejret, er der en chance for at vi dør.” Og det er jeg nok præget meget af og tager hele situationen ret rolig.
    Dermed ikke sagt at jeg vil begynde at trykke på stopknappen i bussen med tungen, men jeg hverken vil eller kan isolere min familie til det her er ovre.
    Vi gør hvad vi selv kan og tager en dag af gangen.

  • Jeg savner svar på, hvad alle vi i very High risk skal gøre nu. Hvor længe er lang tid Mette F? Og viser vi størst samfundssind ved at fortsætte varetægtsfængslingen i total isolation, eller ved med livet som indsats at få scoret os noget Corona, mens der er respiratorer nok, og sådan at vi – hvis vi overlever – kan blive immune (for en stund) og passe det arbejde, som gør vi kan klare os selv økonomisk. Jeg ved det ikke, men jeg ved, det nu bliver med større risiko at gå ud, og at tests er afgørende, og jeg synes, vi tester alt alt alt for lidt. At sende børnene og forældre forrest er fint med mig, det er så de bombemænd og spejdere, myndighederne har valgt i det her Stratego, men mange af dem har jo livstruende eller kronisk syge forældre og søskende, ca 1 million siger tallene? Hvad med dem? Skal de i skole? Og have på skuldrene at de fik smittet lillebror eller lillesøster? Av… Mette passer mest på Danmark, det skal hun.

  • Tak MM, for at sætte ord på lige præcis, hvordan jeg har det omkring det hele! 😍😀. Har selv børn på 5 og 3 år, hvor den ene også starter i forårssfo på onsdag og glæder sig helt vildt, det kan vi også unde hende og stoler på Mette F gør det rigtige for DK! Er virkelig taknemlig for vi har bloggere som dig, som kan hjælpe med at sætte ord på på skrift! ☺️

  • Jeg tror også det er vigtigt at have med at det ikke er en beslutning der er trukket op af en hat, men at den bygger pp undersøgelser, tal, statistikker, udregninger osv. Vi ser jo også at Norge planlægger det samme, se de har nok fået lignende resultater. Det blev også nævnt at der i udregninger er taget den faktor med at børn af børn og altså ikke holder afstand og vasker hænder i samme grad 😊

  • Jeg synes det er en god ide at åbne op for de mindste først. Men der hvor kæden hopper af for mig og som gør at jeg mister tilliden, er at da melder forholdende ud. Både de ældre og svage skal på arbejde og i skole og ligeledes skal dem som bor med covid19 patienter i skole og på arbejde. Samtidig siger man også at man ikke skal isolere sig i sit eget hjem hvis man har covid19, da det vil være umuligt ikke at smitte resten af familien man bor med. Jeg synes bare det er lidt modsigende. Hvordan skal vi så passe på de ældre og svage.

  • Jeg er fuldstændig enig i at man må stole på dem, men lige i mit tilfælde med en lille nyfødt herhjemme, hvor man VED, at spædbørn er ekstra udsatte med et ikke “færdigt” immunforsvar plus det, at forskellige undersøgelser fra andre lande peger på, at spædbørn bliver ramt hårdere end børn over 1 år, så må jeg sige, at jeg ikke har lyst til at sende storebroren på 3,5 i børnehave og ej heller manden på en arbejdsplads fyldt med psykisk handicappede børn, der ikke forstår at agere i dette med hygiejne.

  • Jeg ELSKER følge dig..
    Her beholder jeg mine 2 hjemme. Før skole/sfo og 5kl. Jeg ville SÅ gerne sende afsted. Meeen, desværre er jeg kronisk alvorlig lungesyg og det ville være med livet som indsats. Jeg har været ved at tage billetten flere gange af små lungebetændelser.. Min lungelæge ringede igår kl 07:30 (Jep han vækkede mig). “Mette du må under INGEN omstændigheder sende dine børn afsted” . .. Min 11årige datter kom os grædende ind sent om aftenen (efter pressemødet). Selvom hun savnede skolen og venner og for i øvrigt syntes jeg er verdens værste lærer 😉 så ville hun ikke afsted. Hun ville ikke miste mig…
    . Så ja, her beholder jeg hjemme, øv ..
    For ærligt syntes jeg det er møg svært at undervise en 5kl elev og samtidig håndtere en 5årige dreng med krudt i rumpetten. Hæhæ
    For havde jeg ikke været syg, var jeg ikke bange for corona. Er ikke bange på mine børns vegne.

  • Som en med mange kolleger med små børn på har jeg også tænkt mit, for selv flere år efter kemoterapi kan ens immunforsvar være lidt nede. På fælleskontoret har vi haft en del influenzature. Jeg har dog tillid til Mette og co., har desuden læst alle tilgængelige data, f. eks. fra Island, der er det land i verden, der har testet mest, og børn er tilsyneladende ikke så modtagelige overfor smitten. Alligevel vil jeg, hvis vi genåbner kontoret den 10. maj, nok ikke kramme kollegerne, og jeg vil være mere opmærksom på dem, der har børn (de kolleger har generelt også meget højere sygefravær, og fællesnævneren er børn).

  • Så fint et indlæg. Havde jeg stået i jeres situation, havde jeg også sendt mine børn afsted.
    Vores er dog anderledes, idet vi har en 1,5 årig datter og jeg er gravid. Pga. min graviditet vælger vi at holde hende hjemme nogle uger endnu og ser situationen an. Tænker også, det er bedst for hendes vuggestue at starte op med færre antal børn end normalt, og da jeg alligevel er hjemsendt med løn, har jeg ikke et arbejde, jeg svigter.

  • Du skriver i din blog”at vi får bombet den danske samfundsøkonomi tilbage til stenalderen for primært at redde  ældre over 80″.
    Jeg, der bevæger mig op mod de 80 år, er da ked af at have forvoldt en sådan skade, og jeg spekulerer lidt på, hvordan du er kommet frem til, at det netop er de 80 årige, der skal stå for skud. Hvad med de 70 årige, de 60 årige, ja sågar mange af de 50 årige? For en opgørelse viser, at 30 % af dem der bliver indlagt med coronavirus er rimelige raske mennesker under 60 år. Og så har vi alle dem, der har haft astma som børn eller stadigvæk lider af astma., folk med nedsat immunforsvar, folk med kræft, diabetes lunge – -eller hjertesygdomme.
    Hvis vi for ikke at “bombe samfundsøkonomien tilbage til stenalderen” havde holdt alt åbent og valgt ikke at gøre noget som helst, ja, så var hele vores sundhedssystem kollapset og det havde flydt med lig i gaderne. Måske ville mange af de lig have være over 80 år, men det ville alligevel have set lidt sjusket ud.
    V. h. Mette Vasbo

    • Hej Mette.
      Jeg er ked af, at du føler dig ramt, men graferne viser jo altså med al tydelighed, ag folk over 80 er dem, corona går hårdest ud over. Jeg skriver ikke noget om, at det er en dårlig ide at passe på jer over 80. Jeg skriver, at det har man valgt at gøre for fulde gardiner – og det bruger jeg som argument for, at man derved er interesseret i at passe på folk.
      Samfundsøkonomien ér bombet i stykker. Og folk over 80 ér dem, der rammes hårdest. Det siger jeg ikke for at fornærme, sådan er det jo bare.
      Venligst, Mette Marie.

  • Sveriges skoler har været åbne hele tiden og uden dødsfald blandt børn og med kun et barn på intensiv (som nu er udskrevet). Der er behov for en “Jeg tør“ kampagne, så de utrygge kan blive trygge.

  • Om vi sender vores børn afsted i dag eller om en måned gør jo ingen forskel.
    Vi skal alle ud i virkeligheden igen og smittefaren vil være her LÆNGE… desværre :-/

  • Børnene og vi forældre bliver i den grad kastet under bussen. Det er jo netop af den grund at forældrene skal tilbage på arbejdsmarkedet at det er derfor børnene skal ud og passes igen, og det skal børnene betale prisen for. De skal ud i en hverdag der er meget ulig den normale. En utryg hverdag hvor de skal forholde sig til smittefare og diverse regler for social omgang. Skal mit barn kastes ud i det foreløbig, så absolut ikke. Heldigt for os så er det en mulighed.

  • Jeg ville sende min datter på 2 år afsted uden at tøve, hvis det ikke var fordi jeg lige har opdaget, at jeg er gravid i uge 7. Det gør mig lidt mere forbeholden og samtidig er det svært at snakke om hvorfor jeg har det sådan, da vi ikke vil betale det endnu…😅 Men jeg kan jo ikke holde hende hjemme i 9 måneder heller.
    Ellers stoler jeg egentlig på at det er den rigtige måde at gøre det på.

  • Hej MM!
    Jeg er slet ikke bekymret for børnene. Men jeg er mega bekymret for de sårbare voksne, der skal passe på dem. Hvornår bliver der tænkt på dem i den her debat?
    De voksne, der de sidste mange uger har fået påbud om at holde sig indendøre, bliver nu sat direkte i frontlinjen. Deres eneste håb er, at lægen og kommunen i samarbejde vælger at beskytte dem.
    Men hvordan skal kommunerne kunne løfte den her opgave uden de kronisk syge og ældre pædagoger og -medhjælpere, når der ikke bliver sat flere midler af til hverken rengøring eller vikarer?
    Det kan jo ikke gå op, og der er kun én, der betaler regningen: De udsatte medarbejdere.
    Jeg håber, forældrene vil skænke dem en tanke, når de i de kommende uger igen kan aflevere deres børn og få lidt arbejdsro.
    Kh en meget bekymret datter af to udsatte pædagogmedhjælpere.

    • Hej Mette.
      Indtil nu har folk, der arbejder i supermarkeder og på hospitaler jo været sårbare og udsatte. Og de har bare taget det i stiv arm. Nu er det vores tur – forældrene til børnene, der skal i skole og institution, og som derfor kan tage smitten med hjem, og pædagogerne og lærerne, der skal være i selskab med dem. Det bliver os alle sammen, lidt efter lidt. Og der bliver ikke gjort noget, der er uforsvarligt. Det tror jeg på, og jeg er klar til at gøre det, der kræves.
      🙂
      KH, MM.

      • For mig, der er sund og rask, 7-9-13, ville jeg selvfølgelig altid være udsat som alle de andre friske medarbejdere, men jeg har ikke en kronisk sygdom oveni hatten, som ALLE læger og Sundsstyrelsen direkte har advaret mod at bevæge sig ud.
        Og at de nu, fra den ene dag til den anden tvinges ud i frontlinjen – dét kan jeg ikke se andet end økonomiske belæg for.
        Jeg ville ønske, jeg kunne tage mine forældres plads, så vi stadig har hinanden efter det her.
        For mig er den beslutning helt uforsvarlig, men jeg håber på det bedste.
        / Mette.

    • Men de sårbare medarbejder skal jo i samarbejde med deres leder finder en løsning, de bliver jo ikke bare sat i “frontlinjen” hvis de er i øget risiko.

  • Jeg har tillid! Jeg stoler på regeringen og eksperterne. De havde for pokker ikke taget beslutningen hvis ikke det var forsvarligt.

  • Så godt og fornuftigt indlæg. Vi skal passe på med at gøre os klogere end eksperterne. Kan sagtens forstå forældrene der er nervøse (har selv 2 børn), men stoler også fuldt på at myndighederne ved hvad de gør. Selvfølgelig er der ingen der bruger børn som “forsøgskaniner”, det ville jo være selvmål af dimensioner. Vi skal stå sammen om dette , som vi hele tiden gar gjort, vi har styr på det i Danmark og alt bliver godt igen 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *