Lidt om kærlighed, singleliv og timing

Billedet er fra 2011. Sgu. Vi havde mødt hinanden to måneder tidligere, og det her billede fik Jon trykt på en kop, han gav mig i morgengave dagen efter vores bryllup. Vi har nok aldrig været så meget fra Nordsjælland, som vi ser ud på dette billede, og så slanke bliver vi sgu nok heller aldrig igen. Alt har jo sin tid. 😉 At jeg blev forelsket i Jon, er intet under, synes jeg. At han så simultant med det også…

Er det kun mændene, der skal gøre et godt indtryk på første date? Og har kvinder opfundet udtrykket 'narrefisse'?

Jeg er en én af de debaterende madammer i Christianes nyeste forretningseventyr, ChriChriTV. Jeg så forleden det første afsnit, jeg medvirker i, som hedder ‘Damerne om det runde bord’, og her diskuterer vi emnet ‘dating anno år 2017’. Jeg er i selskab med damerne Sarah Bro, Mascha Vang, Maria Erwolter og så selvfølgelig Christiane selv,  og da Christiane, for at starte diskussionen spørger, hvad der er et absolut no-go på en første date, er det øvrige af selskabet rørende og…

Hvorfor man ikke skal google alt …

Så blev Hugo rask igen! Som han heldigvis altid er blevet det indtil nu, og som jeg har en forhåbning om, at han altid vil blive det. Jeg vil ikke sige, at jeg er god til at have syge børn, men som tiden er gået, og vi har set lidt af hvert (heldigvis oftest fra afstand), synes jeg, at jeg er god til at fokusere på den gode portion taknemmelighed, jeg altid har over, at de ikke fejler noget, der…

#METOO

Det kom for nyligt frem i verdenspressen, at producenten Harvey Weinstein har krænket og udnyttet adskillige kvinder i Hollywood, han har haft kontakt til gennem sit arbejdsliv, seksuelt. Det er jo dobbeltslemt! Både fordi, man jo for pokker aldrig må begå seksuelle overgreb overhovedet, og ydermere fordi han i mange af tilfældene har været i en situation, hvor det tyder på, at han har brugt den magt, han har haft over kvindernes arbejdsmæssige situation, til at manipulere og presse dem…

Jeg har opdaget træningens svar på Restylane, og jeg ved ikke, hvordan jeg har det med det!

Jeg er per defintion doven. Jeg er ikke en pivskid, men fysisk set kan jeg meget bedre lide at slappe af end at knokle. Jeg kan bedre lide at holde fri end at arbejde, og jeg kan meget bedre lide at se film, hvor handlingen er skåret relativt meget ud i pap, så jeg ikke skal holde styr på alt muligt. Hvilket nok også er grunden til, at jeg stadig i femte sæson har lidt udfordringer med Game Of Thrones….

Monday blues …

Det er ikke en følelse, der hjemsøger mig så tit. Ikke længe ad gangen, i hvert fald. Men denne morgen og formiddag har jeg følt mig fanget i en dum følelse af ikke at slå til, være lidt tyk og tumpet og at være konsekvent 10 minutter bagud med alting. Jeg er sikker på, det er noget, alle kender til. Man behøver nemlig ikke være en kvabset klovn for at føle sig som én engang imellem. 🙂 Jon arbejder for…

Livet med en pendler-far …

Jon har nu i 14 dage været ret meget væk på grund at sit arbejde i Odense. Den næste uge skal han spille hver aften, men det betyder, at han er i København indtil kl. 17 hver dag, hvor han hopper på transporteren mod Fyn. På de dage kommer han til at stå for at bringe og hente ungerne fra børnehave, og onsdag tager de også en kollektiv fridag. Fra næste uge og frem står den på TV-seri-optagelser om dagen…

Måske er lykken en lille, buttet korkprop …

Jeg er i et bedre humør, end jeg har været i i langt tid i disse dage. Normalt er mit gennemsnitlige mood ret fint, synes jeg. Sådan overordnet set. Men ved samme lejlighed må jeg indrømme, at min generelle standard-temperatur har været noget udfordret de sidste tre-et-halvt år – altså siden, Jons og min kærlighed bar frugt i form af fem kilo kropsmasse fordelt udover to sjæle, som vi fik lov at tage med hjem fra Riget en dag i…

Enden på hele bikini-snakken …

Hvis man havde tid til at læse blogs i sin sommerferie (hvis man da havde sådan én), vil man måske kunne huske, at jeg postede det her indlæg. Jeg skrev lidt om mine overvejelser i forhold til at lade Berta få en bikini. Jeg var aldrig på nippet til at give hende én, men jeg kunne ikke rigtigt finde ud af, hvorfor jeg havde det, som jeg har det med bikinier til småbørn. At jeg synes, at en pige (eller…

Lidt om karriere-fordomme

Jeg var sgu til bryllup i weekenden, og jeg vidste det ikke engang! Mine børns bette fætter Pelle fyldte et år, og det havde hans dejlige forældre valgt at fejre ved at invitere alle, de kender, til boller og kage i Ørstedsparken. Og pludselig tog de røveren på os alle sammen, kuppede deres eneste søns allerførste fødselsdag og gjorde det til en bryllupsdag! Solen skinnede flottere, end jeg kan mindes at have set her i landet siden engang i maj, der…

Jeg har ikke røget hash …

Jeg sad forleden og diskuterede børne-TV med en fellow forælder. På den ene side kan vi jo hurtigt blive enige om, at intet er, som det var, da vi var børn. Men verden er ikke, som den har været – og det har den aldrig været, som en knap så klog mand engang ret klogt formulerede for mig. I dag har vi politisk ukorrekte Onkel Reje, som ganske givet har et problem med både gibbernakker og sociale konventioner, og så…

Lidt om drenge og piger i kjole og bikini

At være mor til en dreng, der nogle gange har kjole på, minder på ret mange måder om at være mor til en dreng, der aldrig har kjole på. Eller en pige. Om den pige så går i kjole eller ej. Kan man sige. ? Da Krapylerne var for små til at have en mening om, hvad de havde på at tøj, havde de fælles garderobe. De første seks måneder brugte vi de to IKEA-poser fulde af tøj, som vi…

Der er noget, jeg gerne lige vil snakke om …

Det var superfedt at tage to måneders tid her i forsommeren, hvor jeg lige fokuserede lidt på, hvad jeg spiste og hvorfor. Jeg er vokset op med, at en bolle eksempelvis er en bolle. Om den er af rug, hvede, grovkerner eller spelt har bare noget at sige om farven, ikke næringsværdien. Det var ikke noget, jeg som sådan blev opdraget til at tro, der er bare tale om en uvidenhed fra min side. Jeg var barn af 80’erne og…

To Tivoli or not to Tivoli

I går var simpelthen den hyggeligste dag for mig på arbejdet! Og med ‘arbejdet’ mener jeg ‘Instagram! (Igen: I love my job!). Sagen er nemlig den, at jeg i går morges lagde en lille video op på InstaStory, hvor jeg spurgte, om folk synes, jeg skal tage i Tivoli med ungerne om eftermiddagen eller ej. Grunden til, at jeg var i tvivl, som jeg forklarede i videoen var for det første, at det kun var præcis en uge siden, vi sidst…

Lidt om ikke at have vist Krapylernes ansigter i et år …

Tiden går satme stærkt! I går sad jeg og MMS’ede billeder til Jon af ungerne for henholdsvis to og tre år siden, og så gik vi i kollektivt, digital svime over, hvor hurtigt, tiden går. Og nu er det således et år siden, at jeg stoppede med at vise billeder af Hugo og Bertas ansigter her på bloggen. Det er halvdelen af den tid, jeg rent faktisk viste dem. Og bloggen. Det er ret vildt, synes jeg, og jeg er…

Noget om legeplads-slåsseri og en snap tilgivelse

Forleden befandt jeg mig på en spansk legeplads med Krapylerne. Der var sådan set det hele – både gynger, rutchebane, legehus og klatrestativ. Og så var der en lille, trekantet plade på omkring en halv kvadratmeter, som stod på fire ben hævet en halv meters penge over jorden. Ungerne spurgte mig, hvad den skulle bruges til, og jeg sprang straks op den, slog ud med armene, svarede, at den var til at synge på, og så gav jeg et kvad….

Lidt flere tanker om flere Langebørn …

Jeg har forfattet lidt om emnet tidligere, men nu synes jeg faktisk, jeg er kommet til et facit og har ro i maven omkring det, hvilket føles dejligt. Jon og jeg har de seneste måneder for første gang siden Krapylernes komme talt seriøst om, hvorvidt vi vil have flere børn eller ej. Og når Langemanden og jeg taler seriøst, går vi sgu i dybden. Alle plusser og minusser bliver talt, vendt og drejet, og alle fordele og ulemper bliver afvejet….

Navlepilleri, børneopdragelse og datenight

Jeg er begyndt at lægge mere og mere mærke til en ret stor fordel/ulempe ved mit embede som blogger. Det er måske lidt skægt at sætte den skråstreg dér, men ikke desto mindre synes jeg, det er ret passende. Mit job er jo mig, kan man sige. Jeg agerer pauseklovn på internettet med historier, jeg selv skriver om ting, jeg selv oplever eller tanker, jeg selv gør mig. Mig, mig, mig. Alle mine venner og veninder (undtagen Christina, hehe) går på…

Lidt om at ligne lort på de sociale medier

Som den faste @mmleilange-følger på Instagram nok har bidt mærke i, så er jeg ikke nærig, når det kommer til at vise billeder af mig selv med morgenhår. Eller i dårligt lys. Eller med rande under øjnene. Af en eller anden årsag synes jeg oftest, det er sjovest at Insta-snappe om morgenen, og i morges var ingen undtagelse. Jeg skulle pakke, og den slags keder mig altid ulideligt, men det er en anden historie. 🙂 For nogle måneder siden talte…

Noget med at lede efter ligheder – ikke forskelle

Åh, jeg har ikke lyst til at skrive et langt indlæg om, hvor kede af det, folk bliver, når de bliver sat i bås. Hvor træt, jeg selv kan være af det, og hvor tit, jeg alligevel kan tage mig selv i at have fordomme om mennesker, jeg ikke kender, ud fra måden, de ser ud på, danser på, hvad de spiser eller hvad for en bil, de kører i. Jeg vil MEGET hellere hylde det budskab, der kommer så…

Lidt om mikro/makro-perspektiver og om at ændre sig selv

Igen har billedet ikke noget med indlægget at gøre, men jeg kunne sgu ikke finde ud af, hvad jeg skulle vælge. Og HEIN Photography tog det her af mig sidste mandag, og jeg synes sgu, det er ret fint (omend jeg ser lidt kæk ud), så vær’sgu’! 🙂 Vores børn stod op kl. 3 i nat. Fuldstændigt uigenkaldeligt, skulle det vise sig, efter at jeg i to-en-halv time havde gjort mit bedste for at få dem til at skifte mening….

I couldn't help but wonder #2: Skal vi tale pænere om Trump?

Lad mig lige starte med at slå en ting fast: Jeg synes, Donald Trump lader til at være sådan cirka verdens allerstørste kvajpande. Og det kunne jeg skrive alenlange lister forskellige grunde til – både politiske og personlige. Nu kender jeg ham selvsagt ikke privat, men Trump har aldrig været nærig med sig selv i medierne og ej heller på de sociale medier. Han virker i bund og grund ukristeligt u-cool. Ingen tvivl om det. Men jeg kan alligevel ikke…

I couldn't help but wonder …

Forleden, da jeg skulle ned og hente ungerne i børnehaven, kørte jeg, som jeg oftest ynder at gøre, den kønneste vej derned. Når jeg kommer fra Tinnitus i Holbergsgade, fører den rute mig ned forbi Holmens Kirke, siden Børsen, så ind over gårdspladsen ved Christiansborg og så ned forbi Frederiksholms Kanal. Gamle Kjøwenhavn, når hun i sandhed er aller-smukkest! På min vej ned mod kanalen, så jeg to mænd komme gående på fortorvet. De sludrede sammen, skuttede sig i vinterkulden…

Men hvordan skal det SÅ gøres?

Jeg delte engang et billede af Beyoncé på Instagram og skrev, at hun lignede en ‘slut’. Uh, det skulle jeg ikke have gjort! For det første skal man være varsom med at lægge sig ud med Queen Bs supportere, og for det andet fik jeg en gevaldig lektion i ‘slutshaming’ fra flere kanter. I første omgang forstod jeg det ikke rigtigt, for Beyoncé troppede for det første op til The Met Gala i en kjole, som viste både gården og…

Fire kvinder, som inspirerer mig

Der er nogle seje kvinder, der fylder mit hoved i disse dage. Som gør mig i godt humør og inspirerer mig. Får mig til at føle, at vi (kvinder) er seje og ikke bør sættes i bås, at der er plads til forskellighed, og at vi alle sammen har en hel masse til fælles, selvom vi er sindssygt forskellige. Og at de forskelle har en mægtigt stor værdi, som vi gør klogt i at anerkende og værdsætte. At meget skal…

Med og uden filter!

Der er 30 sekunder imellem de to billeder. Ikke en ansigtsbehandling, et nosejob, et spa-ophold og en konvertering til buddhisme. 😉 Jeg gik en liiille smule i selvsving på Instagram i går (Tjek eventuelt min ‘story’, inden den løber ud). Altså ikke på sådan en ond, surmulende måde (håber jeg da). Men man skulle jo nødig brænde inde med noget, når internettet nu er så fantastisk at være behjælpelig med at delagtiggøre alle de stakkels individer, som følger mig, i mine…

Lidt om at være (u)sej i gymnasiet

Billedet er fra gallafesten i 3. g., 1999. Kjolen er fra Pimpkie i Flensborg, og læbestiften er den dér brune én, Helena Rubinstein spandt guld på i 90’erne. Og pungen er sådan én med mit stjernetegn på. Jeg var ikke en af de seje piger, da jeg gik i gymnasiet. På gymnasiet hang alle de seje ud i forhallen i frikvarterene. Jeg hang ud i computerrummet og diskuterede de fyre, vi var forelskede i, med min bedste veninde, Sara. I…

Noget om at vise hensyn

Jeg har netop læst dette indlæg hos Cana Buttenschön, og det har givet mig blod på tanden til at skrive lidt om et emne, som jeg ellers ikke helt havde mod på at tage hul på her på domænet. Grunden til, at jeg var nervøs, er egentlig, at jeg helst ikke vil have, at I, der læser med, skal opfatte mig som belærende eller bedrevidende. Guderne skal vide, at jeg godt kan føle mig herre-sej til nogle ting engang imellem,…

Noget om tvillinger og baghåndskomplimenter

Jeg har altid drømt om at få et barn. Et enkelt, lillebitte barn, som jeg kunne gå rundt med i en bæresele, sove lur med på maven under barslen og måske, på et tidspunkt, gøre til storebror eller -søster. Og da Jon og jeg  så, d. 17. august 2013, var til en tidlig scanning for at få bekræftet, at jeg virkelig var blevet gravid lige efter vores bryllup, fandt vi ud af, at sådan skulle det ikke være for os….

Hverdags-kærlighed på en fin fredag

I skrivende stund er Jon hjemme med vores Krapyler, mens jeg har brugt dagen på at benytte mig af, at han kan netop dét i denne uge og har fået indhentet en masse på kontoret. I morges vågnede ungerne klokken 6, og selvom han var træt, stod Jon op, kyssede mig på mit fedtede hår og lukkede døren til soveværelset bag sig, så jeg kunne sove til klokken 8, mens han komponerede havregrød, børstede mælketænder og hvad de nu ellers…