Når hævnen rent faktisk ér sød …

Jeg har aldrig gjort mig specielt meget i hævn. Jeg kan blive gal i skralden som ingen anden, især når jeg føler, at nogen tager mine ord ud af kontekst, skyder mig ting i skoene og/eller behandler mig uretfærdigt. Men jeg er en hat til at bære nag, og det lyserøde spejlglas, der er installeret i mit bakspejl gør, at jeg har svært ved at få ført nogen egentlig hævnaktion ud i livet, mens det stadig er relevant. Jeg vil…

Endelig kom 2021! Eller hvad..?

Det er noget pudsigt noget sådan at bide hul på et år, som vi er mange, der har glædet os til at komme i lag med. 2020 kommer til at gå over i historien på en måde, som de færreste af os nok lige havde luret, da vi for et år siden hoppede ned fra sofaen med truthorn i mundvigen. Og det er mest for det træls. Omend årets første dage af mange på instagram har været brugt til at…

Om at blive mor uden at have én

Livet er langt, og der sker så meget, vi ikke kan kontrollere. Nogle gange, når der hænder noget voldsomt og uønsket, får vi en lyst til at kontrollere nogle andre ting. “Det kunne jeg ikke styre, men jeg kan så i det mindste styre det her”. Jeg gendelte i sidste uge et indlæg, jeg skrev for et år siden omhandlende nogle samtaler, jeg havde haft med Berta om hendes mormor. Indlægget kan læses her, hvis man har lyst. Det er…

Lidt om søvn og tabuer

Det er sjovt med tabuer. Det er dem, der skiller os ad, og det er også dem, der bringer os tættere på hinanden. Når vi tør tale om dem, that is. Sådan har jeg det lidt i dag, efter at jeg i går delte her på bloggen og på Instagram, at jeg er dårligere til at sove, end en hest er til retstavning. Jeg er da ikke stolt, når jeg fortæller, at jeg har brugt morgenen på at forpeste luften…

Nogle gange skal man måske bare holde sin kæft …

Jeg har endnu til gode at have en tanke, jeg ikke har delt med Jon. Så længe, vi har været sammen, i hvert fald. Det var vist sig som noget rigtigt godt, for det betyder, at vi i løbet af de sidste snart 10 år har talt om alt og derfor nu kan tale om alt. Nu har vi jo endnu ikke oplevet alt, så det er selvfølgelig en noget overmodig udtalelse at komme med, men jeg vil sige så…

Kærlig opsang til (single-)kvinder, der er for meget

For nogle uger siden sad jeg til en fødselsdagsfest hos en veninde i det, man vel ret beset godt kan kalde den voksne målgruppe. Vi var alle lutter kvinder, det var en sjældent lun sommeraften, og vi sad udenfor og kiggede op i himlen og så stjernerne tage over for solen, mens vi drak vin og sjusser og snakkede om børn og mænd, drømme og hobbyer, som man jo gør. Efter midnat faldt jeg i snak med en kvinde, som…

Jeg har fået pusten igen

Efteråret var en hård nyser for mig. I løbet af to uger fik min far konstateret kræft, og Jon, ungerne og jeg blev indlagt med kulilteforgiftning. Det sidste var heldigvis en kort forskrækkelse, og vi blev udskrevet efter ni timer med blodprøver, tests og iltmasker, omend den psykiske del af at komme ovenpå tog lidt længere tid for mig. Men længe leve det danske sundhedssystem. Det siger jeg særligt, fordi de har været så gode til at tage sig af…

Lidt om at ryste sine sofapuder

Jeg kan godt lide at se godt ud. Nogle dage. Andre dage er der andre ting, der betyder mere for mit velbefindende. At slippe for at gå i bad og lægge makeup, for eksempel. Eller at gå i haven som det første, når jeg vågner, og så ikke komme ind igen, før jeg skal i seng. At jeg sidestiller det at se godt ud med at gå i bad, betyder ikke, at jeg føler mig grim, når jeg ikke har…

Jeg, en lemming!

Vi har her i familien hele tiden efterlevet regeringens retningslinjer til befolkningen. Og det er jo ikke noget at prale af, det har vi jo alle sammen gjort, for det skal man jo. I starten spekulerede jeg nogle sene aftentimer på, om den vej, Mette og Søren havde valgt, nu var den allersmarteste. At lukke et helt samfund ned så resolut med gigantiske økonomiske konsekvenser for stort set alle i årevis fremover. Men hvad ville alternativet på den anden side…

Hvis du siger det, Mette!

Det er nu lidt over tre uger siden, at vi kom hjem fra Los Angeles. To dage før, vi købte nye billetter, fordi vi ikke turde blive bare tre dage længere, anede vi alligevel ikke, at det var den her vej, vi var på vej nedad. At Danmark ville blive lukket ned, at vi ville låse døren til grænserne, at vi ville stirre ind i en fremtid med ikke bare dødsfald, men også så høj grad af usikkerhed og for…

Efterlysning: Hvem vil lave en IG-live med mig i aften kl. 20.30?

Jeg blev så glad for Mette Frederiksens tale til nationen i går! Kæft, hvor er hun menneskelig, dygtig og statslig, den dame. Ja, hun har nok ikke skrevet talen alene, men hun står bag den, står på mål for den og leverer den med nordjysk klang. Hun husker at nævne dem, det her går allermest ud over, nemlig de svage og de ensomme, og så nævnte hun endda vigtigheden af kulturen og kunsten. Noget ikke engang kulturministeren har formået. Mette…

Looorte paaarforhooold

Overskriften er et citat fra Magtens Koridorers sang om kærestelivet og ludbehandlede træpersienner, for den har kørt rundt i mit hoved, siden jeg startede med at skrive det her indlæg. 🙂 Siden lockdown’en startede for en god uge siden, har jeg modtaget fire beskeder fra folk, der følger med enten her på bloggen eller på min Instagram, som beder om kontaktoplysningerne på den parterapeut, Jon og jeg har brugt. Og det er ellers et halvt års tid siden, nogen sidst…

Corona-tanker fra Køge

I dag er det en uge siden, at vi rejste fra Los Angeles mod Køge, og hvor er jeg glad for, at vi gjorde det. Vi har siden erfaret, at vores oprindelige fly, som skulle fragte os samme vej i mandags, faktisk fløj. Eller, man sørgede i hvert fald for, at passagererne kom hjem, blot med en genvej over Chicago. Så vi kunne have sparet 26.000 kr. Men det var ikke til at vide, for den besked kom først ud…

Lidt om, hvordan vi taler med Krapylerne om coronavirus

Jeg har set en del fine initiativer de seneste dage til, hvordan man lindrer børns bekymring, når det kommer til coronavirus. Nogle viser dem Bamselægens forklaring på Instagram, andre opfordrer børn til at tegne regnbuer med påskriften “Det bliver godt igen!” og klistre i vinduet som en reminder til både dem og andre børn. Det er sådan nogle søde og hyggelige initiativer, I love it! Men vi kommer altså ikke til at bruge nogle af dem, må jeg indrømme. Vores…

Med krydsede fingre fra Los Angeles til Køge

Det har været et par stressfulde dage, de sidste vi har haft her i Los Angeles. Bevares, indtil videre er vi jo i en virkelig favorabel situation: Vi er sammen, vi er raske, vi har penge til at kunne betale for nye billetter, og vi er (forhåbentlig!) på vej hjem til et godt sundhedssystem med nogle myndigheder, der tager ansvar i en grum situation. I USA er det jo ganske anderledes. Præsidenten er det, man vist på lokalsprog ville kalde…

Corona-tanker fra Trumps Forenede Stater

Vi runder snart to måneder her i vores lille, mørke hus i det solrige Californien. Vi har nydt, levet, spenderes, hygget og taget hvert et sekund ind – ikke kun mig, men hele familien, tør jeg godt sige. Og nu er vi klar til at tage hjem. Og lysten til netop det er steget de seneste par dage. Tænk engang, jeg længes efter det land i Europa, hvor coronavirussen spreder sig allerhurtigst. Jeg er stolt af at bo i et…

#stopikketiden (Nej, der står ikke ‘pikke’) :-)

Krapylerne har haft fødselsdag, den er kommet og gået, nu er det atter mørkt i West Hollywood, de ligger i deres senge, Jon og jeg er smadrede og skal til at se A Time To Kill. Det har været en dejlig fødselsdag, selvom den ikke helt forløb efter planen. Det sted, vi troede, vi kunne komme ind til poolen til en pris af 10 dollars per snude, ville have os til at betale 25, og det gjorde, at vi lige…

Godt nytår – og et par 1. januar-tanker

Da jeg her til eftermiddag lå i sofaen med bordet fyldt med minipizzaer, snacks og andre rester fra gårsdagens børnebord, med Hugos ben henover mig, mine tæer i Jons skød, Jons hænder på mine og Hugos fødder, Bertas hoved på mit lår og naboens dreng ved siden af Berta – alle samlet foran Harry Potter og De vises Sten med dansk tale – kom jeg til at tænke tilbage på d. 1. januar for 10 – 12 år siden, hvor…

Jon blogger: Hvordan er det at være gift med en blogger?

Jon har efterhånden færdiggjort de projekter, han har haft i kalenderen, siden han afsluttede sin spilleperiode på Odense Teater, og derfor har han lidt ekstra tid herhjemme. Den bruger han på at skrue kuliltealarmer op, spille lidt FIFA, holde dags-dates med sin hustru og skrive indlæg til bloggen. Engang for en million år siden spurgte jeg på Instagram, hvad I, der læser med, gerne ville have, at Jon skulle skrive indlæg om, og det er der kommet de her indlæg…

MMs 6 tips til personlig krisehåndtering

Indeholder reklame for NIVEA Q10 Plus C. Sidste uge var lidt af en hård nyser. Jeg var nede at bide i græsset på en måde, jeg ikke har prøvet før. Delvist fysisk, fordi jeg skulle komme mig over at have fået én på sinkadusen af mit badekar og havde nogle fysiske symptomer på den kulilteforgiftning, vi var igennem, og primært psykisk, fordi jeg blev så skide-hamrende forskrækket. Men det er ikke første gang, at jeg får én på hovedet (mestendels…

Ting tager tid nogle gange

Endnu en glæde ved at være i slutningen af 30’erne og derved have levet længere, end dengang min røv var stram og mine babser symmetriske er, at jeg efterhånden ved, hvad ting kræver. Af mig. Jeg fik et regulært chok i mandags. At finde ud af, at jeg og min familie havde været i livsfare i vores eget hjem – helt usynligt – satte sig i mig. Og oven i det skal faktisk lægges, at et menneske, jeg og min…

#life

Jeg må hellere lige understrege, at det følgende er en metafor for de ting, der er hændt de seneste uger og dage. ❤️ Det føles som om, at jeg bare skulle passere gaden i udkanten af en lille by en rolig søndag eftermiddag. Jeg så mig godt for, gik i mine egne tanker og lyttede til fuglekvidderen og Krapylernes leg et sted i baggrunden, og da jeg befandt mig midt på vejen, skete der det, at der pludselig dukkede to…

Lidt om at være mor og datter på skift

Snakke om døden kan være svært med små børn, synes jeg. Måske for mig særligt, fordi jeg selv har nogle udfordringer med at acceptere det faktum, at vi alle sammen skal herfra på et tidspunkt. I hvert fald er jeg nervøs for, at det sker for tidligt for mig eget vedkommende. Man skal nok ikke have læst specielt meget Freud for at kunne regne ud, at en del af forklaringen måske skal hittes i, at jeg selv mistede min egen…

"Og du er blogger …?"

Det er lidt sjovt med de fordomme, der følger med at være blogger nogle gange. Ikke i forhold til jer, der følger med her, og som ved, hvad det går ud på, kan man sige. Nej, jeg taler om de der gange, hvor man er gæst i et blandet selskab hos en ven, veninde, nabo eller kusine, og havner ved siden af et menneske, som ved, man er blogger, men ikke helt ved, hvad det vil sige. Vedkommende er givetvis…

Lidt om jalousi og en måde at være kærester på

Jeg har aldrig set mig selv som et voldsomt jaloux menneske, men samtidig har jeg heller aldrig været interesseret i at deles om opmærksomheden, når jeg har været i et fast forhold med nogen. Jeg har også prøvet at være i knap så faste forhold, og det har ikke været et problem, så længe man stadig har haft ærligheden. Måske er ærligheden faktisk i sidste ende det allervigtigste. Man kan ikke bebrejde et andet menneske noget, hvis man ikke er…

Det får jeg ud af at gå i parterapi

Jon og jeg går jo i parterapi. Det er på ingen måder noget intensivt forløb, og det er måske heller ikke sådan voldsomt nødvendigt, men vi synes bare, det er fedt. Jeg tror bedst, jeg kan sammenligne det med et vennepar, jeg har, som spiller badminton sammen. Det er egentlig heller ikke nødvendigt for dem med den motion, men de nyder at gøre det sammen og har det sjovt med det. Sådan har Jon og jeg det med parterapi. Det…

Hvordan forenes én begravelse og to krapyler …

Mine Krapyler var så heldige at være født med en oldemor. Jeg har aldrig selv været særligt rig på bedsteforældre, så det har for mig at se altid været et stort privilegium. Oldemor Birte var Jons mormor, som var 90 år, da jeg kom ind i familien. Faktisk nåede jeg også at møde Jons farmor, Gerda, som fyldte 93, før hun tog herfra. Det var min idé, at Berta skulle hedde Berta, og det, der tippede vægtskålen, så Jon kom…

Jeg er nok en skrap mor.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, det kan være hårdt at være mor. Jeg bryder mig ikke om at sige, at det er hårdt at have børn, for de fylder, kræver og larmer ret meget i stil med det, jeg havde forestillet mig, og jeg er så pissevild med dem. Jeg havde nok bare ikke forestillet mig, hvordan jeg ville tackle alt det, det vil sige at være mor. Jeg troede lidt, at jeg ville få en åbenbaring…

Jeg er en kliché!

Jo længere, man lever, og jo mere grundigt, man gør det, des tydeligere går to ting i min erfaring op for én: 1) Vi er alle sammen enormt ens. 2) Vi er alle sammen vanvittigt forskellige. Jep, det er selvmodsigende, og sådan er det sgu med meget her i livet. Tit, når man har besluttet sig for at gå én vej og derved i samme åndedræt at ekskludere en anden, kan man mærke et sug efter det, man har valgt…

Her er de billeder, jeg ikke måtte vise på Instagram!

Rom blev ikke bygget på én dag, og jeg elsker den måde, verden bevæger sig på i øjeblikket. Det skal nok blive godt! Jeg kan huske engang for omkring 10 år siden, hvor jeg i anledning af ‘Kvindernes Kampdag’ tænkte “Er det egentlig stadig relevant med sådan én her i Danmark?” Jeg har aldrig følt mig underkuet eller mindre værd, fordi jeg var kvinde, og det er jo heldigt og fedt for mig, kan man sige. Det privilegium er det…