Ting tager tid nogle gange

Endnu en glæde ved at være i slutningen af 30’erne og derved have levet længere, end dengang min røv var stram og mine babser symmetriske er, at jeg efterhånden ved, hvad ting kræver. Af mig. Jeg fik et regulært chok i mandags. At finde ud af, at jeg og min familie havde været i livsfare i vores eget hjem – helt usynligt – satte sig i mig. Og oven i det skal faktisk lægges, at et menneske, jeg og min…

#life

Jeg må hellere lige understrege, at det følgende er en metafor for de ting, der er hændt de seneste uger og dage. ❤️ Det føles som om, at jeg bare skulle passere gaden i udkanten af en lille by en rolig søndag eftermiddag. Jeg så mig godt for, gik i mine egne tanker og lyttede til fuglekvidderen og Krapylernes leg et sted i baggrunden, og da jeg befandt mig midt på vejen, skete der det, at der pludselig dukkede to…

Lidt om at være mor og datter på skift

Snakke om døden kan være svært med små børn, synes jeg. Måske for mig særligt, fordi jeg selv har nogle udfordringer med at acceptere det faktum, at vi alle sammen skal herfra på et tidspunkt. I hvert fald er jeg nervøs for, at det sker for tidligt for mig eget vedkommende. Man skal nok ikke have læst specielt meget Freud for at kunne regne ud, at en del af forklaringen måske skal hittes i, at jeg selv mistede min egen…

"Og du er blogger …?"

Det er lidt sjovt med de fordomme, der følger med at være blogger nogle gange. Ikke i forhold til jer, der følger med her, og som ved, hvad det går ud på, kan man sige. Nej, jeg taler om de der gange, hvor man er gæst i et blandet selskab hos en ven, veninde, nabo eller kusine, og havner ved siden af et menneske, som ved, man er blogger, men ikke helt ved, hvad det vil sige. Vedkommende er givetvis…

Lidt om jalousi og en måde at være kærester på

Jeg har aldrig set mig selv som et voldsomt jaloux menneske, men samtidig har jeg heller aldrig været interesseret i at deles om opmærksomheden, når jeg har været i et fast forhold med nogen. Jeg har også prøvet at være i knap så faste forhold, og det har ikke været et problem, så længe man stadig har haft ærligheden. Måske er ærligheden faktisk i sidste ende det allervigtigste. Man kan ikke bebrejde et andet menneske noget, hvis man ikke er…

Det får jeg ud af at gå i parterapi

Jon og jeg går jo i parterapi. Det er på ingen måder noget intensivt forløb, og det er måske heller ikke sådan voldsomt nødvendigt, men vi synes bare, det er fedt. Jeg tror bedst, jeg kan sammenligne det med et vennepar, jeg har, som spiller badminton sammen. Det er egentlig heller ikke nødvendigt for dem med den motion, men de nyder at gøre det sammen og har det sjovt med det. Sådan har Jon og jeg det med parterapi. Det…

Hvordan forenes én begravelse og to krapyler …

Mine Krapyler var så heldige at være født med en oldemor. Jeg har aldrig selv været særligt rig på bedsteforældre, så det har for mig at se altid været et stort privilegium. Oldemor Birte var Jons mormor, som var 90 år, da jeg kom ind i familien. Faktisk nåede jeg også at møde Jons farmor, Gerda, som fyldte 93, før hun tog herfra. Det var min idé, at Berta skulle hedde Berta, og det, der tippede vægtskålen, så Jon kom…

Jeg er nok en skrap mor.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, det kan være hårdt at være mor. Jeg bryder mig ikke om at sige, at det er hårdt at have børn, for de fylder, kræver og larmer ret meget i stil med det, jeg havde forestillet mig, og jeg er så pissevild med dem. Jeg havde nok bare ikke forestillet mig, hvordan jeg ville tackle alt det, det vil sige at være mor. Jeg troede lidt, at jeg ville få en åbenbaring…

Jeg er en kliché!

Jo længere, man lever, og jo mere grundigt, man gør det, des tydeligere går to ting i min erfaring op for én: 1) Vi er alle sammen enormt ens. 2) Vi er alle sammen vanvittigt forskellige. Jep, det er selvmodsigende, og sådan er det sgu med meget her i livet. Tit, når man har besluttet sig for at gå én vej og derved i samme åndedræt at ekskludere en anden, kan man mærke et sug efter det, man har valgt…

Her er de billeder, jeg ikke måtte vise på Instagram!

Rom blev ikke bygget på én dag, og jeg elsker den måde, verden bevæger sig på i øjeblikket. Det skal nok blive godt! Jeg kan huske engang for omkring 10 år siden, hvor jeg i anledning af ‘Kvindernes Kampdag’ tænkte “Er det egentlig stadig relevant med sådan én her i Danmark?” Jeg har aldrig følt mig underkuet eller mindre værd, fordi jeg var kvinde, og det er jo heldigt og fedt for mig, kan man sige. Det privilegium er det…

    defaultdefaultdefaultdefaultdefault